Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norlyng H. — Dollerup Sogn. 421
dommeligste Egne. Udsigterne fra Balcerne henimod Viborg med denne
By i Baggrunden, Hald-Sø med de tilgrcendsende Skove og den hele
Sogruppe mod Nord, danner en skarp Modsætning mod Alhedens jevne
eensformige Slette, der tager sin Begyndelse ved Sognets sydlige Grændse.
Htk. 531J8 Tdr. A. og E. og 51Z4 Tdr. Sksk.
J Sognet: Byen Dollerup med Kirke og Skole, Fallesgaarde,
3 Bøndergaarde, Planteurbolig, Nonbogaarde med Bisiole, Stang-
hedegaardez Hovedgaarden Halv, af Htk. 24576 Tdr. A. og E., 51J4
Tdr. Sksk» med ialt e. 2190 Tdr. L., hvoraf c. 500 Tdr. L. Ager, e. 50
Tdr. L. Eng, c. 800 Tdr. L. Skov og c. 800 Tdr. L.Hede (nnder dette
Areal ere indbefattede de tvende Skovfogedsteder ved Bøgeskoven og Ege-
stoven, 2 Afbyggergaarde, som ere bortfæstede, og Bækkelund Mølle, hvis
Jorder drives under Hovedgaarden; en betydelig Deel af Hartkornet
hviler paa disse Steder; under Hald hører ogsaa Non Molle og 5 Huse
samt Fiskeriet i Hald Sø); Non Vandmølle (og Stampemølle), Bække-
lund Vandmølle (Møllen drives ikke, nu Beværtningssted) og T olle-
rup Bandmølle med Uldvæveri og Spinderi. Jalt i Sognet 17 Gaarde
og 34 Huse med Jord, hvoraf 4 G. og 29 H. udenfor Byerne.
Judbyggere: 391, hvis Hovederhverv er Jordbrug Beboerne have
desuden Erhverv ved Skovarbeide og nogen Asscetning af Tørv og Lyng
til Biborg Dollerup Mølle, der tillige er Valkemølle og Batfabrik, be-
stjcestiger aarlig c. 25 Arbeidere og forarbeider aarlig c. 100 â 120
Skpd. Uld.
Sognet hører under de samme Administrationsinddelinger som Hoved-
sognetz 5te ngds. 5te Udskrivningskreds 141de Lægd. Kirken tilhører
Sognebeboerne. Sognet har et Legat »til Consul Jensens Erindring«,
stort 400 Rd., hvoraf Renten aarlig uddeles til 2 Huusarme.
Dollerup Kirke, opfort af hugne Kampesteen (eet af de oprindelige gamle rund-
vuede Vinduer er endnu bevaret), er uden Taarn, med Bjælkeloft. Paa de to øverste
Stolestader er anbragt et adeligt Vaaben med Aarstallet 1572 og Navnet Corfits
V·iffert, der dengang var Lehnsmand paa Halv.
Paa Vestsiden af den langstrakte Hald-Sø, hvis Bredder omgives af høie Lung-
dakker, omtrent en Miil sydvest for Viborg, ligger Herregaarden Hald paa en mod
Søen nedskraanende Banke og lige overfor en i samme udstydende, med Bøgeskov be-
klckdt Halvø. Syd for Gaarden findes paa et Næs iSøen Spor af et gammelt Voldsted;
dette skal Værk det ældste Hald, som ommeldes i Kjæmpevisen: »De vare sju og sjnsindstyve,
det de dtvge Ud fra Hald« og som Sagnet gjør til Sæde for Aage og Ebbe, Longo-
blltdckllcs AUførere, før de droge ud af Landet formedelst Hungersnoden under Kong-
SUEL Det turde dog maaskee være rigtigere at antage, at »Hald« i Visen kun er et
Fællesnavn og at vi i den sydlige Borgplads i Hald Sø have for os Levningerne af
dep stærke Borg, der i Midten af det 14de Aarhundrede tilhørte den djærve Ridder
Niels Vugge, en af Anførerne for den jydske Adels Opstand mod Kong Valdemar
Atterdag. Ridder Vugge udholdt her 1355 en Beleiring af Kongens Tropper. Paa
Tilbagereisen fra et forgjæves afholdt Forligsmode med Kongen i Slagelse blev Niels
Vugge dræbt tilligemed to andre jydske Adelsmænd i Middelfart af nogle af Byens
Fiskere i Begyndelsen af Aaret 1359 (jfr. 4de Bind, S. 52). Efter Niels Vugge til-
saldt Hald hans Svigersøn Gotskalk Skarpenberg, som kort efter solgte Borgen til
Kong Valdemar; dog blev den ikke længe i Kronens Eie, thi Dronning Margrete
skjænkede 1393 Hald Slot og Gods til Vivorg Bispestol, imod at der skulde holdes en
aarlig Messe for hendes og hendes Foraldres Sjæle, og paa den Betingelse, at Borgen
strax skulde nedbrydes og Materialet anvendes til Domkirkens Bygning. Ved denne
Gave havde Dronningen saaledes tillige den Hensigt at saae en af Landets stærkeste
Borge nedrevet; men dette synes dog kun tildeels at være opnaaet, thi man finder, at
Bistopperne ester at have taget Eiendommen i Besiddelse holdt deres Foged paa Hald
Slot, ligesom ogsaa navnlig de 3 sidste Bistopper jevnlig residerede der. Den sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
