Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 Aars H. — Ravnkilde Sogn.
Borggaarden og den gamle Deel af Ladegaarden er opført i Løbet af Aarene 1581—97
af Ludvig Munk, i sin Tid Lehnsmand i Throndhjem, og Borggaardens Beliggenhed
— den blev opført midt i en Sump med en yderst besværlig Byggegrund — skal efter
Sagnet hidrøre fra den Omstændighed, at Ludvig Munks Hustru, den bekjendte Ellen
Marsviin, der var ung og rig, medens han var temmelig tilaars, havde, da han friede
til hende, gjort sit Ja afhængigt af, at han byggede en Borg paa dette Sted, hvor
hun kastede sin Handske, med et Taarn saa høit, at man derfra kunde see Budolphi
Kirkespiir i Aalborg Ik). Dette sidste Vilkaar synes dog neppe at kunne have været op-
fyldt; men forøvrigt har Bhgherren hverken sparet Møie eller Penge, hvilket er saa
meget mærkeligere, som de uhyre Bekostninger, Bygningernes Opførelfe og deres lux-
uriøse Udstyrelse udfordrede, maae have opløbet til flere Gange Værdien af selve Eien-
dommeu, der dengang var meget mindre og ringere i Cultur end nu, og hvortil der
ikke hørte Tiender eller andre Extraindtægter end et meget adsplittet Bøndergods; og
denne Ødselhed kan maaskee have foranlediget den Udpresning af Beboerne i Thrond-
hjems Lehn, hvorfor Ludvig Munk mistede sit Embede. Bygningerne skulle være op-
førte paa Bøgepæle, som dog ikke ved de senere Tiders Arbeider i og ved Grunden
have viist sig, hvorimod det har været kjendeligt, at der til Grundens Opfyldning er
anvendt en umaadelig Mængde store Kampesteen. Gaarden var endnu i Begyndelsen
af forrige Aarhundrede forsynet med en Bindelbro over Graven samt en Tværbygning
mellem Fløihusene og et Porttaarn, og i dette sidste, der tillige var forsynet med Zi-
rater og Juscriptioner i Sandsteen, skal have været Kobberporte saa svære, at deres
Lukning kunde høres i de nærmeste Landsbyer. Midtfløien, eller maaskee kun Hjørne-
byguingerne i samme, har været een Etage høiere endnu og belagt med Kobbertag;.
men da Taget blev nedrevet og Kobberet bortført af de for deres Voldsgjerninger be-»
kjendte polske Hjælpetropper, som i den svenske Krig 1658—59 under General Ezarniezkt
vare herinde i Landet, forfaldt Bygningen, og den øverste Etage styrtede ud i Gravene,
hvor endnu i de senere Aar store Muurstykker deraf ere fundne. Paa forskjellige Steder
saavel i Gaarden som i Værelserne har der været anbragt Billedhuggerarbeide i Sand-
steen og Egetræ, størstedeels med Ludvig Munks og Ellen Marsviins Baavener, hvoraf
endeel endnu er bevaret. Paa Gaarden har forhen været et Eapel, hvis smukke
Jnventarium er blevet bortflyttet til Capellet paa Store-Restrup (see nedenfor). Af
det ældre Taarn, som var forsynet med en særdeles smuk Sandsteens Bindeltrappe, og
som oprindelig skal have været meget høit, blev den øverste Halvdeel nedrevet formedelst
Brøstfældighed i Slutningen af forrige Aarhundrede (efter D. Atl. var Gaarden prydet
med 3 Taarne) og Resten af samme Grund i Foraaret 1855, hvorefter det nuværende
Taarn s. A. er opført. Ladegaarden afbrændte 1843, men blev igjen opført paa de
gamle Kampefteensmure. Fra Midten af forrige indtil en Tid lang ind i nærværende
Aarhundrede, da deels de fleste Eiere ikke selv beboede Gaarden, deels de vexlende Conk
juncturer forringede Værdien af og Juteressen for Eiendommen, forfaldt Gaarden i
den Grad, at den næsten var en Ruin, og først under Hofjcegermester Schittte, da han
første Gang eiede Gaarden, er den med betydelig Bekostning igjen sat i solid Stand.
Gaarden er, som anført, meget gammel. Efter et Thmgsvidne af 1484, der er
fundet i Godsets Archtv, skal Norlund oprindelig have været bygget, ikke til et Herre-
fæde, men til et »Røverskjul«, hvorfor Dronning Margrete lod det ,,nedher lægge.«
Under Grevens Feide tilhørte Norlund Peder Lykke, Lehnsmand paa Aalborghuus, 32
i den ved Skipper Element foranstaltede Neisning af Almuen i Aalborg-Egneu 15
blev denne tilligemed mange andre Herregaarde afbrændt Sin beramteste Eier havde
Norlund i Slutningen af samme Aarhundrede iLudvig Munk, som opførte de ovenfor
beskrevne mærkværdige Bygninger. Aaret efter at de vare blevne færdige fødtes her
6te Juli 1598 Bogherrens Datter Kirstine Munk, der i en Alder af«17 Aar blev Kong
Christian lV.’s til venstre Haand ægteviede Hustru og Grevinde af Slesvig-Holsteu —
et Ægteskab der, som bekjendt, var ri t paa Børn, men forøvrigt ingenlunde lykkeligt,
og endte med Skilsmisse. Ludvig SVZUUk eiede ogsaa Lundejsgard i Fyen, hvor han
døde 8de April 1602; endnu 1614 skal hans Frue Ellen arsviin, der imidlertid
anden Gang var bleven Enke efter Knud Rud til Sandholt og eiede store Besiddelser
i og ved Fyen (jfr. Holckenhavn, da Ellensborg), have nævnet si som Eier af Rør-
lund. De næste Eiere vare Gude Galde (s- 1626), ift med selvig Marsviin, en
Søster til Ellen; deres Datter Anna Galde tilførte Berner Parsberg Gaarden, som
·) Lignende·Sagu findes ogsaa om andre Herregaarde, som ere opførte paa en sumpig Bund, med
Hensyn til deres Oprindelse-, saaledes f. Ex. om Spottrup t Salliug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
