Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Sønder H. — Liorslev Sogn.
Jndbyggere: 247. Udenfor Agerdyrkning og lidt Fiskeri have Be-
boerne intet særligt Erhverv.
Sognet hører under Morso Herreders Jurisdiction og Lægediftrict
(Nykjøbing), Thisted Amtstuedistrict; 4de ngds. 5te Udskrivningskreds
266de Lægd. Sognet danner i Forening med Ording een Commune.
Kirken tilhører Eieren af Høiriis Hovedgaard. Pastoratets Fattigvaesen
har tvende mindre Legater, tilsammen til Beløb 42 Rd. 671l2 s3.
Liorslev Kirke er bygget af tilhugne Kampesteen og Muursteen, med Taarn, men
uden Hvælvinger. J Kirken findes 7 Maleriet af bibelsk Indhold. Disse ere fra
første Halvdeel af det 18de Aarhundrede; det er store Stykker, men i meget forfalden
Tilstand og vistnok uden knnstnerisk Værd. I Kirkens Capel findes 2 anseelige Steen-
kister, der indeslutte Støvet af Conferentsraad Poul von Klingenberg til Høiriis
(-f· 1723) og Hustru (-s— 1754).
Hovedgaarden Høiriis er smukt beliggende i en Dal, omgiven af Skov og
Have, med mørke Lyngbakker i Baggrunden og Fjorden til Siden. Den gamle Hoved-
gaardsbygning i 2 Etager, foruden Kjælder, findes endnu og i den er Riddersalem i
halv moderne, halv antik Skikkelse; de tre andre Længer ere nyere Bygninger; den nu-
vcerende Beboelfesleilighed i 2 Ctager, opfort for ikke længe siden, er forenet med den
gamle Bygning ved et høit, svært Taarn; de to andre Længer ere eenetages Oeconomi-
bhgninger. Hele Bygningen er omgivet af Grave, nylig oprensede, der udvide sig mod
Øst til et stort Bassin. Voldene ere sorvandlede til smukke Spadseregange. Af Ridder-
falens ydre Sidemuur imellem Vinduerne nedstyrtede i Aaret 1816 et Stykke og derved ·
blev et Rum synligt af omtrent 4·Alens Høide og M Alens Brede, paa de 3 Sider
beklædt med Egeplanker. Dette Rum var igjen asdeelt omtrent 3 Alen fra oven, saa
at der dannedes tvende Rum, det ene over det andet. J det øverste fandtes Levninger
af Menneskebeen, som hensmuldrede ved Berøring; i det nederste kunde derimod Intet
opdages (see Efterretninger om de gamle Borge i Danmark og Hertugdommerne as
J. G. Burman Becker, 3die Samling S. 9). J Thieles Folkesagn l., S. 294, an-
føres det Sagn, at en Mand paa Høiriis skal have ladet sin utro Hustru ind-
mure. 1387 findes Johan Skarpenberg at have været Eier af Høiriis; han fkjodede
Gaarden til Borglum Kloster Aar 1413; 1445 har den tilhørt Anders Nielsen
Banner; en Søn af ham var Erik Andersen Banner, hvis Enke Karen Gjøe giftede
sig med Niels Hsgh, Danmarks Riges Raad, som eiede Høiriis 1483. En Søn af
Erik Andersen og Stifson as Niels Høng Erik Eriksen Banner, befad den 1524. Han
fkjødede Gaarden 1535 til Jens Thomæsen Sehested. Dennes Søn Malte Jensen
1555. Dennes Søn Claus Maltesen 1587. Hans Enke Ane Lykke beholdt Gaarden til
1636, da hendes Svigersøn Erik Juel, Danmarks Riges Raad, udbetalte Svogrene
deres Deel i Gaarden. Han døde 1657 og efterlod betydelig Gjæld, hvorfor Høiriis
blev udlagt til en af Creditorerne, Dr. med. Niels Benzon, Ridder af St. Marco.
Denne afftod Gaarden 1664 til Mogens Jversen Kaas, som atter 1669 solgte den til
Conferentsraad von Klingenberg, der gjorde sig fortjent af Postvæfenets Forbedring, og
i den Anledning skjænkede Kong Christian den Femte ham Herlighedsretten over
Salling- og Vildsund med Ret til at hæve Sundkorn for Overfarten over hele Mors
— en Rettighed, som er gaaet over til den nuværende Besidder. Hans og hans Hu-
strues Billeder i fuld Legemsstorrelse findes endnu paa Gaarden. Hans Enke Ulrica
Augusfa von Spekhan eiede og beboede Gaarden til sin Død, hvorefter den gik over
til hendes Stifsons Søn Major von Klingenberg, som solgte den til Conferentsraad
og Amtmand Fr. Hauch. Af ham solgtes den 1768 til Major Albrecht Winding, som
maatte gjøre Opbud, hvorved den kom tilbage til Hauch. Han folgte den 1778 igjen til
Kjøbmand D. Galtrup i Thisted for 20,000 Rd. D. C. Dens Tilliggende var den-
gang 203«j2 Tdr. Htk. Bøndergods samt Liorslev og Lodderup Sognes Kirketiender og
ødderup Sogns Kongetiende. Galtrups Datter blev gift med A. Gjedde til Glom-
ftrup, og kom Gaarden derved til denne Familie. Justitsraad A. Gjeddes Enke solgte
1865 Hovedgaarden til fin Svigersøn Kammerjunker C. Steensen de Leth; selv -
sidder hun endnu Godfet samt Gaarden Kirftinedal.
Skoven ved Høiriis er meget forskjellig fra Landets andre Skove, da den faa at
sige ingen Bøge- eller Egetrcees-Beftand har; derimod har den forskjelli e andre smukke
Træer og navnlig meget smukke Hangebirk. Om Klingeuberg og gaus Have paa
Høiriis, »hvorfra mange Slags Frugter bleve som rare Foraringer sendte fra Jylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
