Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388 Rodding H. — Lime Sogn.
I Sognet: Byerne Lime med Kirke og Skole, Aalbæk med Præste-
gaard og Skole, Smedemark (spredt beliggende), Sønderhede (spredt
beliggende), Vester- og Øster-Hærup, Vadum med Veirmolle, og
Sindingz Hovedgaarden Kaas med Veirmolle og et lille Teglværk,
281J4 Tdr. Htk» 400 Tdr. L. Ager, 150 Tdr. L. Eng, 141 Tdr. L.
Skov, 100 Tdr. L. Mose og Kjær og 310 Tdr. L. Hede (desuden Lime
Sogns Kirketiende); Gaardene Nørrehedegaarde, Vand-borg, Kok-
Huus, Vavnsgaard og Treerup. Jalt i Sognet 37 Gaarde, 46
Huse med og 10 uden Jord, der ere spredtliggende.
Judbyggere: 549. Jordbrug er Hovederhvervet. Beboerne drive
lidt Fiskeri. .
Sognet hører under Salling Herreders Jurisdiction (Skive), Viborg
Amtstuedistrict og Skive Lægedistrict; 1ste ngds. 5te Udskrivningskreds
306te Lægd·. Sognet danner en egen Commune. Kirken tilhører Eieren
af Kaas Hovedgaard. Flere Legater, til Beløb 1600 Rd» ere henlagte
til Sognet. -
Lime eller Liim, som Navnet tidligere skreves, har muligviis samme Oprindelse
som Liimfjorden, efter Jordarten Liimsteen. Kirken, som i den katholske Tid tilhørte
Viborg Domcapitel og hed St. Vincentii Kirke, er bygget af tilhugne Kampesteen med
Taarn; den er ikke hvælvet, undtagen i Choret. Den gamle Kampefteens Døbefont
har en stor Mængde udhuggede Figurer.
J D. Atl. omtales en Gaard tæt ved Kirken, kaldet Limegaard, som da var
en almindelig Bondegaard, men i gamle Dage en anseelig Bygning; den antages
sammesteds at have været de viborgske Kannikers Lyst- eller Avlsgaard, og, da den
maaskee derfor skan have været kaldt Klostergaarden, at have givet Anledning til den
urigtige Mening, at her fordum skulde have været et Kloster.
Hovedgaarden Kaas ligger paa den yderste Odde af Vester-Salling (Kaas"-
Hoved) tæt ved Liimfjorden, hvoraf den Deel nord for Kaas-Hoved kaldes Kaas
Bredning; den har godt Fiskeri, og til Gaarden hører en lille Skov paa Odden,
hvilket allerede i denne Deel af Vester-Jylland er en Sjeldenhed, ligesom overhovedet i
Salling. Kaas er en meget gammel Herregaard, efter hvilken en af de ældste og an-
seeligste Adelsfamilier her i Landet har optaget sit Stammenavn. Allerede paa Kong
Erik Glippings Tid nævnes ,,Johan Nicklessøn« (Jens Nielsen) ,,af Kaas«, hvis
Hustru »Fru Maria-ne«, efter Hvitfeldt døde 1278; han forekommer ogsaa 1307 som
Medlem af Kongens Raad, og endnu 1320 findes hans Navn blandt de Riddere, som
have undertegnet Christoffer ll.’s Haandfæstning. J det 15de Aarhundrede nævner
D. Atl. Væbnerne Jens Kaas og Thomas Jensen som Eiere af Knas. J Skipper
Clements Feide 1534 blev Kaas, som da tilhørte Jens Hvas, der senere blev
henrettet som en Tilhænger af Element, afbrændt, ligesom de to nærliggende Herre-
aarde Spottrup og antrup; da Gaarden gjenopbyggedes, blev den flyttet noget
ængere ned mod Fjorden. 100 Aar senere opførte Rigsraad Niels Krag til Truds-
golm og Fru Jytte Hog den nuvaerende grundmurede Hovedbygning paa 2 Etager7
egges Vaabener med Aarstallet 1635 staae endnu over Jndgangen. Efter Niels Kra s
Død 1650 gik Kaas i Arv til hans Søn Oberst Mogens Krag, der udmærkede g
under Kjøbenhavns Beleiring 1659, i hvilket Aar han saavel i Danske Atlas som paa
Stamtavlen hos Hofman urigtigt stges at være død-M efter ham fik hans Søn
Operstlieutenant Niels Krag Gaarden. De næste Eiere vare Etatsraad og Lands-
dommer Christofser Bartholin og hans Søn Conferentsraad Bartholin, hvilken Sidste
1745 solgte Gaarden med 27 Tdr. Htk Hovedgaardstaxt, 223 Tor. Htk. Bøndergods,
68 Tdr. matr. Tiende-Htk., for 12,200 Nd. D. C. til Assessor Jens de Hofman, en
Broder til de to bekjendte historiske Forfattere Conferentsraad Hans de Hofman (Ud-
giver af Fundationerne og de 4 sidste Dele af D. Atl.) og Justitsraad Tycho de
Hofman (Forf. af Hist. Efterretn. om danske Adelsmand paa Fransk), ligesom ogsaa
o) Mogens Krag onttales Aar 1669 (Hist. Tidsskr. 1., S. 237), og hans Datter Dokothea Krag,
som forst var gift med General-Admiral, Baron Jens Juel o derpaa med Grev Christian
Gyldenlove, Kong Christian V.’s nægte Søn, ved hvem hun er b even Stammoder til Greverne
Dannesktolo-Samso, var født 1675.
-
."’, "«(-..-« , . «·- -. · .- .
FMM . tskxnssxesztxs MchqksckwaMU ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
