Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 Randers.
J Byen sindes tvende Bogtrykkerier, fra det ene udgaaer «Randers
Amts Avis«, fra det andet ,,Randers Dagblad«. Ligeledes sindes her
3 Steentrykkerier.
Ved at omtale Erhvervet iRanders kan man ikke undlade at nævne
Fiskeri og navnlig Laxefisleri, skjønt dette sidste nu saa at sige ikke drives
fra Byen Randers, men er væsentligst concentreret i en omtrent 1 Miil
fra Byen op ad Aan liggende Laxegaard, Frisenvold Laxegaard kaldet
(see Ørum Sogn i Galten Herredikx Da Afsætningen skeer i og fra
Randers, skal dog ogsaa denne Deel af Fiskeriet i Fjorden og Gaden-Aa
her kortelig omtales. Dr. Skjønnings foran citerede Udtryk:
»Du fede Laxestad, beremte Rigdomskifte«,
ligesom et gammelt Riim, der vel endnu ofte nævnes blandt fattige
Folk i Randers,
»Var ikke Skulle-Føde, blev Randers snart øde«,
udvise allerede hvormegen Vægt man i ældre Tider i Randers har lagt
paa de Subsistentsmidler, der hentedes fra det Byen nærmest liggende
Vandløb. Et gammelt Sagn siger, at Laer i sin Tid var saa hyppig i
Fjorden, at Tjenestefolk i Randers betingede sig, kun to Gange ugentlig
at bydes det som Spise. Nutidens lettede Contmunicationsmidler ville i
hvert Fald have udjevnet saadan local Overflødighed af et enkelt Føde-
rniddel, men selve Fortællingen har vistnok aldrig havt nogen Grund, eller
dog kun grundet sig paa en meget stærk Tilstrømning af Lax i enkelte paa
hinanden følgende Aar. Hvad Arent Berntsen for over 200 Aar siden
yttrede om Laxefiskeriet her, passer endnu, at »omendskjønt Laxene i
Tallet ikke saa meget fanges som andre Søsisk, saa ere de dog ei der saa
faa, at Randers Borgere jo en stor Fordeel (vel rettere en stor Nydelse)
af samme Fiskende have«. Om Fiskeriets Tilstand i Aaret 1833 og den
nærmest foregaaende Tid, ligesom ogsaa angaaende de forskjellige Be-
stemmelser, der ere givne for Fiskeriet paa Randers-Fjord og Gaden-Aa
fra Fjordens Jndløb ved Udbyhø·t til Værum Høie, haves en interessant
Monographi af Justitsraad Neckelmann, udgivet i fornævnte Aar som en
Afdeling af Randers Kjøbstads Beskrivelse. Herefter inddeles Fiskeriet i
Fjorden: 1) Laxefisseri, der foruden Lax omfatter Orreder og Helt;
2) Graafiskeri, hvorunder hører alt Ferskvandsfiskeri af Aul, Aborrer,
Gjedder, Horker, Skaller og Sudere; 3) Saltvandssiskeri, saasom Aal,
Flynder, Hornsisk, Sild, Stør og Torsk. Laer fra Randers hører til
god Næring. 1754 kostede en Tonde Burol 1 Nd. 5 Mk· 8 Sk. Tidligere har Burol vistnok
været mere bekjendt og søgt, dog uden at det har kunnet hæve si op blandt Middelalderens be-
romtere Olsorter. I ·Gildestraaen as 1417 spiller det en stor Ro e. De gamle Thin bo er give
en Idee om, at det baade har været berusende og tillige nydt i store Kvantiteter. u itsraad
Neckelmann har saaledes oplyst, at der i Thingbogen for tsss sindes sDrabssager behandlede, alle
hidrørende fra Øllet. Galthen fortæller i sin Bestrivelse over Randers, at tnan paa hans Tid
havde et gammelt tydsk Ordsprog: »Wer vom Randers komtnt unbesofsen und ungeschlagen, der
mag vom rossen Glitck sagen«. Dette erindrer baade om Ollets berusende Ma t og om den Tid,
de tydske —ganidlende og Haaudværkere endnu i et stort Antal havde Bolig iss
Rostocker Ol og Brunsviger Ol i Middelalderen var Burollets farlige Conturrenter, er det saa-
kaldte Baierske Ol nu det herskende og brygges i flere as de ovennævnte Bryggerier. Burol kiendes
end ikke as Navn.
«) slt Laresiskertet og·Ørredsisteriet. som næsten har samme Betingelser som hiint, nu mere end for
samler sig ved Frtsenvolts Laregaard, har sin Grund dert, at Strotngan en i ’doveddybet, til
hvilket denne Lakegaard har udelukkende Ret, nu er mere rivende paa Grund af Dybets Ud-
muddring, hvilket atter har soraarsa et, at en Deel mindre Laregaarde i Sidestrommen, eftersom
de ikke have kunnet afholde de betyde tge Vedligeholdelsesomkosininger, ere nedlagte, medens de s
andre ·ere indksobte til Nedlaggelse as Eieren as Frisenvold Laxegaard. Foruden denne ere kun to
for Tiden i Drist og de levere kun saa Lar.
andets. Medens »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
