Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 Viborg.
Redningsmiddel skulde være at gjøre Stiftsstaden Viborg til en Landsby. Man kan
derimod vel have Haab om, at, ligesom Byen i de senere Aar er i Opkomst, vil den
og, under Forudsætning af, at Regjeringen og de kommende Rigsdage ville yde Kjøb-
strederne den Beskyttelse, hvorpaa de have billigt Krav, stadig fremskride i Velstand og
Velvære.« Vi kunne nu, efter at en Tid af 15 Aar er sorloben siden den første Ud-
Yve af dette Skrift er udkommen, tilføie, at den udtalte Forventning om Viborgs
pkomst er i ikke ringe Grad gaaet i Opfyldelse. Jernbanelinierne, der fra Øst og
Vest naae Byen, og Hedens Opdyrkning rundt omkring ere vel, som anført, de nærmeste
Aarsager dertil. Det er vel heller ikke at betvivle, at Garnisonen og Leirfamlingerne
have gjort Sit dertil. Det er, som det foran vil sees, ikke langt fra, at den er til-
taget med 2000 Jndbyggere i de nævnte 15 Aar, medens den er udvidet til alle Sider
om end kun med enkelte Bygninger og er bleven tættere bebygget i selve Byen.
Eth- Af berømte Mænd, der foruden de fornævnte Bistopper ere fødte i Viborg, skulle
nævnes: Kongelig Historiograph Vitus Bering (1617-1675), Nattonaloeconomen og
Fzgzzereiissj C. Olussen (17t·’4«1827), C. Zahrtmann, Admiral, Marinemmister
Følgende Bestrivelser haves over Viborg:
Mag. Christen Erichsen, Viborg Byes Veskrivelse, «Kbhvn. 1727 (et trhkt
Udtog af Forsatterens større Manuskript; ukritifk og upaalidelig).
A. C. Krog, Efterretning om Viborg By, Viborg 1779 (væsentligst Personal-
Efterretnian om geistlige og verdslige Embedsmænd i Byen).
M. . Ursin, Stiftsstaden Viborg, en topographisk, historisk og statistisk Be-
strivelse, med Grundtegning, Viborg 1849 (udsørlig, grundig og omhyggelig).!
Nu kan ogsaa mærkes: Jllustreret Fører i Vidorg og Omegn ved G. Chri-
thensen,1z?73; Viborg og dens historiske Minder af L. Zinck i »Rundt paa
orden«, 1.
Viborg Domkirke,
Vor Frue eller St. Marie Kirke-M hørte i den katholste Tid til
Klostret as samme Navn, og dens første Bygning falder sammen med
Klostrets Stiftelsestid eller den første Halvdeel af det 11te Aarhundrede.
I sin ældste Skikkelse hører denne Kirke saaledes til Landets meget gamle
Kirker. Men efterat Klosterkirken ved Bifpesædets Oprettelfe var bleven
Stiftets Domkirke, foretog man sig at ombygge den, da den fandtes for
lille og ikke passede til sin nye Værdighed, hvilken Ombygning thm
antager at være begyndt under Kong Niels’s Regjering c. 1128. Til
denne Tid omtrent kan man med temmelig megen Sikkerhed henfore Krypt·
kirkenz noget længere hen i samme Aarhundrede blev St. Kjelds Capel
tilbygget Kirkens nordre og Hellig-Aands Capel dens fondre Side; det
sidste antages at være opfort af Biskop Niels 1169. De to Taarne bid-
rvre vistnok ogsaa fra samme Tidsrum. Som noget Særegent, hvilket
Kirken beholdt indtil dens sidste Restauration efter Branden 1726, nævnes
en Løbekreds omkring Overdelen af Kirken, hvor man kunde gaae Kirken
rundt, og hvorfra man nød en vid Udsigt. Bygningen, der i stne Hoved-,
k) En udforli ere Bestridelse as Kirken og dens hisiokie sindes i Ursins Vibokgs Bestr., Stok-W
See nu og aa Bestridelse af Vidorg Domkikke i »Danste Mindesmcerker«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
