- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
109

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





Øster-Han H. — «Øland Sogn. 109

sandede Agerjorder, 450 Tdr. L. Eng, 688 Tdr. L. Skov, 150 Tdr. L.
Mose og Kjær; Gaardene Hvolgaard, Boden og Knudegaard.
Jalt i Sognet 34 Gaarde og 60 Huse, hvoraf 8 G. og 19 H. udenfor
B erne.

y Indbyggere: 694. Jordbrug er Hovederhvervet. En 4—5 flad-
bundede Fartoier, »Kaage«, høre hjemme her. De benyttes ikke til Fiskeri,
men til Handel paa Nibe og Aalborg og vesterpaa til Mors med Brænde
og Træarbeide. Skovarbeidet giver, især i Østerby, mange Huusmcend
god Fortjeneste om Vinteren. Af Treesko og Træskeer udføres ikke ganske
Ubetydeligt. For Vesterhavets Gjennnembrud ved Agger var Fiskeriet af
Vigtighed paa Bland; nu fiskes der Intet. De ovennaevnte Kaage

bygges her. » . »
Sognet hører under Øster- og Vester-Hanherredernes Jurisdiction

(Skjcerpinggaard), Hjorring Amtstuedistrict og Hanherredernes Lægedistrict
(Kjetterup); 5te ngds. 5te Udskrivningskreds 532te Lægd. Sognet danner
en egen Commune. Kirken tilhører Hovedgaarden Oxholm. Til Trængende
og flittige Arbeidsfolk har Sognet Lieutenant H. Brun de Neergaards Legat,
(død 1869), stiftet af Dens Beboere, stort 530 Rd.

Hovedgaarden Oxholm er det gamle Økloster (saa kaldet af dets Be-
liggenhed paa en Ø, et Nonnekloster af Benedictinerordenen, som skal være stiftet
af den børglnmske Biskop Tyge i det 12te Aarhundrede. Suhm nævner 3 Fri-
hedsbreve, givne dette Kloster af Kong Erik Glipping i Aarene 1272—79. Det be-
styredes af en Prior og en Priorinde, og var rigt og anseeligt. J Liimfjorden eiede
Klostret betydeligt Fiskeri, især Aalegaarde, hvorpaa det 1524 fik Stadfæstelse af Kong
Frederik l. Efter at være blevet seculariseret og kommet under Kronen ved Reformationen,
fik den forrige og sidste katholske Biskop i Fyen Knud Gyldenstjerne 1542 Pante- og
Forlehningsbrev paa Økloster for 4000 Rd., hvilket Pant Aaret efter forhøiedes til
6000 Rd., og 1556 fik samme Adelsmand Brevet fornyet med den Clausul, at han
skulde »beførge Jomfruerne i Økloster, som der indgivne ere eller herefter indgivne
vorde, med tilbørlig Underholdning til Klæde og Føde.« Nogle Aar senere havde Erik
Lykke og efter ham Josias v. Qualen Økloster i Panteforlehning. 1573 overlod Kong
Frederik ll. Klostret med tilliggende Gods til Frants Banner til Kokkedal for endeel
Strøgods i Sjælland, Jylland og paa Langeland; efter hans Frue Anna Oxe, en
Søster til Rigshofmefteren Peder Oxe til Gisfelfeld, fik det nu til Herregaard om-
dannede Kloster det nye Navn Oxholm, skjønt Gaarden endnu 100 Aar efter i Danske
Lov benævnes med sit gamle Navn Okloster. Med deres Datter Ellen Banner fik
Jør en Taube eller Due, som kom herind fra Lifland og blev Stamfader for den
adelige Familie Due i Danmark, Oxholm Gaard og Gods. J sidste Halvdeel af det
17de og i forrige Aarhundrede eiedes Oxholm af Familien Levetzau, nemlig General-
lieutenant Hans Frederik v. Levetzau til Restrup (s·1696), hans Søn Generallieutenant
Theodosius v. Levetzau til Bygholm (-f 1719) og Enkefrue Anna Margrete Brockdorff,
samt deres Søn Geheimeraad Hans Frederik v. Levetzau og hans efterlevende Frue,
der endnu besad den 1796. Gaarden tilhører nu Lieutenant de Neergaards Enke, født
Skeel. Oxholms Hovedbygning, af hvilke den søndre Fløi antages at hidrøre fra Klostret,
ødelagdes 1870 ved Jldebrand, men er nu gjenopfort og et Taarn tilføiet Tæt op til
Hovedbygningen, hvis Brand dog ikke strakte sig til denne, ligger den gamle Kloster-
kirke, som nu er Sognekirke for Ølands Menighed. Da denne Kirke i den nærmeste
Tid efter Reformationen var ganske brøstfældig, tillod Frederik ll. Sognefolkene 1562
at afbryde et Capel paa Øland fra den katholske Tid, »St.Laurids’s Capel«, og bruge
dets Tømmer og Steen til at udbedre Øklosters Kirke. Den har et Taarn, som skal
være bygget af Generallieutenant Levetzau, og ualmindelig høie og smukke Hvælvinger;
et større Taarn med et meget smukt Spiir fandtes forhen paa Klostrets Hovedfacade
og blev først nedbrudt for 40—50 Aar siden. Vinduerne paa søndre Side sidde høit
oppe i Kirken, som dog er lys og smuk. Ganimel katholsk Altertavle af Snitværk, der
dog senere er noget forandret, hvorved den ei har vundet; Hovedforestillingen i Midten
er Jomfru Maria med Barnet, omgivet af Glorie over hele Figuren; i hver af Side-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free