- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
399

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.









Fjeuds H. — Monsied Sogn. 399

bjerg og Mønsted angivet til 15,000 Tdr. Kalk, men nu er vistnok dette
steget i ikke ringe Grad. (See Mønsted Sogn).

Sognet hører under Nørlyng og Fjends Herreders Jurisdietion (Bi-
borg), Viborg Amtstue- og Lægedistriet3 2den ngds. 5te Udstrivnings-
kreds 145de Lægd. J Forening med Annexfognene Mønsted og Smollerup
danner Sognet een Commune. Kirken tilhører nogle af Davbjerg Bves
Beboere.

Davberg Kirke er opfort af hugne Steen, Taarn, fladt Loft. Den amle Døde-
font er af særlig Interesse paa Grund af Formen af de Tyre- og lantefigurer,
hvormed den er prydet. Series pastokum

J Nærheden af Harrestrup ligger en Høi, som bærer Navn af Drost Peders
Høi, paa hvilken efter Sagnet, der har vedligeholdt sig paa Stedet, den fra Kong
Erik Menveds Historie bekjendte Drost Peder Hessel eller Hoseol har havt sin Borg.
Pladsen viser ikke Spor as Munrværk.

Msnstcd Sogn, Annex til Davbjerg Sogn, omgivet af dette-,
Smollerup, Feldingbjerg, Gammelstrup og BFrris Sogne samt Nørlyng
Herred. Kirken, vestlig i Sognet, 13Z4 M. v. for Viborg og 21Z4 M.
s. o. for Skive. Arealet, 5157 Tdr. Land, er bølgeformigt med sand-
holdigt Jordsmon. J Sognet findes Rosborg-Sø. Htk. 1163X8 Tdr.
A. og E.

J Sognet: Byerne Monsted med Kirke, Skole og Kro, Gunde-
lnnd, nogle eenligt liggende Steder Krogsgaarde med Skole og Vand-
mølle, Mørnpgaarde, Mølgaarde,«Bryrupgaarde, Rosgaarde;
Gaardene Rosborggaard, Tovgaard, Kovstrupgaard og Møgel-
bjerggaard. Jalt i Sognet 39 Gaarde og 36 Huse, hvoraf 9 G. og
15 H. udenfor Byerne.

Indbyggere: 562. Ligesom i Hovedsognet have Beboerne Erhverv
ved Jordbrug og ved Brydning, Brænding og Forhandling af Kalk. Et
mindre omfattende Bierhverv er Forfærdigelsen af sorte Leerkar. Fiskeriet
er ubetydeligt.

Sognet hører under de samme Administrationsinddelinger som Hoved-
sognet; 2den ngds. 5te Udskrivningskreds 143de Lægd. Kirken tilhører
Eieren af Lundgaard i Gammelstrup Sogn.

Monsted Kirke er opfort af Kampesteen, med Taarn, ikke hvcelvet.

Rosborggaard, nu en Bondegaard, beliggende ved Rosborg-Sø, har for-
modentlig i ældre Tid været en anseeligere Gaard, eftersom D. Atl. beretter, at der
i et Toeument af 1406 nævnes det »Slot og Faste Rotsborg«, ligesom ogsaa af den
Omstændighed, at Jesper Lunov til Restrup i et Brev af Kong Christian 1V. 1637
forundes at beholde fri paa Livstid »en Kronens Gaard i Halds Lehn kaldet Rodtz-
borg«. ,,Nordvest for Byen Monsted vises en lang Grøft, kaldet Margretes Grav,
hvorom den urigtige Fabel er, at Dronning Margrete der overvandt Kong Albert af
Sverrig; imidlertid viser dog Heden tydelige Kjendetegn af et Feltslag og Valsted,
skjønt Pladsen synes vel liden« (D. Atl.).

Monsted Kalkgruber. Om dette betydelige Foretagende, som i de sidste Aar efter
1872 er sat iGang af Mænd iViborg og Randers, skrives der i ,,Jyllp.«: Det nuværende
Juteressentskab bryder Kalkstenen efter en heelt anden Fremgangsmaade, end der tidligere
brugtes, idet man har forladt den ældre Methode med Arbeide i underjordiske Gange og nu
alene arbeider ved Dagens Lys. Man har derfor maattet bortgrave en stor Mængde af
det Sand m. m., som dækker Kalkstenen, der altsaa nu viser sig som et fast Kalkvjerg.
Den vidtstrakte Grav findes ved Siden af Veien imellem Monsted og Smollerup Kirke
og strækker ·sig» ind t Siden af det Bakkedrag, hvor forhen de gamle Kalkgrave vare.
Fra den tidligere Overflade er der omtrent en halv Suees Favne til Bunden af
Graven, og man kan derfor i Bakkesiden, hvor Kalkstenen er blottet, see dens Leirings-
forhold med den største Tydelighed. Det falder da strax i Øinene, at Kalkbjerget ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free