Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viborg. 347
den største. J flere Andragender fremkom Byens eligerede Borgere med forskjelligartede
Projecter til at ophjcelpe den og raade Bod paa den almindelige Nod; saaledes anfogte
de 1776 om Confmntionsfrihed for Viborg, 1788 om, at der maatte opkræves Port-
penge af dem, som passerede ud og ind af Byen, og samme Aar, at Sortebrødre- og
Graabrodre-Kirke maatte nedlcegges og Tienden ophøre, hvilket naturligviis alt af-
sloges; de gave derhos en høist bedrøvelig Skildring af Byens Vilkaar: »af Ind-
byggerne, hvis Tal var 2()t)l), maatte 300 nnderholdes som Fattige; hos 50 Personer
maatte der aarlig gjøres Udpantning for Skatter, og det Samme vilde snart blive
Tilfældet med Alle.« J dette Aarhundrede har Viborg dog ved flere gunstige Om-
stændigheder efterhaanden hævet sig ikke lidet, og dens Jndbyggerantal er steget til over
det Dobbelte af, hvad det var ved Folketællingen i 1801. Da de gamle Landsthmg,
hvis Sæde for Jylland Vibor fra ældgammel Tid havde været, ophævedes 1805, og
der istedetfor indstiftedes to «andsoverretter, for Øerne og for Nørre-Jylland, blev
· Viborg fra den Tid af Sædet for den sidste; den Forandring, som herved indtraadte
med Hensyn til Documenters Thinglcesning ved Hjemthinget, lagde vel Grunden til
det gamle Snapsthings Aftagelse og Ophør; men i den kort efter (1807) paafølgende
Krig var Byens Handel dog temmelig betydelig; den blev ogsaa benyttet som »et Depot
for Krigsfanger Kong Frederik Vl. besøgte ofte Viborg paa sine Sommerreiser om-
kring i sit Rige (1824, 1826, 1828, 1832, 1634); i Aarene 1831—35 holdtes her
Veddekjørsler og Vedderidt, hvortil Kongen selv ved sin Nærværelse de to sidste Gange
uddeelte Præmierne. Ogsaa Kongerne Christian Vill. og Frederik Vll. samt den nu-
værende Konge have oftere gjiestet Viborg- Ved Stænderinstitutionens Indførelse kunde
intet mere passende Sted vælges for Nørre-Jyllands Stænderforfamling end Jyllands
gamle, tilmed midt i Provindsen beliggende Hovedstad; den 11te April 1836 aabnedes
ogsaa her den første jydske Stænderforsamling, og »det var da, som om nogle af For-
tidens Minder skulde oplives, thi, ligesom dengang, saaes ogsaa nu Udvalgte fra Jyl-
lands forskjellige Egne at samles i Viborg for at udføre et for Landet vigtigt Hverv.«
Nu høre vel ogsaa disse Forsamlinger til Viborgs Erindringer; det saakaldte Stænder-
huus er, som anført, nedrevet, og neppe vil »Stænderpladsen« længe beholde dette
Navn, den modtog fra hiint.
Ligesom Viborg ved sin Beliggenhed synes at være fortrinlig skikket til et Central-
punkt for den høiere videnskabelige Dannelse i Provindsen, saaledes har ogsaa noget
Saadant oftere været projecteret. Baade Christian lV. og Frederik lll. paatænkte her
et Gymnasiums Oprettelse ved Siden af Latinskolen, ligesom i de andre Stiftsstæder,
men Planen blev igjen opgivet. Da Universitetets Bygninger i Kjøbenhavn vare
brændte 1728, skal det have været paatænkt at forlægge Universitetet til Viborg, og da
denne Jdee ikke kom til Udførelse, androg Stiftsprovst Tychonius paa, at der maatte
oprettes et Universitet i Viborg, hvortil der ogsaa i den nyeste Tid gjentagne Gange
har været gjort Forslag. Af Biskopperne efter Reformationen bør foruden den oven-
nævnte første, Jacob Skjøning, en af de viborgske Reformatorer, anføres, skjønt mere
mærkelige i den politiske Historie end i kirkelig Henseende: Peder Villadsen, der som
Præst i Slagelse spillede en betydende Rolle i Souverainitetshistorien (s·1673), Henrik
Gerner, som Præst i Virkerod bekjendt af sin Deeltagelse i Planen til Kronborgs Be-
frielse og af sit svenske Fangenskab (s- 1700), og Frederik lV.’s bekjendte Yndling Bar-
tholomæus Deichmann, der senere forflyttedes til Christiania og hyppig benyttedes as
Kongen i Statsanliggender, men hvis Fald Kongens Død medførte. Ogsaa den for
sin theologiske Lærdom bekjendte Biskop Søren Lintrnp (1720——25), der dog snart igjen
vendte tilbage til Universitetet, og den lærde Stiftsprovst Tychonius (s· 1740) bør ikke
være uomtalte blandt dem, der have virket i denne By. Fyens første protestantiske
Bistop Jørgen Jensen Sadolin, Tausens trofaste Medhjælper i Reformationsværket,
var født i Viborg 1499, og den lærde sjcellandske Bistop Hans Wandal, Søn af den
viborgske Biskop Hans Wandal, født i Viborg 1624. -
Man har troet passende at kunne slutte ovenstaaende historiske Vestrivelse, der
paa Grund af Viborgs særegne Mærkværdighed i historisk Henseende ligefra den fjerneste
Oldtid indtil den sidste Tid har faaet et større Omfang, end der ellers kan blive de
historiske Overstgter ved Kjøbstæderne tildeel i dette Skrift, med Stiftsprovst Ursins
Slutningsord i Beskrivelsen over Viborg: »Saaledes er Byens Historie ført ned til
vore Dage, og idet denne har viist, hvad Betydning den har havt, har den ogsaa
maattet vise, hvorledes den er sunken fra den Anseelse, Velstand og Magt, den eengang
har besiddet, thi Byer have ligesaavel som Mennesker deres Skjæbner; men man tør
dog vente, at de Dage heller ikke skulle komme igjen, hvilke ei ere saa meget langt
borte, at der skulde høres Klager over Byens Elendighed og Usselhed, og at det eneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
