Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viborg. 349
partier var opført i samme rundbuede forgothiske Stiil som Domkirken i
Ribe, med hvilken den har Meget tilfælles, antages at have havt enten
en tydsk Bygmester (navnlig fra Nedrerhin), eller ogsaa maaskee en hol-
landsk, da Viborg Domkirke skal have megen Lighed med Pederskirken i
Utrecht. Jnden Kirken endnu var ganske færdig, blev den for sin Hellighed
bekjendte viborgske Provst Kjeld (f 27de September 1150) begravet her,
og et Capel, som allerede omtalt, opsørt over hans Grav; efterat være
canoniseret ved en pavelig Balle, blev han den 11te Juli 1189 høitidelig
skriinlagt i Domkirken, og Helgenskrinet, en stærkt forgyldt messingbeslagen
Kiste, som indtil Reformationen skal have hængt i det til Helgenen ind-
viede Capel under Hvælvingen i forgyldte Kjæder, bevaredes i Kirken lige
til 1726, da det brændte tilligemed denne. Af de gamle danske Konger
have de to, som kom af Dage paa en voldsom Maade i Nærheden af
Viborg, faaet deres Hvilested i Kirken, nemlig Svcnd Erikscn (Gkade),
som blev dræbt paa Flugten efter Slaget paa Gradehede 1157 og først
begravet i et Capel paa Heden, men senere flyttet til Viborg og hensat i
St. Kjelds Capel ved Siden af denne Helgen, og Erik Glipping, som
blev myrdet i Finderup Lade 1286, og for hvem der i den katholske Tid
hver Morgen holdtes Sjælemesfer i Kryptkirken, ligesom der ogsaa efter
Reformationen fortsattes en Morgengudstjeneste til hans Erindring lige
til 1630. Blandt de berømte Personer, som i den tidligere Periode af
Middelalderen bleve begravede i Viborg Domkirke, var ogsaa Biskop
Gunner (s- 1251). Jgjennem hele Middelalderen betænktes Kirken rundelig
med Gaver af de danske Konger, Adelsmænd og Andre, ligesom ogsaa til
forskjellige Tider af Paverne med Aflad. Den 17de Juni 1501 antændtes
Domkirken ved Lynild, og efter at være restaureret blev den i Refor-
mationstiden blandt alle Rigets Domkirker den første, hvor den prote-
stantiske Gudstjeneste indførtes, nemlig allerede 1530. Ved den Jldebrand,
som den 16de Mai 1567 hjemsøgte Viborg, blev ogsaa Domkirken meget
beskadiget, idet begge Spirene brændte og Kobbertaget og Klokkerne smeltedez
vel blev det Jndvendige af Kirken denne Gang reddet, men det varede
længe, inden den blev fuldstændig restaureret. Endelig maatte Domkirken
ogsaa dele Skjæbne med den største Deel af Byen, at blive lagt i Afke
ved den store Jldebrand 25de—26de Juni 1726. Kirken blev derpaa,
under Benyttelse af det gamle Muurværk, gjenopført3«) af Kammerraad
Stallknecht fra Altona og indviet paa Jubeldagen for den augsburgske
Troesbekjendelse den 25de Juni 1730, da netop 4 Aar vare forløbne,
siden Branden havde ødelagt den ældre Bygning. Ved en i Aarene
1773—74 foretagen Hovedreparation viste sig ogsaa her den for hiin Tid
ikke usædvanlige Ligegyldighed for Oldtidsmonumenter og de Afdødes
jordiske Levninger, som er omtalt ved St. Knuds Kirke i Odense;
as de mange Ligstene, der laae i Gulvet i Kirkens Skib, bleve kun
et Par tilbage, der endda lagdes omvendt, og for at Vegravelserne
i Kirkegulvet kunde opfyldes, tog man endog Ligene ud af Kisterne
og kastede dem tilsammen i en Kule paa Kirkegaarden. Senere Repa-
rationer have fundet Sted i Aarene 1797—98 og 1828——35. Ved
disse Restaurationer var man dog mere betænkt paa under et stadseligt
Skin at skjule Kirkens Affældighed end paa at anvende virksomme Midler
M) Det var egentlig kun Hvælvingerne og Tagværket, der blev opbygget paany.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
