Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 Randers.
og Arresthusets Opforelfe i Forening med Landdistrictet, endvidere Opforelse af Fri-
skole, Svgehuus, Fattiggaard, Gasværkets og Vandværkets Anlæg. Brolægningens
Forbedring, Lystanlagenes Udvidelse o»g Forbedring, Havnens Udvidelse, Seillobets
Uddybning, Telegraphanlag til Udbyhøi, 2 nye Dampskibe ere anskaffede til Kamm-
fragt og almindelig Frugt paa Udlandet. Flere nye Fabrikker ere etablerede; Tømmer-
handelen har taget stort Opsving. Heste- og Kreaturmarkederne ere ogsaa tiltagnei
Omfang og Betydning.
Der staaer endnu tilbage at give en kort Udsigt over de Klostre og Kirker,
der i fordums Dage have havt deres Plads i Randers, ligesaa om de Gilder, der i
sin Tid have dannet sig iByen; ved at omtale Graabrødre Kloster vil tillige Dronning-
borg Slot i en historisk Følge blive at ommelde. Af Førstnævnte har Byen, som alt
bemærket, havt 4, nemlig: 1) Vor Frue Kloster for Nonner af St. Benedicts
Orden, der første Gang nævnes Aar 1170, og hvormed var forenet en Kirke, Vor Frue
Kirke, der tillige var Sognekirke. Efterat Mariager Kloster var oprettet, blev Vor
Frue Kloster henlagt under dette. Aar J529 gav Frederik den Første Randers
Jndbyggere Tilladelse til at nedrive Frue Kirke, der forud var ødelagt ved Jldebrand.
Den var dog endnu til 1552 (Ny kirkehistoriske Samlinger V. 791). Klostrets
Bygning eller en Deel af samme findes endnu paa Torvet i Raiiders;.den er
kjendelig ved sin smukke takkede, med Nicher prydede Gavl (Afbildning see foran).
2) Franciscaner- eller Graabrodre-Kloster, efter hvilket endnu Brødregade
har Navn, stiftet 1236. Det afbrændte med Byen 1244 eller 47, men blev gjen-
opført. Ved Klostret skal have været en Skole. Allerede 17de Februar 1530 blev
»vort og Kronens Kloster, som kaldes Graabrodre-Kloster, udi vor Kjobstad Randers
beliggendis« med alt Tilbehør overdraget til Rigshofmester Mogens Gjoe istedetfor
Franciscanerklostret i Flensborg, men efter hans Død (15de April 1544) nævnes
Klostret 1548 som Kongens Eiendom, maaskee alt dengang noget omhygget, under
Navnet »R·andershuus«, ogsaa »Randersgaard« eller »Vor Gaard i Randers-A Senere
fremstod heraf Dronningborg Slot, efterat samme var blevet bestemt til og fra-
1559 til 1571 ogsaa blev anvendt til Livgeding for Dronning Dorothea. Om
nogle til det valdemarske Slot henhørende Grunde og Eiendomme i Mellemtiden
maatte have ligget øde og nu ere blevne benyttede til det nye Slot i Forening med
hvad Klostret eiede, er uklart; men vist er det, at Klostret med Tilbehør laae, hvor
Graabrødre Kloster forhen fandtes, uden at det dog vides, om Klosterbygningerne bleve
omdannede til Slot, hvilket forøvrigt er det sandsynligste, eller om de bleve nedrevne
o Slottet nyt opført. Klostrets Kirke blev Slotskirke, ligesom den alt 1530 var
bPeven Sognekirke for den østlige Deel af Byen, og Klostrets Bygninger ere vistnok
ogsaa blevne Dele as selve Slottet. Slottet med sine 3 Fløie, hvoraf Kirken er den
nordligste, sees endnu paa Resens Asbildmng af Randers. Christian tll. og Dron-
ning Dorothea samt Kong Frederik ll. have flere Gange opholdt sig paa Slottet.
Paa en Herredag, som her holdtes, er udstedt den efter Slottet benævnte Dronning-
borgske Reces af 21de December 1551. Lehnsmændene boede ogsaa her, blandt disse
Eske Brok til Gammel-Estrup, hvis Dagboger vaa mange Steder omtale saavel Slottet
som Judbyggerne og Forhold i Randers. Efter Souverainetetens Indførelse blev
Dronningborg Slot med tilliggende betydelige Gods og Kirker sol t til Peter Spreckelseu
fra Hamborg, adlet 1682 som Peter von Spreckelsen, død paa ronningborg 1706’«-).
Hans Søstersøn Jobst von Overbeck arvede Dronningborg med Gods efter ham, og
tilfaldt disse Eiendomme efter hans Død Aar 1710 som arveløst Gods Kongen, der
la de dem under Nyttergodset. Ved Auction den 22de October 1721 solgtes det Hele
ti Peder Thomasfen Beting, efter hvis Død det igjen blev soranctioneret 9de Juni
1740, da Justitsraad Folsach kjøbte det Meste deraf. Slotskirken, den ældre Graa-
brødre Klofterkirke, var allerede nedlagt 1698 og dens Menighed henlagt til St. Mortens
Kirke. Dronningborg Ryttergods, som bestod af Hartkorm Hovedgaardstaxt 135 Tdr.,
Bøndergods, Skov- og Mølleskyld 2230 Tdr., Tiender 45 Tdr., blev solgt ved Auction
1765. Ved denne Leilighed kjøbte de fleste af Bonderne deres Gaarde. En Deel
af Hovedgaardstaxten og Godset kjøbtes af Etatsraad Kirketerp, som opbyggede eu
Gaard slg Miil fra Randers og kaldte den efter det nedlagte Slot Dronningborg.
Dronningborg Slotsgrund, som var eximeret fra Kjobstadens Jurisdiction, blev
k) Om denne Slottets forste private Eier har Birkerod noteret i sine Dagboger: «t706 den tsde
September dode paa Dronningborg ved Randers Peter von Sprechelsen otros horm oatsvus
matatiuam’ st Aar gammel. Han var as rose sties cheisiicno Qujoeo udvidedij eiede bemeldte
Dronningborg med meget mere Gods, men levede al sin Tid owlevs.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
