Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Galten H. — Voldum Sogn. 579
Slægten, og Datteren Mette Bydelsbacl), som blev gift med den i Nesormationshistorien
beromte Rigshosmester Mogens Gjoe til Krenkernp, hvis i Forveien betydelige Eien-
domme saaledes forkigedes med Clansholm, hvor han opførte en ny Hovedbygning
Efter Rigshofmesterens Død 1544 deeltes Claushotm imellem hans to Børn Albert
Gjoe (-s· 1558) og Ellen Gjøe, gift med Monrits Oler Krogenos til Bollerup i
Skaane; af Bondergodset tilfaldt der Fru Ellen ikke mindre end 83 Gaarde og Bol
og 3 Møller (see Hist. Tidsskr. lV., S. 141). Da hun døde uden Børn 1563, vedblev
Clansholm samlet at vare i Familien Gjøes Besiddelse, og kom derfra til Peder Brahe
til Krog olm, gift med Margrete Gjøe, fra hvem Gaarden igjen gik i Arv til deres
Datter ette Brahe, gift med Otto Marsviin til Dybek, og fra dem igjen til deres
Datter Helvig Marsviin, der 1649 blev gift med Hans Friis til Kragerup, som saa-
ledes med hende fik Clausholm. Hans Friis var en Søn as Christian lV.’s bekjendte
Cantsler Christian Friis til Kragernp, født i Kjøbenhavn 1625; efterat have tilbragt
8 af sine Barndomsaar i den lærde fjcellandske Biskop Jesper Brochmands Huus, var
han i fin Ungdom stedse paa Reiser og opholdt sig baade ved fremmede Universitetet
og ved fremmede Hoffer, hvor han stod istor Anseelse; men han er især bleven be-
kjendt for sit patriotiske og behjertede Forhold i den svenske Krig 1658, da han ikke
blot med sine egne Folk tappert forsvarede Clausholm, som da var temmelig fast, om-
givet med dybe og brede Grave og Palissader, mod Fjenden, men endog paa egen
Bekostning oprettede et Regiment paa 800 Ryttere, for hvilket han selv var Oberst, og
med hvilket han gjorde Landet vigtige Tjenester. 1678 døde Hans Friis’s Hustru, og
Aaret efter hans eneste Datter Christiane Barbara Friis, der var gift med Brigadeer
Johan Rantzau til Bramminge og døde i sin første Barselfeng tilligemed Barnet,
hvorpaa Clausholm blev deelt imellem Svigerfaderen og Svigersønnen, hvilken Sidste
1686 solgte sin Andeel til den mægtige og indflydelfesrige Over-jagermester, senere
Storcantsler Grev Conrad Reventlov; utilfreds herover flyttede Hans Friis fra Claus-
holm, som han nn havde beboet i 87 Aar, til det ligeoverfor paa den anden Side af
Aaen liggende Tnstrup (i Horning Sogn), hvor han boede til sin Død 1697; han
ligger begravet under et kostbart Epitaphinm i Horning Kirke 3«). Den nye Eier an-
vendte store Bekostninger paa Stedet; den gamle, af Rigshosmester Mogens Gjoe op-
førte Vygning, som havde staaet sin Prøve i den svenske Krig, lod han nedrive til
Grunden og den nnvcerende Bygnings Hovedfloi (2 Etager med Frontespice, de to
Sidefloie, ligeledes i 2 Etager, ere senere tilbyggede) opføre 1699; Haven lod han om-
lcegge med Terrasser og Vandspring. Storcantsleren modtog flere Gange Besøg paa
Clansholm as Kong Frederik lV., og efter hans paa denne Gaard indtrufne Død
1708, medens hans Enkefrue Sophie Amalie Hahn eiede den, indfandt Kongen sig en
Dag, den 26de Juni 1712, paa Clansholm og bortforte Grevindens yngste Datter,
den 19aarige Anna Sophie, hvis Skjønhed havde gjort et mægtigt Indtryk paa ham,
til Skanderborg, hvor han strax ved Ankomsten ndncevnte hende til Fyrstinde as
Slesvig og endnu samme Aften lod sig vie til hende (til venstre Haand) af en i Hast
beskikket Hofpreest, hvorpaa den unge Dame levede i Bigami med Kongen i 9 Aar
indtil Dronningens Død 1721, da hun to Dage efter Vegravelsen blev anden Gang
og offentlig viet til Kongen samt kort efter erklæret for Dronning og kronet af Kongen
selv. Den fortornede Moder lod sig 1718 afkjobe Clansholm af Kongen, som ind-
rettede Staldene og Ladebygningerne til Caserne for 3 Ryttercompagnier, og i Aarene
1722—23 lod to nye Floie opføre, hvortil der siges, at Stenene fra det c. 1709 ned-
brudte Dronningborg-Slot bleve anvendte. J Frederik lV.’s Tid var Clausholm at
betragte som et kongeligt Slot og rigeligt udstyret med Alt, hvad der hører til et
saadant; fra den Tid hidrører ogsaa et Capel med smukke Prydelfer. Efter Kongens
Død 11te November 1730 blev Enkedronniugen, som bekjendt, forviist til denne sin
Fædrenegaard, hvor hun tilbragte sine sidste 12 Leveaar og døde af Børnekopper 7de
Januar 1743. Aaret efter Dronningens Død blev Gaard og Gods solgt as Ne-
gjeringen for 61,000 Rd. til Justitsraad Christian von der Maafe, som oprettede et
Kalkbrcenderi ved Gaarden og et Teglbraenderi ved Sophie-Amaliegaard, en tidligere
Skovriderbolig; efter hans Død solgte Arvingerne 1757 Clausholm Gaard og Gods
for 80,000 Rd. til Kammerherre og Generaladjntant, senere Geheimeraad Matthias
Vilhelm Hvitseldt, der igjen 1803 afhandede det for 250,000 Rd. til sin Svigersøn
Kammerherre, senere Geheimeconferentsraad Hans Heinr. v. Friecius v. Schilden til
Haseldorf, som antog Navnet Friccius v. Schilden-Hvitfeldt og døde barnlos 1816,
efter at have oprettet tvende Fideicommisser af sine store Eiendomme i Jylland og
P) Hans Friis’s Levnet, beskrevet af ham selv (indtil 1679) læses i Danske Mag. 17., S. 131—54.
878
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
