Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 Narre H. —— Grinderslev Sogn.
Lille-Rotholm i Liimfjorden, nordost for Tise Sogn, samt en Lyng-
bakke med Leer og Mergel); Avlsgaarden Langesgaard, 22 Tdr. Htk.
A. og E., med et Areal af 354 Tdr. L.; Gaardene Vidhoigaard,
101l4 Tdr. Htk.; 140 Tdr. L., Havgaard, Knudsgaard, Sleitrup-
gaard, Ottoborg, Axellund, Breumfogedgaard (i daglig Tale
Bremfued); Eskjaer Veirmolle, Rufted Vandmvlle. Jalt i Sognet
46 Gaarde og 141 Huse, hvoraf 19 G. og c. 60 H. udenfor Byerne.
Indbyggere: 1034. Jordbrug er Hovederhvervet. Ved Eskjaer Tegl-
vaerk produceres aarlig c. 500,000 Stkr. Muursteen.
Sognet hører under Salling Herreds Jurisdiction (Skive), Viborg
Amtstuedistrict og Skive Lægedistrict; 1ste ngds. 5te Udskrivningskreds
282de Lægd. Sognet danner med Gronning Sogn een Commune. Kirken
tilhører Beboerne i Sognet.
LDen nuværende Herregaard Grinderslevkloster var iMiddelalderen et Kloster
for regelbundne Kanniker af St. Augustins Orden, det eneste Klostersi Salling. Det
omtales første Gang 1176, da Bistop Niels af Viborg fristede et Broderfkab eller
Patronatsforhold mellem sin Domkirke og St. Peders Kirke i Grinderslev. 1531 fik.
Hans Pogvifk af Kong Frederik l. Stadfæstelse paa dette Kloster, hvormed han af den.
sidste katholske Biskop i Viborg Jørgen Friis var bleven forlehnet, og Aaret derefter
oplod den sidste Prior det til Jeppe Friis, Lehnsmand i Skive. Efter Reformationen,
da det med det øvri e lgeistlige Gods blev inddraget Under Kronen, var dette Kloster
først pantsat til foere ige Adelsmænd, og blev 1581 af Kong Frederik ll. ved et
Mageskifte overladt Christoffer Lykke, hvis Familie derpaa længe eiede det nu til en
Herregaard forvandlede Kloster. J denne Families Besiddelsestid, der udstrakte sig til
Slutningen af det 17de Aarhundrede, blev Gaarden af ny opbygget, saa at den nu-
værende Herregaardsbygning er forskjellig fra den gamle Klosterbygnin . Gaarden blev
omtrent 1760 solgt med 31 Tdr. Htk. Hovedgaardstaxt, 208 Tdr. tk. Bondergods
og 26 Tdr. matr. Tiende-Htk. for 19,000 Rd. D. C. til M. Bjørn, hvis Familie
eiede den indtil for en 40 Aar siden, hvorefter den senere er gaaet over til andre Eiere,
nu Fru Kjellerup.
Den ved Herregaarden liggende Sognekirke er Klostrets gamle, til St. Peder
indviede Kirke. Den hører ikke til de større Klosterkirker, men er forøvrigt smukt bygget
i Ruudbuestiil med Apsis, af tilhugne Kampesteen og hvælvet, med Taarn, og har en
Udbygning mod Nord, der senere er tilføiet. En smuk Altertavle (Christus.og Di-
sciplene i Emaus), malet af Frøken Caspare Preetzmann, blev i Aaret 1841 foræret
Kirken af Dronning Caroline Amalie. Epitaphinm opsat i 1591 af Erik Lykke til
Eskjcer og Hustru Dorothea Krabbe, Gravsteen over Hans Lykke til Havnø, ss· 1553,
og Hustru Johanne Nielsdatter Rotfeld, Stamtavle fra 1651 over Christoffer Friis’s
og Viveke Juels Ahner. See forøvrigt Grinderslev Kloster og Kirke af Architekt
J. B. Løffler i Nye kirkehist. Saml. Vl., S. 716 ff.
Rør aard er en gammel Herregaard, som hvis første bekjendte Eier D. Atl.
nævner Sti Munk 1471, derpaa Bertel Kaas og senere Folmer Rosenkrands, Oberst
Valdemar Lykke til Grinderslevkloster, Knud Ulfeld, Corfits Ulfelds ældste Broder,
hvorefter flere andre Eiere. J dette Aarhundrede eiedes den, efterat Bonder odfet var
afhændet, i længere Tid af Proprietair M. Qvistgaard og derefter af roprietair
Eckermann, nu Agent Nyholm.
Af trup er ligeledes en gammel Herregaard, som baade før og efter Refor-
mationen længe har tilhørt de Juuler med Stjernen. Allerede c. 1440 nævnes Jver
Juul til Astrup, Fader til Bistop Hartvig Juul i Ribe. Fra Familien Juul kom
den til Familien sFriis, og tilhørte derpaa Oberstlieutenant Krufe, Oberst Verner
Parsberg til Eskjær« Geheimeraad Claus Reventlow, som blev gift med Sidstnævntes
Enke; af ham solgtes Astrup 1749 til Peder Malling, fenere Vorgmester i Vibor
(Fader til Statsministeren Geheimeraad Ove Malling), der gjenopbyggede den dagan e
forfaldne Borggaard; han afhandede igjen Eiendommen 1766 til Etatsraad AxelLassen,
der eiede den til Slutningen af forrige Aarhundrede og bortsolgte en Deel af Vandet-·
godsen J dette Aarhundrede tilhørte den i et Par Decennier Kammeraad Tram,
enere Proprietair Moldenhawer, derefter Cancelliraad Th. Funder; nu Hr. H. Mttller. ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
