Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Randers. 497
Af industrielle Anlæg i Randers ere Brændeviinsbrænderierne
især af Betydning. Deres Antal var ved Udgangen af 1873: 13 med
et Karrum af 1133 Tdr. (alle Dampbrcenderier). Det aarlige Produkt
kan anslaaes til c. 1,700,000 Potter. 1 Jernbanevognfabrik (beskjaeftiger
180 Aarbeidere), 1 Damp-Sav- og valevcerk, 2 Maskinfabriker, 1 Ci-
choriefabrik, 1 Saltraffinaderi, 2 Spritfabriker, 2 Jernstoberier, 2 Damp-
vaeverier og Spinderier, 4 Bomuldsvceverier, 5 Tobals- og Cigarfabriker,
1 Tændstikkefabrik, 3 Kartefabriker, 1 Dropsfabrik, 3 Handskefabrikerilx
1 Mineralvandsfabrik, 7 Farverier, 5 Garvexier, 1 Allungarveri, 1 Tegl-
vaerk, 2 Kalkbrænderier, 2 Skibsbyggerier, 1 Vægtfabrik, 1 Fabrik for
kunstigt Smør, 1 Sæbefabrik og Lysestoberi, 1 Savskjæreri, Maskinhovleri
og Fabrikat af Tagspaan, flere Ølbryggerier, deriblandt Bryggeriet
Thor, et større Actieforetagende fra den seneste Tids-I
— O
,,Disse«, beretter Galthen, ,,kaldte man i Snapsthingstiden Randers Rentenerere«. Det er til-
deels oin disse, men· ogsaa om andre anseete Mænd, der ere fødte eller have levet i Randers, at
Dr. Christian Skionning i hans Ænders ved Thomas Poulsens Ligbegjaengelse synger:
Du feede Laxestad, berømte Riigdomskiste.
Du som as Borgerslægt i Danske Land fremviste
Det allerbeste Blod, din Poulsen, Hemmer, Hviid,
Din Hosmann, Benyen og din Lasson fordum Tiid.
J næsten et heelt Setulum havde Randers derefter ingen betydelige Handlende, indtil i forrige
Seeulums sidste Halvdeel Kjøbmand Ditlev Kirketerp, senere Etatsraad, først begyndte at føre
Handel med egne Skibe paa Bordeaur og Amsterdam, der i den nordamerikanske Krig blev udvidet
til Vestindien og Middelhavet· Næst ham vare Th. Hansen og H. C. Hansen samt J. P. Trap
Hogkie afhd; betydeligste Handlende. J en nyere Tid har Handelshuset Ree udviklet en betydelig
ir om e .
Om Maaden hvorpaa Handelen blev dreven for et Aarhundrede siden meddeler Danske Atlas
(lv., 394), der med Hensyn til Randers synes at have havt en kyndig og omstgtsfuld Referent,
følgende: »Handelen i Randers er anseelig og udi stor Drist, men den er her som fleresteds be-
spnderlig indrettet, idet man hos een Kjøbmand kan faae alt, hvad man i Kjøbenhavn og andre
store Stæder søge hos Klædekræmmere, Urtekræmmere, Jsenlræmmere, Hørkrænimere og vel paa
10 andre Steder. Her driver Konen ligesaa sterk, og mangesteds sterkere Negoce end Manden, da
de endnu ei ret ere vante til at holde Svenne eller Drenge, men Konen, Døttrene eller Huus-
jomfruen, som næsten i hvert Huus haves, gaaer til Boden, og driver Handelen i Huset, medens
Manden enten er ude eller passer sin Maltgjoring og Stobning, eller er paa sine Lofter eller seer
efter i sin Tømmergaard«. Udgiveren af nærværende Skrift, der er født i Randers af en Kjøb-
mandsfamilie, har fundet denne Skildring stemmende i det Væsentlige med, hvad der endnu sandt
Sted i hans Barndom. De fleste Kjøbmænd, med Undtagelse af nogle enkelte Manufactur- og
Galanteri-Handlende, dreve den almindelige Bondenæring med saakaldte Søgningsbønder; disse
bragte om Løverdagen alle deres Varer af Korn, Smør, Huder m. m. til deres bestemte Kjøb-
mand, som saa at sige havde forpli tet sig til at tage disse Varer til gangbar Priis, de kjøbte
Isen hos samme Kjøbmand næsten lt hvad der hørte til deres Forsoning. J næsten enhver
jobmandsgaard var der et »Brændeviinsbrænd»eri, tilvisse af en heel tarvelig Indretning, en
Maltovn ·med Kølleskorsteen i den rummelige Forstue· Til denne stødte umiddelbart Boutikken.
Tømmerplads havdes i en Baggaard. Kone og Døttre gik endnu med iHandelen paa Torve-
dagene. Dette har nu i mange Henseender forandret sig, skjønt Handelen dog endnu flere Steder
den Dag i Da for en Deel drives paa denne gamle Maade. Hvor ubetydelig forøvrigt Udførselen
har været fra anders i den første Halvdeel af forrige Aarhundrede sees ogsaa i D. A., hvor der
for 1746 anføres som udgaaeti Byg 2235 Tdr» Malt 11,060 Tdr» Rug 1367 Tdr., hjemmegjort
zokogdHandsier af Værdi 3506 Rd., Flæsk 148 Skpd.,· saltet Oxekjød 49 Skp., Brændeviin
on er.
’) »Saa bekjendt som Randers Handsker« er en Talemaade, der vistnok har idetmindste to Aar-
hundreders Ælde. Allerede i det 17de Aarhundrede var Fabrikationen af disse Handsker almindelig
i Randers. Det 1684 oprettede Handskemagerlaug havde alt Aaret efter 16 Mestere. Det var især
i forrige Aarhundredes første Halvdeel at Lauget blomstrede og opnaaede indtil 28 Mestere, men
dette tog saaledes af, at Stadfeldt 1808 kun nævner 3 Mestere. Et Opsving i Handskefabrikationen
i Randers maa tilskrives Franskmanden Mattat, der for flere Aar siden er død og har efterladt sin
Fabrik til sine Sønner. Man har tidligere tilskrevet Calmusroden, som i stor Mæn de findes i
Enden-Aa, den behagelige Lugt, som giver Handskerne en Deel af deres Eiendomme ighed. Da
Handskerne af samme Tilberedelsesmaade fra Horsens og Odenfe kunne have samme Lu t, uden at
denne Grund for dem kan anføres, tør man vistnok tiltræde den Mening, som yttres i ustitsraad
Neckelmanns irykte Beretning til Kongen af 1830, at Vidiebarken, der anvendes ved Beredningen,
er Oprindelsen til Lugten, der dog betinges af en særlig Reenlighed i Behandlingsmaaden.
"’) Holbergs Strophe »Det fede Randers Ol gav Lyst til mere Snak« skulde lade formode, at dette
Ol for noget over eet Hundrede Aar siden var bekjendt over hele Landet for sin Godhed. Dette
tør man imidlertid vel ikke antage, og skjønt Danske Atlas omtaler Bur-Øl tom almindeligt i
Oniegnen af Randers, sindes der i dette Skrift blandt de Erhvervende i Byen ikke nævnet en eneste
Olbryggerz Brændeviinsmændenes Antal angives derimod til 52. Bemærkes maa det dog, at der
i »Dannemarks Speil eller Efterretning om den verdslige Stand« for Aaret 1767, sindes ved 4
Kjøbmænd i Randers anført, at de drive Olbryggeri ved Siden af deres Handel, medens-saadan
Næringsvei ikke ommeldes ved andre jvdske Byer. 1749 siges endnu, at Ollet gav Mange i Byen
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
