Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viborg. 3473
Christofser ll., hvem man med Rette har betegnet som »Danmarks sletteste Regent«,
som nærmeste Arving taget til Konge i Viborg den 25de Januar 1320, men»maatte
kjøbe Kronen ved at understrive og beedige Forpligtelser, der til Fordeel for Geistlighed
og Adel kun levnede Kongen liden Magt; i Viborg Udstedtes saaledes nysnævnte Dag
den første Haandfkrstning som Betingelse for en Konges Valg. Allerede 6 Aar
derefter, da Christoffer havde maattet forlade Riget, blev ved den holsteenske Grev
Geerts Foranstaltning den unge Hertug Valdemar af Sønderjylland 7de Juni 1326
ogsaa i Viborg valgt til Konge efter der at have udstedt en ny Haandscestning; men
paa Viborg-Thiug oprandt atter, efterat Niels Ebbesen havde faldet den kullede Greve,
en Trøstens og Glædens Dag for vort Fædreland, thi det var ogsaa der, at Valde-
mar, den uduelige Christoffers dygtige Søn, som atter bragte Dag her i Landet, den
24de Juni 1340 blev udraabt og hyldet som Konge i det da blandt Fremmede ud-
stykkede, men af denne Konge atter samlede danske Rige. Ligesom sine Forgængere paa
Thronen opholdt Valdemar Atterdag sig ofte i Viborg og udstedte Breve samt holdt
Retterthing her. Efterat Christoffer af Bayern var bleven hyldet og havde udstedt sin
Kongeed paa Vivorg-Landsthing den 9de April 1440, stadfæstede han allerede 11te
April Byens gamle Privilegier djc), ligesom denne Konge ogsaa ved et Brev af 9de Juli
1444 søgte at sikkre Viborg og dens Borgere mod Geistlighedens Anmasselser, »efterdi
Prælater, Kanniker, Præster og Klerker have kjøbt Gaarde udi vor Kjovstad Viborg
og gjøre der ingen Hjælp eller Tynge as, og derved maa vor Kjobstad forødes og vore
Borgere forarmes,« hvad han derfor forbød; blandt de følgende Konger var det især
Hans, der i flere Henseender beskyttede Viborgs Indbyggere mod Geistlighedens Over-
reb. Stifteren af det oldenborgske Kongehuus paa den danske Throne Christian l.
lev den 28de September 1448 hyldet i Viborg og aflagde ved denne Hylding sin »Ed
som Konge iDanmarkMx Det var en Forsamling i Viborg, som gav Anledning
til, at Christian ll. flygtede fra sine Riger; de jydske Bistopper og nogle verdslige
Nigsraader bleve nemlig der den 21de December 1522 enige om at opsige Kongen
Huldskab og Troskab og udstedte sammesteds den 20de Januar 1523 et Opsigelsesbrev,
som skal være blevet overvragt Kongen i Beile af Landsdommer Mogens Munk. Et Par
Maaneder derefter, den 26de Marts 1523, blev hans Farbroder Frederik l. hyldet paa
Biborg-Landsthing, ved hvilken Leilighed han ogsaa udstedte sin Haandfæstning, og
Byens Borgere maatte see paa, at de humane Love, som den af de privilegerede
Stænder afsatte Landsherre havde givet til Fordeel og Beskyttelfe for Borger- og
Bondesta(n)den, bleve paa Landsthinget opbrændte »som skadelige og stridende mod gode
Steder« ..
Juden vi forlade Middelalderen, vil det findes passende at kaste et Blik paa Vi-
borgs talrige Kirker og Klostre i den katholske Tid. Af Klostre nævner Daugaard
følgende 68M): St. Marie eller Vor Frue Kloster, det ældste, da det antages
at være stiftet allerede af Knud den Store, og det anseeligste, da dets Convent ud-
gjorde Domcapitlet, som var et af de 5, Kongen lod vedblive at bestaae efter Refor-
mationen for ved deres Præbender at kunne benesicere Lærde og belanne troe Tjenere;
dette Kloster var først en Bolig for Benedictinermunke, men efter Bispedømmets Op-
rettelse for regelbundne Kanniker af St. Augustins Orden (12 foruden de 3 Prælater,
Provsten, Erkedegnen og Cantoren s-); dets Kirke var i den katholske Tid ligesom endnu
Stiftets Domkirke (hvorom nedenfor); i Aarene 1330—40 tog Biskoppen sin Residents
iKlostret (Provsten maatte flytte til den gamle Bispegaard i St. Nicolai Sogn), ligesom
borg, som da blev opbraendt (Suhms Danmarks Historie 1., S. 395), og i den tidligere Deel af
Middelalderen skal Svend Estridsen eller, som man ogsaa har meent, Svend Grade have bygget
et Slot der (Ursins Bestrid. af Viborg, S. 31).
Sl-) Det er Viborgs ældste Privilegier, som nu kiendes; de sindes trykte i Ursins Bestrivelse as Vi-
borg, S. 59——62 efter Originalen i Raadstuearchivet.
ule) Hvitselds Angivelse, at Hyldingen den 28de September 1448 fandt Sted paa Viborg Landsthing«
er rigtig, hvorimod Angivelsen i den lundske Bispekronike og derefter i flere Krøniker, at Kongen
denne Dag skulde være bleven hyldet i Lund, maa ansees for urigtig; jsr. Conferentsr. Wegeners
Indledning til Djplomatakium Ghristierni l., S. xlll flg.
qqu) Urstn antager vel S. 30, at her har været idetmindste 10 Klostre (i Fortegnelsen over Kirker og
Klostre, S. 13—29, opforer han af de sidste endog 12), og at Viborg saaledes har været den
danske By, der var rigest paa den Slags gudelige Jnstit·utioner3 men denne Forfatter er vistnok
for rundhaandet i at tildele Viborg Kirker og Klostre, idet han har stolet altfor meget paa en
temmelig upaalidelig Forgænger i denne Byes Beskrivelse, Mag. Chr. Erichsen. Man giør derfor
· bedre i at følge Danske Atl. og Daugaardz jfr. ogsaa Registrator H. Knudsens Bemærkninger i
Kirkehist. Saml. 1., S. 878 sig.
s-) Kannilerne af Viborg Domcapital udgjorde tilligemed dem af Lund de fornemste geistlige Collegier
her i Landet og sade øverst i alle Folkeforsamlinger (Suhms Danm. Hist. V11» S. 172); til
deres store Besiddelser hørte bl. A. Orrne Læsø og Fuur (fee disse).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
