Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norlyng H. — Asmild Sogn. 417
Indbyggere: 745. Jordbrng er Hovederhvervet. Ved Bruunshaab
Klædesabrik beskjæftiges 100 Arbeidere, der forarbeide c. 1200 Stykker
Klæde aarlig.
Sognet hører under Sønderlyng, Middelsom og en Deel af Hovl-
bjerg Herreders Jurisdiction (Biborg), Viborg Amtstue- og Lægedistrict;
5te ngds. 5te Udskrivningskreds 97de Lægd. J Forening med Tapdrup
Sogn danner Sognet een Commune. Kirken tilhører Eieren af Hoved-
gaarden Asmildkloster. Asmild og Tapdrup Sogne eie tilsammen en
Legatcapital paa 3610 Rd.
Hovedgaarden Asmildkloster, i gamle Documenter ogsaa kaldet Asmiald-,
Asmind- og Asmund-Kloster, ligger paa den østre Side af Vivorg-Sø. Det har
tidligere været et Nonnekloster af Augustinerordenen, der under Navn af St. Margrete-
Kloster skal være anlagt i Vihorg omtrent 1180 og oprindelig stod i Forbindelse med
St. Marie Kannikekloster af samme Orden; men da Forholdet snart blev for inder-
ligt, forflyttede Biskoppen, som det i D. Atl. hedder: »for adskillige Aarsagers Skyld«,
Nonneklostret omtrent 1163 til Asmild. Ifølge forskjellige Pavebuller sra 1164, 1·180
og 1257 (hvilke Aarstal Daugaard i sin Klosterhistorte dog paaviser at være tvivl-
somme), synes Opsigten med Klostret at have været overdraget til Provsten og Dom-
capitlet i Viborg. Biskop Gunner, der er bekjendt som Medforfatter as jydske Lov,
skjænkede ogsaa dette Kloster fortrinlig Omhn og opholdt sig som oftest paa en i Nær-
heden af Klostret heliggende Gaard, rimeligviis dets Avlsgaard, Asmildgaard kaldet,
hvoraf Rudera endnu sees paa Asmildklosters Mark c. 200 Favne øst for Kirken; det
fremhæves derhos i hans Levnedsbeskrivelse (meddeelt i Øm Klosters Historie i Sar.
ker. Dan. V.), at han her førte et gjæstfrit Huus, og paa denne Gaard døde han
99 Aar gammle St. Genesii Dag den 25de August 1251, efterat have beklædt Bispe-
stolen i 30 Aar. Asmildkloster er formodentlig ogsaa blandt de Klostre, der have
midt godt as den i Suhms Danmarks Historie X., S. 995 omtalte Fru Gro’s
Gavmildhed, thi i hendes Testament 1268 betænkes blandt de der nævnte 37 Klostre
ogsaa stiasmdnd ultra stagnums, hvilket neppe kan være andet end Asmild. Som
ovensor meddeelt, var Overtilsynet med Klostret ved pavelige Buller overdraget Provsten
og Domcapitlet i Viborg: heri skete vistnok imidlertid en Forandring, idet Biskopperne,
navnlig fra 1330, da de toge deres Residents paa Kannikeklostret i Vivorg, tillige til-
egnede sig et Herredømme over Kloftret i Asmild, der ikke tilkom dem, og som endelig
bragte Biskop Knud af Viborg til 1456 at tage et Thingsvidne paa Asmild Virke-
thing Fredagen efter Kyndelmisse, at Asmild Gods i 100 Aar og længere ikke havde
tilhørt nogen Anden end Viborg Bispedom og Klosterjomfruerne; 8 gode Dannemænd
sandede paa deres Sjæl og Sanden, at de aldrig havde hørt anderledes. Klostret havde
iøvrigt sit eget Birk og besthredes af en Prior, af hvilke Arnfast nævnes 1175, og af
en Priorinde, blandt hvilke nævnes Fru Elfe Svensdatter 1450 og Fru Muren
Lauridsdatter 1530, der har udstedt et Skjøde paa en Gaard i Vihorg til Magister
Christian Hvid, som af Kong Frederik l. fik Stadfæstelse herpaa. Efter Reformationen
blev Klostret seculariseret og gjort til et kongeligt Lehn, hvormed siden som oftest den
ældste Landsdommer i Nørre-Jylland pro ossscjo var forlehnet indtil 1671, dog at
Lehnsmanden skulde underholde Nonnerne, saalænge de levede. Den første Lehnsmand,
vi saaledes finde paa Asmild’kloster, er Anders Skeeh som blev forlehnet dermed af
Kong Christian lll. 1538. Siden havde den afsatte hørglumske Biskop Styge Krumpen
paa Livstid as Kongen dette Kloster, hvor han døde 1551 og blev vegravet i Mariager
Kirke. Samme Aar blev Axel Juul til Villestrup forlehnet med Asmildkloster og
Asmild-Gaard med den Avl, som Biskop StygeKrumpen dertil brugte, med saa Skjel,
at han skulde være Landsdommer i større-Jylland 1561 forlehnede Kong Frederik ll.
sin Fru Moders Hofmesterinde Fru Anna Glod, Jørgen Urnes Enke, med Asmild-
Kloster og Gaard med Ladegaard og al Avlen. Af de følgende Lehnsmænd nævnes
Peder Munk, siden Rigs-Admiral, efter ham 1597 Landsdommer Mogens Juul til
Pallishjerg, og iAaret 1608 var Enevold Kruse til Vingegaard, Landsdommer i
Nørre-Jylland, forlehnet med Klostret. 1622 var Niels Krag til Trudsholm Lands-
dommer og Besalingsmand paa Asmildkloster. Efter Souverainiteten nævnes 1663
Wtllum Lange som Amtmand eller Besalingsmand paa Asmildkloster; han var siden
Cancelliraad og Landsdommer, og tilkjøbte sig 1671 af Kong Christian V. Asmild-
kloster og St. Hans Klosterhave med et Huus i Biborg Efter ham sik hans Søn
Justitsraad og Landsdommer Hans Lange Gaarden og Godset 1694 ved Skjøde fra
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
