Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Horns H. — Raabjerg Sogn.
holm, Bunken, Heden, Lodskovad, Sovkrog, Klitlund med
Skole, Kyllesbæk, Hvidmofe, Gaardbo, Hvims, Knasborg,
Sørig, Uggerhal, Lyngshede og Skiverenz Gaardene Troldborg,
Løt, Jennet, Komfage. Jalt i Sognet 33 Gaarde, c. 150 Huse
med og c. 30 uden Jord.
Judbyggere: 1072. Omtrent to Trediedele af Sognets Beboere leve
for Størstedelen af Fiskeriz meget faa producere selv det fornødne Brød-
korn. I Høsttiden leie de sig ud til Arbeide paa de større Gaarde indtil
langt syd for Hjørring. Endeel Tørv asfættes i Skagen, nærmest af de
Beboere, der ikke drive Fiskeri. Baad og Bakker ere de almindeligste
Fiskeredskaber. Fornemmelig fanges Flynder, dog ogsaa Torfk og Kuller,
og til visse Tider af Aaret Makrel og Sild. Hvad der kan undværes,
afsættes til de nærmeste Kjøbstæder, og endeel afhentes med Baade til
Sverrig. Bævning er Kvindernes Hovedbeskjæftigelse, naar de kunne
være frie for at gaae til Stranden. Endeel Bistader haves, og Honningen
forarbeides til Mjød. Sognet har flere smaa Beirmoller.
Sognet hører under Horns Herreds Jurisdiction (Frederikshavn),
Hjørring Amtstuedistrict og Skagens Lægedistrict; 1ste ngds. 5te Ud-
fkrivningskreds 472de Lægd. Sognet danner en egen Commune. Kirken
tilhører 2 Bønder i Sognet. Om Skolevæsenet i Raabjerg Sogn be-
rettes i P. Gaardboes Bestrivelse af Sognet: »Fra Arilds Tid og indtil
1865 var der i den største Deel af Sognet kun Omgangsskolehold, saa-
ledes at Skolen flyttedes fra det ene Sted til det andet, og maatte
Underviisningen saaledes gaae for sig i den samme Stue, i hvilken hele
Familien befandt sig. Kun for Aalbæk og Klitlund blev der i 1828 op-
ført en fast Skole. J 1865 blev der for den øvrige Deel af Sognet
anfkaffet faste Skolestuer, og 1866 blev det ved en ministeriel Resolution
bestemt, at der i Løbet as de næste 10 Aar skulde opføres 4 nye Skole-
bygninger, nemlig iRannerød, Bunken, Hvidmose og Uggerhal. Stederne
Skiveren og Raabjerg, som for egen Regning i 1867 opførte en grund-
muret Skolebygning, have siden 1816 havt fælles Skolevæsen med Tver-
sted Sogn, og Stederne Knasborg ligeledes med Elling Sogn«.
Raabjerg Kirke er en aflang Bygning i Ruudbuestiil, uden Taarn og Hvæl-
vinger, med almindeligt Træloft, opført deels af Muursteen, deels af Bindings-
værk, og saare simpelt indrettet. Her sindes fra den katholske Tid en Altertavle af
Billedhuggerarbeide, der synes at have været et Kunftproduct3 som saadant omtales den
ogsaa i Danske Atlas. Den har nu faaet Plads paa Loftet og er afløst 1865 af en
anden Tavle med Maleri.
Den nordlige Deel af Raabjerg Sogn tilligemed den større Deel af Skagens
So n danner en næsten sammenhængende Flyvefandsørken, der mod Vest begrændses
as Skagerah mod Øst af Kattegattet. Det er om denne øde og vilde Egn, at Confe-
rentsraad Brinck-Seidelin i Bestridelsen over Hjorrin Amt yttrer si saaledes: »Man
vandre paa Strandbredden, som fører til Skagenl Fra den 3 Mie lange Kyst feer
man kun tilvenstre det store Ocean, som ruller sine store Bølger op for vor Fod, og
tilhøire de hvide Bakker, hvor Vinden piber i det lange, blaali e Klitta ; ikke en eneste
Hytte, ikke en eneste Plovfure vidner om, at Mennesker boe t disse gne. Ak neik
Døden har her trykt sit Stempel paa mangen stakkels Sømand, medens ans Kone og
Venner hjemme talte Dagene til hans Hjemmme thi Vrag ligger ved rag paa den
øde Kyst, og kun skrigende Maager kredse sig om de sorte Stavne, som halvt ere ned-
borede i Sand. Vil man, lan selsfuld efter kjærere Gjenstande, gjennem Klittag og
Marhalm, trænge sig op paa K tttens Ryg, da seer man ofte Strækninger af sneehvide
Miler, der, uhyre i Omfang, kneise i sørgelig Pragt. Jkke er det den snart hensmeltede
Vinterfnee, der dækker disse Flader; net! Foraaret vil ei smykke dem med et eneste
Græsstraa, og deres Beplantning overstrider Menneskekraft. Møder jeg da endelig en
sdrs(-—·«.·thm Q. sks Ud . –
Q .
IMLM sc—«. "-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
