Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vennebjerg H. —- Horne Sogn. 53
J Sognet: Byerne Horne med Kirke, Præstegaard og Skole samt
2 Veirmoller og Høiernp, Terpet med Biskole; Stedet Lille-Heden.
Jalt i Sognet 50 Gaarde, 76 Huse med og 33 uden Jord, hvoraf 43 G.
og 94 H. udenfor Vyerne.
Judbyggere: 802, der for den større Deel tilhøre den jordbrugende
Klasse. Fiskeriet er her ligesom i Annexsognet af særdeles Vigtighed;
særeget for Beboerne af Terpet er Hummerfiskeriet, og der fanges i
heldige Sommere omtrent 5000, der udføres til Tydskland. Huussliden
er af væsentlig Betydning; næsten i hver Gaard og Huus findes Væve,
og Forarbeidningen af egne Forbrugsgjenstande er stor, skjønt den des-
værre synes at aftage. Ved Hirshals et Teglværk, Toldassistentstation,
Hirshals Fyrtaarn.
Sognet hører under Bennebjerg Herreds Jurisdiction (Hjørring),
Hjorring Amtstne- og Lægediftrictz 3die ngds. 5te Udstrivningskreds
494de Lægd. Sognet danner i Forening med Annexet Asdal een Commune.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Horne Sogn, der rimeligviis har Navn efter sin af Havet paa to Sider be-
grændsede Beliggenbed, har tidligere hørt til Horns Herred og formodentlig givet dette
Navn. Strandbreden bestaaer ved Hirshals af lutter Steen, hvilke kunde tjene som
Materiale, saasremt man her, hvad flere Kyndige have anbefalet, vilde paa denne for
Havne blottede Kyst søge at anlæg e en saadan. Steenrevet udenfor, der strækker sig
langt ud i Havet og ved Kyften ar en Udstrækning af c. 3000 Alen vesi for Hirs-
bals, og er ligesom ogsaa Leerbakken, hvorpaa Fyret ligger, riigt paa mærkelige For-
steninger. Nevet er ganske vist en Levning af et stort Forbjerg, fra hvilket Havet i
Aarhundreders Løb har bortslyllet Leret, saa at kun Steenrevet i Havet er blevet til-
bage sk). Det Meste af Terpet samt en Deel af det nordveftlige Horne have lidt i over-
ordentlig høi Grad af Sandflugt, der reiste sig fra Klitterne i Tornby. Te ældste
Indberetninger herom findes i en Præsteberetning fra 1553, men Stedets Beboere veed
ogsaa at tale om langt senere Hjemsogelfer af dette Slags. Den sidste kom kort før
Høst —- omtrent for 150 Aar siden og bedækkede Jorden i den Grad, at man maatte
klippe Vipperne af det modne Korn. At den maa være kommen hurtigt sees deraf, at
man under et flere Alen tykt Sandlag hist og her endnu kan finde Furer i den mørke
Muldjord, saa skarpt afskaarne, som om de vare trukne kort i Forveien.
Horne Kirke, opført af hugne Steen, er uden Taarn og Hvælvinger; dog findes
der Spor paa selve Kirken af et tidligere Taarn (nedrevet 1776). Kirkeklokken, der
siges at være i sin Tid indstrandet ved Hirshals, er bekjendt i Egnen for sin for-
trinlige Klang. Prædikestolen er fra 1589 med følgende latinske Jndskrift, som fra
først af skal stamme fra Luther: ,,En god Prædiker har disse 3 Ting at gjøre, at be-
stige Prædikestolen, at sige Noget og at stige ned.«
Hirshals Fyrtaarn, der er opført i Aaret 1862 og nærmest foregaaende Aar,
tændt første Gang den 1ste Januar 1863, ligger 82 Fod over Havet paa en Leerbakke,
der strækker sig omtrent 500 Alen ind i Landet. Overfladen er bedækket med et flere
Alen tykt Sandlag. Fyret er as første Klasse med Lindseapparat, Lysvidde 5 Mile;
det er anbragt paa et rundt rødt Taarn, 86 Fod høit, Flammens Høide er 182 Fod
over dagligt Vande, det ligger under 570 35« 6« n. B. og 90 56« 38« ø. L. fra
Zie) Conferentsraad Forchhammer har i en særlig Afhandlina, meddeelt i Aftryk af Videnskabernes Selsiabs
Forhandlinger Juni 1863, omtalt Forekomsten af en sort Kalksteen med Ammoniter i Bakterne ved
Horne, hvor ogsaa sindes jernholdende Juras Jernsteen og kiselholdende Grønsandsteen. Forels-
hammer knytter hertil den Bemærkning, at ligesom af ham paaviist i den ostli e Deel as Dan-
mark alle fremragende Partier paa Kysterne udtrykke fastere og ældre Danneler, end vor al-
mindelige Rullesieensformationt Gjedserodde paa Falster med Gronsandstene, høie Møen med
S·krivekridt, Stevnsklint med Skrivekridt og Liimfteen, Antager med Saltholmskalk og Helsingor,
skjønt noget tvivlsomt, med den jernholdende Jura, Odden i Odsherred med Saltholmskalt og
Refsnæs med Brnnknlsformationens faste plastiste Leer, ligesom Grenaa med Salthvlmskalk og
Liimsteen, —- saaledes lader noget Lignende sig ogsaa paavise paa Vestkysten af Halvsen, hvor
Bolbjerg og Hanstholmen ere Forbjerge af Kridtformationen og Skallingen ved Hjerting et For-
blerg af Linionitsandstenens faste Lag. »Overeenssiemmende dermed maa man formode, at ogsaa-
Htrshals Forbjerg svarer til faste Jordlag af Juradannelsen».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
