Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 Hobro.
meget dens Handel har tiltaget; de industrielle Foretagender have hævet
sig fra næsten Intet til noget forholdsviis meget Betydeligt; Byens
Jorder, forhen for den større Deel Hede, ere nu alle opdyrkede til for-
trinligt Agerland’1«). Medens Hobro i 1840 kun eiede eet Fartøi af
7 C.-Lstr. Drægtighed, var ved Udgangen as 1857 her hjemmehorende
15 Fartoier as 2 C.-Lstr. og derover, drægtige ialt 241 C.-Lstr. Et
Skibsværft er i de sidste 5 Aar blevet tilfredsstillende afbenyttet. I
»Danmarks Speil eller Efterretning om den verdslige Stand« for Aaret
1767 nævnes iHobro kun 7 Kjøbmænd; nu opregner Mercantilcalenderen
for 1858—59 30 saadanne«.
Denne Beskrivelse af Byens Tilstand for 15 Aar siden, der fandtes
i første Udgave as dette Skrift, passer nu ikke i alle Henseender. Det
tør vel ikke paastaaes, at Byens Velstand er gaaet tilbage, men dens Op-
komst i Sammenligning med flere andre Kjøbstæder er ikke den samme.
Folkemængden er i Aarene 1860—— 70 ikkun tiltaget med 172 Indbyggere,
medens den fra 1850——60 tiltog med 734. Mercantilcalender for 1869
nævner 28 Kjøbmænd. Skibsvaerstet er nedlagt.
Jernbaneveiens Anlæg fra Randers til Aalborg) aabnet for Driften
den 19de September 1869) sormenes at have havt en uheldig Indvirkning
paa Hobro, idet Randers og Aalborg synes at have tiltrukket sig endeel
af Hobros tidligere Oplandssøgende. Etableringen af Handlende og Haand-
værkere udenfor Kjøbstæderne nævnes ogsaa her som nedsættende Moment.
lHvad Handelen angaaer, da tages her ligesom i de fleste Provinds-
kjobstæder endeel Varer fra Hovedstaden, hvorhos der med Jernbanen til-
søres ’ikke ubetydelige Partier as Trælast, Steenkul, Salt m. m. fra
Aarhus, Randers og Aalborg.
Af de vigtigere Handelsartikler blev i 1872 sortoldet ved Hobro
Toldsted: c. 12,000" Pd. Viin, 1600 Btl. andre Spirituosa, 2701 Pd.
Hamle, 25,164 Pd. Kasse, 9200 Tdr. Steenkul, 8454 Pd. Botnulds- og
Linnedgarn, 9326 Pd. Bomulds- og linnede Manufacturvarer, 255 Pd.
Silkevarer, 5039 Pd uldne Manufacturvarer, 10,803 Pd. Riis, 179,364
Pd. Salt, 34,474 Pd. Sukker, 5858 Pd. Sirup, 791 Pd. Thee, 21,656
Pd. Tobak, 654 C.-Lst. Trælast.
Udforselen as Kornvarer ad Soveien var i 1872t 12,032 Tdr»
hvoraf 9459 Tdr. til Udlandet. I samme Aar afsendtes med Iernbanen
sønderpaa 301 Vognladninger med c. 18,000 Tdr. Kornvarer. B
Told- og Skibsafgisterne udgjorde i 1872t 19,592 Rd., i
1871: 17,442 Rd. Brændeviinsbrændingsafgist blev i 1872 oppebaaret
med 40,494 Rd., i 1871: 37,670 Rb.
Skibsfarten var i 1872: i indenlandsk Fart indgaaet 71 Skibe
as 812 C.-Lstr. med 484 C.-Lstr. Bestuvning, udgaaet 74 Skibe af 884
C.-Lstr. med 582 C.-Lstr. Bestuvning; i udenlandsk Fart indgaaet
57 Skibe af 1175 C.-Lstr. med 1154 C.-Lstr. Bestuvning, udgaaet 60 . —·
Skibe af 1180 C.-Lstr. med 436 C.-Lstr. Bestuvning.
s) I en forelig ende Veretning hedder det: ,,Den nyopdvrcede hede gav i de første Rotationer ude «
mærkede Fo d; ved en senere Rotation viste det sig, at den allerede var temmelig kied af at bære
Fczyhdet er neppe her anderledes end andre Steder-. Hedejorden er i sig selv as mindre god Be-
a en ed«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
