Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488 Randers.
opført 1796; ny Skriftestol, opført ved Chorets nordre Side i Aaret
1850. Kirken, hvis Længde er 84 Alen (hvoraf Choret 33 Alen), og
hvis Midtskibs Hvælvinger have en Høide af 30 Alen, er lys og venlig
samt derhos af en saadan Størrelse, at den, næst Domkirkerne, maa regnes
blandt Landets anseeligste Sognekirker. Choret, som antages at være det
yngste Parti af den egentlige Kirke, er, efter den nu restaurerede Jndskrift
paa Hvælvirigen7k), først opført 1494 af Prior Johannes (Jens Mathiessen),
medens Kong Hans senere har tilbygget den høie Korsarm, saaledes som
en anden Judskrift i samme udviserM), maaskee har Kongen ogsaa paa
anden Maade hjulpet til hele Bygningens Fuldførelse. Om Kirkens
øvrige Bygnings Opførelse veed man ikke at nævne nogen bestemt Tid;
den nævnes første Gang 1346 og først noget senere siges den udtrykkelig
at være Sognekirke, idet den tillige i det følgende Aarhundrede blev Kirke
for det daværende Helligaands Huus, samt derefter 1529 blev anviist de
ældre Menigheder til Vor Frue og Laurentii Kirker som fremtidig Sogne-
kirke. Brødrene i Helligaandshuus have vistnok havt en væsentlig Andeel
i Kirkens Opførelse i dens nuværende Form, hvilket ommeldte Jndstrift i
Chorhvoelvingen over Alteret og over Prior for Helligaandsbrodrene be-
kræfte. 1632 nedstyrtede Chorets vestlige Hvælving og maaskee derved
foranledigedes en Omhygning af hele Choret, der synes oprindelig at have
havt Høide med den øvrige Kirke, hvoraf endnu findes Spor paa Høi-
kirkens ydre Muur mod Øst. Det høie slanke Midtskib adskilles fra de
lavere Sideskibe ved en Række svære ottekantede Piller, mellem hvilke
Spidsbuer ere spændte, der bære Høikirkens øvre Mure, og af saadanne
findes paa hver Side 5. Buen til Kong Hans’s Capel er høiere end de
øvrige, hvorhos Buerne paa det sydlige Sideskib ere høiere end de paa
det nordlige; man har troet at finde en Forklaring hertil i den Om-
stændighed, at det havde været paatænkt at bygge en Omgang paa den
nordre Side, hvorved Lyset vilde betages fra den Side og derfor vilde
give est kraftigere Lys til Kirkens Indre fra Sydsiden. Under Hvæl-
vingerne findes kortere spidsbuede Vinduer, fra hvilke Kirken faaer sit øvre Lys;
under disse igjen blændede spidsbuede Vinduer, der paa nordre Side synes at
have været bestemte til, ligesom Rundbuekirkernes Treforier, at give Lysning
ind under Sideskibets Tag. (See St. Mikkels Kirke i Slagelse 111, S. 340 ff.;
ogsaa Assens Kirke og Nyborg Kirke have saadanne Blindinger). Vinduerne
over hele Kirken have i det Væsentlige det samme Præg, en stærkt ind-
hulet, kraftig Profilering, der minder om flere af de senere Vinduer i
Korsfløiene og Taarnpartiet i Aarhus Domkirke. Mod Nord sees Spor
til, at Lavkirken idetmindste har været bestemt til at sættes i Forbindelse
med en lavere Bygning eller Korsgang, til hvis Hvælvinger Tandsnit ere
indsatte i Lavkirkens Ydermnur. Det staaer ikke til at betvivle, at denne
Korsgang havde været bestemt til at danne den ene Side af Gaarden til
Helligaandshuset. Altertavlen, der traadte istedetfor den gamle ka-
tholske Altertavle med Træskjærerarbeide, der nu findes i Hald Kirke nord
for Randers, er stor og anseelig, udstyret med meget Billedhuggerarbeide;
dit) MOD qvatvk RLV
uumokes minus unus
tin-o Prior J. pkimus tuoc sacit
immo Dens.
") Johannes Doi gratis Rox Danio sueeio Nokvekie etc. qvi tundcvit pkimo istand loaum chvjesent
in psoo qvique io Domino obuit (obiit) nnno Domini MDXUL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
