- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
69

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.







Dronninglund H. —— Voer Sogn. 69

kortet Uddrag: »Vygningen er for hver Ende forsynet udvendig med et sexkantet Taarn
og et ligedannet mindre inde i Gaarden, hvilke sidste danne Opgangen til Husets tvende
Dele; thi den usædvanlig høie Port gjør en Forbindelse mellem Værelserne i første Etage
umulig. Alle Vinduerne i dette Huus ere forsynede med meget smukke Forziringer af
gullandsk Sandsteen, forestillende deels menneskeli e Ansigtet og Figurer, deels Blade
og Frugter; det samme Materiale er i rigeste aal og med megen Smag anvendt
paa Muurpillerne, Portalen over Porten og overalt, hvor den mindste fremspringende
Plads dertil giver Anledning. Menneskeansigter ere anbragte i tusindviis blandt disse
Forziringer, og dog træffer man ikke let to, som ligne hinanden. Porten er noget af
det Skjønneste i sit Slags, man kan see, rigt prydet med Englehoveder, Menneske-
ansigter, Djævlefigurer og Havfruer, alt ordnet med megen Smag, faa at Fru Inge-
borg har stor Ære af sit Værk, om hvilket man blot ikke begriber, hvorledes hun har
havt Raad til at gjøre det saa kostbart. Sognet, der ikke vil hende vel, fortæller, at
hun havde sorbrugt en Skibsladning Sandsteen og forskrevet en anden, som hun
imidlertid ikke havde Penge til at betale, da den ankom. Hun vidste imidlertid at
hjælpe sig og lod en Nat, sda det blæste en stærk Paalandsvind, Skibets Ankertonge
skjære over, hvorpaa dette drev paa Land og hun ifølge sin Forstrandsret hemægtigede
sig Ladningen. Da Vygningen var færdig, skulde Vygmesteren betales, men Pengene
vare slnpne op. Fruen fandt da atter paa Raad, og gik med Bygmesteren ud paa
Broen for. ret at tage Værket i Øiesyn; her benyttede hun Leiligheden, da han i sin
Iver for ret at vise sit saa heldig udførte Arbeide gik for nær til Kanten; hun gav et

.Stød, saa at han faldt i Vandet og druknede, hvormed den Regning var afgjort. Den

nordre Fløi bestaaer af to Dele, hvoraf den ene er samtidig med Midtfløien, den anden
endeel ældre (man tør vistnok sige me et ældre, Murene ere opførte i lige Skifter). I
Skillerummet er der i den tykke YJguur anbragt en berygtet Fængselskjælder, som
kaldes Ros odonten og er uden noget Vindue eller andet Lufthul end den lange
Gang, hvorigjennem man kryber ind, og som lukkes med en Luge. Her spøger Fruen
stærkt, som billigt er, og da den bekjendte dronninglundske Undersøgelse (foranlediget
ved »Myrderiet i Skæve«) i Vinteren 1841—42 fyldte alle Gaardens Kjældere med
Mistænkte, skal end ikke den meest forhærdede Forbryder have siddet her længere end
een Nat uden at bekjende. J en anden Kjælder strax tilvenstre for Porten findes et
Talerør, der fører op i Hovedbygningen, saa at man her kan hviske med En, der staaer
inælderen, samt helure Samtaler, der føres i samme. Dette sidste var Hensigten
med dets Anbringelse, der ligeledes skriver sig fra Fru Ingeborg. En anden Mærke-
lighed er et Hul i den ældste Bygnings nordre Muur, der ender ubemærket paa
Loftet mellem Bjelkehovederne, hvorfra Mad kan hidses derned; rimeligviis har det
været bestemt til et hemmeligt Skjulested, som de borglumske Bisper havde anbragt for
muligt mødende Tilfælde; thi dem skyldes den Deel af Bygningen. Den søndre Fløi
erde Tindingsværk og ny Oprindelse; den er Bygningen til stor Vanziir og burde
ne ry es.«

1481 og 1494 eiedes Voergaard af Anders Pedersen. De to Dele af Voer-
gaard bleve i Aaret 1510 solgte af Jacob Andersen (Vjørn) til den borglumske
Bisp Niels Stygge, der lagde Gaarden under Bispestolen og forsynede den med
Vøndergods og anseelige Vygninger. 1534 afbrændte Skipper Element og hans
Tilhængere Gaarden og jog Vifkoppen Styge Krumpen og hans Frille Elisabeth
Gyldenstjerne op af deres gode Ro, saa at Vispen »krøb vdi mwsse hwl«z han
skjulte sig dog egentlig i en Bagerovn. Efter Reformationen tilfaldt Voergaard
Kongen, der borttorlehnede den til forskjellige Adelsmænd, indtil den 1578 blev mage-
skiftet til Otto Banner til Asdal og Frue Ingeborg Skeel, for disses Gods Nygaard
i Brusk Herred ved Kolding. Med dette Tidspunkt begynder det interessanteste Afsnit
i Voergaards Historie. Otto Banner døde 1585 og Fru Ingeborg blev saaledes
Eneeier af Gaarden. Hun opførte den pragtfulde Hovedhhgning i Løbet af fire Aar,
men var faa ond, gjærrig og knap paa Tiden, fortælles der, at hun endog havde sin
Rok i Vognen hos sig om Søndagen, naar hun kjørte i Kirke, og uafladelig plagede
sine Undergivne med Arbeide. Da hun engang kjørte i Kirke, saae hun et Barn gaae
i en as Gaardens Marker og plukke Axene af Kornett hun lod det gribe og bringe hen
til Vognen, hvor hun med sin store Sax klippede Fingrene af det, for at forebygge sligt
for Fremtiden. Otto Banner havde gjort megen Fortræd i levende Live og var derfor
kommen i Helvede efter Døden. Da Fruen engang gjennem sit Hørerør havde hørt
Kudsken prale af, at han ikke var bange for at reise til den anden Verden for at see,
hvordan Herren havde det, befalede hun ham under stræng Straf at gjøre, som han
havde sagt. Han kom ogsaa efter megen Gjenvordighed ned under Jorden og mødte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free