- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
465

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





Lysgaard H. ·—— Frederiks Sogn. 465

en Deel af Nordgreendfen, findes malerifke Landskabspartier. Jord-
befkaffenheden er god, mod Vest og Nord Hede. Htk. 631Z4 Tdr. A. og E.

J Sognet: Vherne Lysgaard med Kirke og Skole, Sjørup; Bis-
balle, Over- og Neder-Katballe, Over-Teftrup, Knække-
borg, Hindberg ere Beiiaevnelfer paa fammenliggende eller enkelte
Beboelferz Neder-Teftrup er en enkelt Gaard, den største i Sognet,
7 Tdr. Htk. Jalt i Sognet 26 Gaarde, 38 Huse med og 7 uden
Jord, der, med Undtagelse af 2 Hr 3 Gaarde og nogle Huse i Lysgaard,
4 G. i Bisballe og nogle Boelsfteder i Sjørup, alle ere udflyttede.

Judbhggere: 412. Jordbrug er Hovederhvervet. Desuden have
Beboerne Erhverv ved Uldbinderi.

Sognet hører til de samme Adminiftrationsinddelinger som Hoved-
sognetz 3die ngds. 5te Udfkrivningskreds 66de Lægd. Sognet danner
en egen Commune. Kirken tilhører Tiendehderne i Sognet. Et Legat,
stort 400 Rd., er henlagt til Sognets Fattigvcefen.

Lysgaard Kirke er opfort af tilhugne Kampesteen, uden Taarn og Hvælvingen
Altertavlen med malet Billede af Nadveren har ligesom Prædikestolen Aarstallet 1698.

Af Lysgaard har Herredet faaet Navn. Lysgaard Sogn var tidligere Annex til
Vium, men henlagdes ifølge Refkr. af 12te Juni 1807 til Almind Sogn, og derefter
ifølge Reskr. af 27de Deebr. 1816 til Torning Sogn.

Tert nord for Lysgaard Kirke lig er Lyshøi, hvorfra haves en vid Udsigt.
Steen Steensen Blicher udtaler i fin Besirivelfe af Viborg Amt, S. 3—4, at Lyshoi
er det høieste Punkt i Amtet »og maaskee i hele Jylland —- Himmelbierg end ikke
undtaget«. Han anfører, at derfra kan sees: Himmelbjerg (5 Miililige Linie), Gjellerup
(4 M.), Hald Kirke i Nørre-Hald Herved (7!-, M.) og, saavidt skjønnes, Steenstrup
Bakke ved Aalborg (9 M.). De nyeste Maalinger have dog godtgjort, at Lyshoi kun

ligger 300 Fod over Havet. St. Blicher, der fra 1819"—?5 var Sogneprceft til Tor-
ning og Lysgaard, har henlagt Skuepladsen for »E Bindstow« til Lysgaard Skole.

Frederiks Sogn, beliggende paa den egentlige Alhede-M omgivet
af Annexsognet Karup, Lysgaard, Vium og Torning Sogne i Lysgaard
Herred, Sønder-Refen og Davbjerg Sogne i Fjends Herred samt Dolle-
rup og Finderup Sogne i Nørlyng Herred. Kirken, østlig i Sognet,
2 M. f. s. v. for- Viborg. Arealet er 12,512 Tdr. Land, hvoraf 5764
Tdr. L. ligge i Fjends Herred og 6748 Tdr. L. i Lysgaard Herred.
Omtrent DJZ af Alhedens Naaletræ-Plantage (Kongedals Plantage paa
Gradehede ikke dertil medregnet), tilsammen 12—1300 Tdr. Land, ligge
i dette Sogn. Som den hele Alhede er Frederiks Sogn fornemmelig
fladt Land, der kun enkeltviis afbrydes af langftrakte Sænkninger eller
Dale og Smaahoie. Jordbunden er under den overalt fremherskende
Lhng en meer eller mindre dyb, men i det Hele taget dog ret god Mor.
Mergel og Enge savnes næsten overalt her. Landeveiene fra Skive til
Horfens samt fra Viborg til Hammerum Herred passere Sognet og krydfe
hinanden ved Frederiks Kirke. Htk. 665J8 Tdr. A. og E. og 21J2 Tdr.
Skfk» hvoraf 335J8 Tdr. A. og E. i Fjends Herred.

J Sognet: Frederiks Kirke, ved hvilken ligger Frederiks
Præstegaard; i det føndre Sogn: ByerneMJ Frederikshede eller

A) Paa selve Stedet forstaaes ved Alheden Stroget mellem Hagebro, Vedboved, Knudstrup og Bog-
lund, og den udgjør saaledes Dele af Lysgaard og Fiends Herreder. 2112 Miil lang og tlsk Miil
geds (1sr. Pastor F. C. Carstens» Bemærkninger over Alheden og dens Colonier, Viborg 1839,

Af) Angaaende Byernes Navne bemærkes i det naeviite Skrift af Pastor Carstens, S. 35, at de nve
Benaelttznelser ikke have kunnet opnaae at fortrænge de ældre oprindelige Navne, der endnu ere
gieeng e.

30

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free