Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjends H. — Kvols Sogn. 395
bygning; da han døde ngift, gik Taarnpgaard i Arv til hans Broder-ført Gjord Kaas,
gift med Frn Ermegaard Gyldenstjerne; deres Ægteskab var barnlost, men han be-
svangrede sin Fætter Niels Kaas til Starnpgaards Eake Birgitte Rosenkrands, og
havde nted hende Sønnen Niels Kaas, kaldet »den nægte Kaas« (see Stamtavlen over
amilien Kaas i Hofmans Efterretn. om danske Adelsm. l., S. 157). Hans Hustru
k1602 Skilsmisfedom. Saavel Gjord Kaas som Birgitte Rosenkrands, der vare
fjernt beiIasgtede, bleve efter den Tids Love dømte for Blodstam og henrettede. Senere
kom Taarnpgaard til Jver Jnul af Villestrnp og Frue Jngeborg Parsberg, og der-
efter til deres Ssn Tonne Jnnl, som var gift med Anna Catarine Friis, en Datter
af Cantsleren Christian Friis til Kragernp. Han døde 1681 og hans Frue 1698, og
da de ikke havde Børn, testamenterede de Gaard og Gods til en veldaedig Stiftelse, af
hvis Jndkomster 6 Trængende af Familien altid skulde nyde Underholdning. Direc-
tionen over denne Stiftelse skulde efter den oprindelige Fundation af 21de Jan. 1698
vexelviis føres af begges Paarørende, nemli· de Junler med Lilien og de Friiser med
Skaktavlen, ,,og være fri for at gjøre Regnskab, uden alene som de for Gud og med
en god Samvittighed kan sorsvare.« Hovedgaarden var bortforpagtet indtil Aar 1806,
da det ved kgl. Resolution blev tilladt, at den bortfolgtes mod Snbstitntion af en
Fideicommiscapital Godset kjøbtes af Capitain E. Møller til Møllerup, der efter-
aanden bortsolgte en Deel af Fæstegodset og noget af Hovedgaardens Hartkorn. Efter
hans Død maatte Statsgjceldsdirectionen overtage Eiendommen, som den atter af-
hændede i Aaret 1824 til den nuvcerende Eier Hr. L. F. Bahnson.
Paa Taarupgaard er Statsminister Ove Malling født den 10de December 1746,
medens hans Fader Peder Malling var Forpagter paa Hovedgaarden, indtil han faa
gav efter blev Eier af Hovedgaarden Astrup i Salling og senere blev Borgmester i
i iborg.
Gaardens Hovedbagning er opfort af tykke røde Munrsteen, med hvcelvede
Kjældere og takkede Gavle, den har kun l Etage, men der siges paa Stedet, at der
tidligere har været en anden Etage, hvilken skal være taget ned for omtrent 170 Aar
siden. Gaarden er omgivet med en Grav, i hvilken paa 2 Sider endnu er Vand;
tidligere skal den have været heelt omgivet med Vand, og ved Jndkiorselen have været
en Vindebro. Uagtet ingen Skov fra ældre Tid hører til Gaarden, er dog i For-
bindelse med Haven c. 12 Tdr. Land beplantet deels med Naale-, deels med Løvtræer,
hvilken Beplantning er begyndt for omtrent 50 Aar siden, saa at en Deel deraf nu
er temmelig stor; desuden er af den til Gaarden hørende, men langt bortliggende
Hede c. 10 Tdr. Land beplantet med Naaletræer, og denne Beplantning agtes lige-
ledes fortsat.
Fundatsen for Taarupgaards Stiftelse er bleven forandret ved en ny Fundats af
1ste November 1814, stadfæstet den 21de Marts 1815. Ifølge denne hæve 6 Frøkener
i første Klasse hver Renten af 4000 Rd., 6 i anden Klasse hver Renten af 3000 Rd.
og 12 i tredie Klasse hver Renten af 2000 Rd. Under 12te Marts 1847 er med kgl.
Approbation oprettet 2 Pladser for Familien alene, hver med Hæving 120 Rd., som
kan stige til 160 Rd. Jngen kan indskrives i Stiftelsen uden at være af Adel eller
Datter af en Mand i de 4 første Rangklasser. De Jndskrevnes Antal er fastsat til
36. Stiftelsens Capital udgjorde ved Udgangen af Aaret 1873 124,497 Rd.
1480 nævnes Refsn (Revn) Sogn (Æ. Ark. Reg. ll. 233).
Kvols Sogn, Annex til Taarnp Sogn, omgivet af dette, erlyng
Herred og Hjarbæk-Fjord. Kirken, nordostlig i Sognet, llla M. n. v.
for Viborg og 21J4 M. ø. for Skive. Arealet, 1199 Tdr. Land, er noget
bakket, med tildeels skarpsandede Muldjorder. Fiskb æk- Aa, langs Sognets
sydostlige Grændse, danner indtil sit Udløb i Liimfjorden Grændsen mellem
Fjends og erlhng Herreder. Htk. 44778 Tdr. A. og E.
I Sognet: Byen Kvols med Kirke, Skole og Hospital; Gaarden
Knnrgaarde; Nybro Kro, hvor Landeveien fra Viborg til Skive
passerer Fiskbæk-Aa. Jalt iSognet 17 Gaarde, 8 Huse med og 18 uden
Jord, hvoraf 6 G. og 1 H. udenfor Byen.
Indbyggere: 233, hvis Hovederhverv er Jordbrug og Fiskeri.
Sognet hører under de samme Administrationsinddelinger som Hoved-
sognet; 2den ngds. 5te Udstrivningskreds 154de Lægd. Kirken tilhører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
