Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 LEZBO
overvundet dem i et Søslag hjemme, lige til denne Ø. At Ben fra- gammel Tid har
ligget under Viborg Stift, veed man af Knytlinga-Saga Cap. 32. Mellem Dom-
capitlet i Viborg og Munkene i Vitskøl-.5tloster, hvem sammes Stifter Kong Valdemar
den Første havde skjænket noget Gods og adskillige Rettigheder paa Læsø, herskede der
ofte Stridigheder; saaledes opkom 1219 en heftig Trætte imellem dem angaaende De-
lingen af Engene, i hvilken Anledning Kong Valdemar ll. sendte Abbed Gunner af
Om over til Ben for at dømme og stifte mellem de stridige Parter. Christoffer l.
stadfæstede i sit første Regjeringsaar 1252 Vitskøl-Kloster Fjerdeparten af Læsø; men
1274 opkom atter Stridigheder mellem Domcapitlet og Klostret i Anledning af et
Capel, som Munkene havde ladet opsøre paa Den, hvorved Cannikerne fandt sig sor-
nærmede; paa Kirkeforsamlingen i Lyon, som holdtes s. A., bleve vel begge Parter
enige om at bilægge Sagen i Mindelighed, men Kilden til disse jevnlige Tvistigheder
om Læsø imellem de geistlige Jastitutioner tilstoppedes dog først, da Vitskøl-.nloster
1320 solgte alt sit Gods og alle sine Rettigheder paa Oeti til Vivorg Domeapitel.
Under de langvarige Krige mellem Danmark og Norge i Slutningen af det 13de og
Begyndelsen af det 14de Aarhundrede og i den paafølgende for Danmark ulykkelige
Periode under Holstenernes Herredømme findes oftere Beskjærmelsesbreve at være ud-
stedte for de viborgste Kanniker paa Læsø (som nemlig vare doterede med de dervcerende
Kirker og Capeller) af de norske Konger, saaledes i Aarene 1293, 1304 og 1332.
Efterat Vivorg Domcapitel var kommet i uomtvistelig Besiddelse af Læsø ved oven-
nævnte Asstaaelse fra Bitskøl-Klosters Side, begyndte en ny Række Stridigheder med
Biskopperne iBørglum, som gjorde Paastand paa Jurisdictionen over Oen, hvilken
Biskop Svend vel i det Hele afstod 1394 mod en aarlig Afgift; men den næste Biskop
af Borglnm Peder tillod sig faa Aar efter saa store Voldsomheder saavel mod Læsø-
voerne som mod Biskoppen og Capitlet i Biborg, at disse 1399 maatte klage til Paven
tSuhms Danm. Hist. le. S. 460 flg.), og endnu kort før Reformationen, nemlig i
Aaret 1523, belagde den sidste katholske Biskop i Børglum Styge Krumpen Kirkerne
paa Læsø med Juterdict, fordi der var nægtet ham en Extraskat, han gjorde Fordring
paa, og lod Banlysningen opslaae paa Byrum Kirkedon stannikerne i Bivorg prote-
fterede mod denne egenmægtige Adfærd og tilveiebragte en Attest fra andre Geistlige
for, at denne Fordring var uhjemlet; imidlertid sees af dette i Aaret 1524 udstedte
Document, at Børglum Bistop nød Bispetiende og nogle andre Rettigheder as ,,Vor
Frue Land paa Læsø«, som Ben kaldtes, fordi den fra gammel Tid havde hørt til
Viborg Domkirke eller Vor Frue Kirke, ligesom ogsaa Vor Frue Klosters Convent ud-
gjorde sammes Domcapitel, som eiede Læsø. Efter Reformationen vedblev Biborg
Domcapitel at beholde Ben, og det er først i den nyeste Tid, at Læsø er lagt fra
Bivorg under Aalvorg Stift.
Efter et gammelt Sagn skal Dronning Margrete engang paa en Reise fra Norge
være firandet paa Læsø eller bleven hjalpet af Lasoboerne ved en Strandiug ved
Skagen, og i den Anledning have skjænket Om adskillige Privilegier.
Salttogeri var, som alt bemærket, i gamle Dage en as Læsøboernes vigtigste
Næringskilder og har foranlediget Skovenes Ødelæggelse; af hver Saltpande, der var
i Brug, betaltes en Afgift i Salt til Domcapitlet, hvilket da anviste enhver Brænder
efter hans Panders Antal et vist Kvantum Brændsel. Saltet havde forskjellige Be-
nævnelser, som Capitel-, Foged-, Hellig-Salt o. s. v., og Kannikerne havde deres eget
Skib, som tre Gange aarlig foer paa Læsø for at hente det. J hine Tider opholdt
sig stadig en af Capitlets Medlemmer med Benævnelse pkocukator Lessoviuz paa Mit-
gaard, og i Nærheden deraf var vygget et Huus for Fogden, hvilket derfor kaldtes
Capitelshuset. Da Saltproductioneu ved Skovenes successioe Fortvinden maatte op-
høre i Midten af det 17de Aarhundrede, blev Afgiften til Vivorg Domcapitel forandret
til en Landgilde, hvis Beløb ved Rescr. af vde September 1735 fastsattes til 309 Ro.
41 ß (Ursins Bestriv. af Viborg S. 162 Anm.). At Læsøboerne i det Hele have af-
holdt deres Afgifter med Salt, kan man slutte deraf, at Biskop Tage af Børglunt fik
i eet Aar 14 Læster Salt for at tillade nogle ellers forbudne Ægteskabet (D. Atl. lV.
S. 705 efter et Document af Aar 1330). Paa Grund af de Oen omgivende Far-
vandes Farlighed og den i Kattegattet herskende stærke, tildeels nregelmæssige Storm,
iær om Foraar og Efteraar, som i taaget Veir, sneethkke og mørke Nætter let drive
kibene af deres Cours, have Strandinger altid været hyppige paa Læsø, ligesom
disse o saa altid have afgivet en vigtig Judtægtskilde for Beboerne. Bing omtaler t
sin Be krivelse af Læsø i Tidsrummet l780——1ö00 ikke færre end 86 Strandinger.
Under Krigen med England 1807——14 dannede Læsøboerne en god Kystmiltce paa
130 Mand, der afholdt fjendtlige Barkasser fra at lande paa denne O, hvorimod, sont
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
