Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552 Gjerlev H. — Sodring Sogn.
Sodting Sogn, Annex til Raaby Sogn, omgivet af dette, Dalbyneder
og Udbyneder Sogn samt Kattegattet. Kirken, sydlig i Sognet, 23l4 M. ø.
for Mariager, er Sømærke. Arealet, 2712 Tdr. Land, hvoraf 200 Tdr.
Land Skov, er, med Undtagelse af Sødring By og Sognets Midte, der
er beliggende paa en isoleret høi Vakle, hvorved Kirken bliver Sømcerke,
fladt med store og gode Enge, der gjennemstjceres af mindre Aaløb, som
danne flere større og mindre Øer (Esleplet m. fl.). Agerjorden er
skarpsandet. Til Sognet hører tvende ved Indløbet fra Kattegattet til
Randers-Mord beliggende ubeboede Smaaøer, Mellempoldene. Htk.
1001-·4 Tor. A. og E.
Sognet bestaaer af Byen Sødring med Kirke og Skole; Hoved-
gaarden Sødringholm, 28 Tdr. Htk» med et Areal af c. 700 Tdr.
Land Ager, Eng og Hede, c. 200 Tdr. L. Skov; af Udbyhoi Vase-
huse ligge nogle her i Sognet; ved Randers-Mord et Pakhuus tæt
ved Færgestedet i Raaby Sogn. Jalt i Sognet 18 Gaarde og 39 Huse,
hvoraf 11 G. og 13 H. udenfor Byen.
Indbyggere: 326. Ligesom i Hovedsognet udgjør Jordbrug Ind-
byggernes Hovederhverv.
Sognet hører under de samme Administrationsinddelinger som Hoved-
sognet3 1ste ngds. 4de Udskrivningskreds 419de Lægd. Kirken tilhører
Eieren af Hovedgaarden Sødringholm. Til Sødringholm Godses Fattige
er henlagt et Legat, c. 2000 Nd., oprettet 1770 af Eieren af Sødring-
holm, Niels Secher, der var Sogneprcest til Udbyneder og Kaftbjerg.
Sødring Kirke er bygget af Muursteen, med Taarn og Hvælvinger; den hører
vistnok til Egnens yngste Kirker, da den er bygget med spidse Buer; Taarnet har
Pyramidetag; paa Væggen er et Epitaphium over Præsten Niels Secher (17()4—1768)
og ved Kirken et Gravcapel for denne Familie, som i forrige Aarhundrede eiede Sø-
dringholm og desuden Kjarbygaard og Skaarupgaard. Efter et gammelt Sagn skal
denne Kirke være bygget af en Jomfru Gunder eller Gundelil, som boede paa »Sødrings-
borg« paa Erik Eiegods Tid og omtales i Kæmpeviserne (Peder Syvs Udg. S. 679,
Nyerup og Abrahamsons Udg. lV. S. 359, Suhms Danm. Hist. V. S. 123). Jndtil
c. 1633 var Sødring Sogn Annex til Vor Sogn i Nugso Herred.
Hovedgaarden S ødringh olm har man sat i Forbindelse med det Sødringsborg,
hvor ovenncevnte Jomfru Gunder, som skal have bygget den tcet ved Gaarden liggende
Kirke, boede efter Kæmpeviserne. J det 13de Aarhundrede erhvervede Om Kloster Sødring-
holm (jnsula sythkjng) deels fra Biskop Peder Elavson, deels fra Johannes Jude, men
1248 overdroges det atter til denne sidste. Af de senere Eiere nævnes Lave Brollenhuus,
gift med Anna Stygge, som efter D. Atl. 1570 begyndte at holde Huus paa Sødring-
holm; den bekjendte Rigsadmiral Peder Munl til Estvadgaard, der var en af de 4
første Regjeringsherrer i Kong Christian lV.’s Mindreaarighed, Rigsmarsk fra 1596 til
1609, og døde i en høi Alder paa Sødringholm den 31te Marts 1623; derefter Stat-
holder i Hertugdommerne Geert Rantzau (f 1627), hans Søn Grev Christian Rantzau
(·i· 1663), dennes Søn Grev Ditlev Rantzau, som under 1ste Mai 1674 fik sine 3
Hovedgaarde Sødringholm, Demstrup og Gjessingholm oprettede til et Grevskab under
Navn af Løvenholm. Da Sidstnaevntes Søn Grev Christian Ditlev Rantzau var
bleven studt paa Jagten paa Foranstaltning af sin yngre Broder, som derfor blev hensat
i livsvarigt Fangse , blev Grevskabet Lovenholm 1726 taget i Besiddelse af Kongen,
der 1732 forlehnede Grev rederik Christian Dannestjold-Samsø med samme. Greven
sit dog allerede 1742 kgl. illadelse til at nedlagge Grevskabet, hvorpaa Sødringholm
og Demstrup s. A. bleve sol te som Allodialgods til Cancelliraad Knud Eiler Steen-
feldt, der dog allerede 174 igjen ashandede førstnavnte Gaard til Niels Secher,
Sogneprcest til Udbyneder og Kastbjerg, som ogsaa eiede Skaarupgaard og K«ærbygaard.
17·57» afbrceiidte Sødringholm, hvorpaa nysnævnte Eier opførte en ny ygning af
Bindingsvark. Efter ham tilhorte Gaarden hans Enke Johanne Marie Anchersen
(-f· 1775), Kammerraad Matthias Poulseu SeYr til Demsirup (-s- 1794), hvis Enke
Adolfine Sophie Miiller 1799 solgte den til ens Jakob Wiid m. Fl., som igjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
