Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viborg. 341
Viborg hører baade til Danmarks ældste og til dets mærkeligste Stæder.
Navnet skreves i ældre Tid Viberg (i latinske Skrifter Viberga eller Vibergum, i
Valdemar ll.’s Jordebog »Wibiærgh«), og udledes af det oldnordiske vi, som betyder
hellig og navnlig bruges om Offersteder i den hedenske Oldtid, saa at det betegner en
hellig Hoi eller Offerhøi; ogsaa er det af Oldskristerne bekjendt, at her var iHedenold
Hovedofferstedet for Nørre-Jylland og tillige Hovedthingstedet, hvor Kongevalget for
Jylland, ligesom senere for hele Danmark, fra ældgammel Tid gik for sig. Hertil
bidrog Stedets Beliggenhed midt i Jylland, og herved foranledigedes atter Byens An-
læggelse, hvis Alder saaledes taber sig iFortidens Mørke Hvad Ringsted i gamle
Dage var for Sjælland, det var Viborg sor Jylland: Midtpunktet og Samlingsstedet
for Provindsens Befolkning ved vigtige Leiligheder; og ligesom før Souverainiteten
Kongerne, efter at være valgte, pleiede at modtage Hylding af Sjællænderne paa
Landsthinget i Ringsted, saaledes hyldedes de af Jyderne paa Viborg Landsthing; den
sidste Hylding i Viborg var Christian V.’s (som den sidste udvalgte Thronfolger) den
20de September 1655. Landskabet, hvori Viborg laae, hed i Oldtiden Omunger- eller
Ommer-Sysfel. Sagnet sætter allerede Kong Dans Hylding i Forbindelse med Vi-
borg; ogsaa det ved Shakspeare forevigede Brodermord med paafølgende Hævn over
Kong Fengo (eller Fegge) af den myrdede Konges Søn Amlet i den dunkle Fortid,
hvorom læses i Suhms Danm. Hist. L, S. 391—95, skal efter vore gamle Annalister
være forefaldet i Viborg (hvorimod Shakspeare, som bekjendt, henlagger Scenen til
Helfingor). J sidste Halvdeel af det 10de Aarhundrede under Harald Blaatands Re-
gjertng var Viborg allerede en betydelig By, hvor Jslænderen Gisle Surson, der paa
Handelens Vegne var kommen hertil, blev omvendt til Christendommen, som der be-
rettes i hans Saga. Man kan vistnok med Ursin i hans Viborgs Veskrivelse antage,
at denne Byes Jndbyggere neppe have været meget modtagelige for Christendommen,
da de havde ikke liden Fortjeneste ved den især paa dette Sted blomstrende Afgnds-
dyrlelse, og at de christne Missionairers Virksomhed i Jylland derfor fornemmelig har
været rettet paa denne Stad, saa at her, ligesom paa andre Hovedosfserfteder i Norden
(Leire, Upsala, Sigtuna) ethvert Minde om Hedenskab og Afgudsdyrkelse tidlig er
blevet udryddet. J det 11te Aarhundrede fandt flere mærkelige Kongevalg Sted i Vi-
borg. Under Knud den Stores Fraværelse 1027, da Danmark truedes med Angreb af
den norske og den svenske Konge, fik Ulf Jarl, som styrede Riget, Folket til paa
Viborg-Thing at udraabe Barnet Hardeknud, som Zden fulgte sin Fader paa Thronen,
· til Konge; og efter Hardeknuds Død blev den nor e Konge Magnus den Gode ifølge
Forliget ved Gøthaelven taget til Konge over hele Danmark paa Viborg-Thing 1042;
men allerede det næste Aar gave Jyderne Svend Estridsen, der havde sammenkaldt dem
til et nyt Tbing iViborg, Kongenavn, hvilket han atter fik sammesteds efter Magnus’s
Død 1047, begge Gange ved Hjælp af den mægtige Hovding Thorkil Geysa. Af
Knud den Store og Hardeknud har man Mynter prægede i Viborg (med Mynt-
mestrenes Navne), som tilligemed dem, der ere myntede i Lund, ere de ældste bekjendte
i Danmark prægede Mynter, hvilket ogsaa er et Vidnesbyrd om Viborgs Ælde og
dens Anseelse i den tidlige Middelalder««). Svend Estridsen, Harald Hein og Valdemar
den Første have ogsaa præget Mynter her. Svend Estridsen, der har ordnet Stifts-
inddelingen i Danmark, saaledes som den siden den Tid i det Væsentlige har bestaaet,
M) See en Afhandling ,,om Mynt, præget i Viborg« as Conferentsraad Thomsen i Ursins Bestrivs
as Viborg, S. 270 sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
