- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
595

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



Sonderhald H. —- Favslng Sogn. 595

jydsk Konge Svend Langsod, som der skal være faldet«i et Slag og begravet. De
fordnins store Skove imellem Svendsdal og Romalt (1 Kristrnp Sogn) ere for lange

siden lsorlhuggede

Favfiug Sogn, omgivet af Annexsognet Avning, Beilby, Øster- og
Vestek-Alling, Horning og Virring Sogne samt Grundstord (en Sidearm
af Randers-Fjord). Kirken, noget vestlig midt i Sognet, 2 M. o. s. o.
for Randers. Arealet, 4787 Tdr. Land, hvoraf 35 Tdr. Land Fredskov,
er bakket, med endeel Eng- og Kjærstrækninger langs med Sognets uord-
lige, østlige og sydlige Sider; Jordsmonnet for Størstedelen af sandmuldet
og sandet Beskaffenhed. Alling- eller Estrup-Aa, der falder i Grund-
Fjord, danner Sognets østlige og endeel af den sydlige Grændse. Den i
Randers Fjord beliggende O Karholm hører foruden til Holbæk Sogn
i Rugso Herred ogsaa »til Favsing Sogn. Landeveien fra Randers til
Grenaa passerer Sognet. Hil. 296 Tdr. A. og E. og 145Z8 Tdr. Elsk.

J Sognet: Byerne Favsing ved Veien fra Randers til Grenaa og
Udbyhoi, som her deler sig, med Kirke, Præstegaard og Skole, Grund,
Drammelstrup, Liltved med Skole; Hovedgaarden Gammel-Est"rup
med Afbhggergaarden Christensminde, Estrup Vandmolle og Kro,
tilsammen e. 1716 Tdr. L., hvoraf til Christensminde 130 Tdr. L.,
af 88974 Tdr. Htk. (740 Tdr. Htk. Fæstegods). Jalt i Sognet 42
Gaarde, 40 Huse med og 30 uden Jord, hvoraf 2 G. og 2 H. udenfor
B erne.

y Indbyggere: 784. Med Undtagelse af noget Fiskeri i Grund-Mord
udgjør Jordbrug Judbhggernes Hovederhverv.

Sognet hører under Rugsø, Sønderhald og Øster-Lisbjerg Herreders
Jurisdiction (Randers), Randers Amtstuedistrict og Ørsted Lægedistrict;
3die ngds. 4de Udskrivningskreds 317de Lægd. Med Annexet Avning

een Commune. Kirken tilhører Stamhuset Estrup. Et Legat, stiftet 1796

af Geheimeconferentsraadinde, Grevinde Charlotte Lovise Scheel, født
Plessen, for Estrup Godses Fattige, og sikkret ved en Kongl. Obligation,
stor 2000 Rd., som er deponeret ved Randers Amtstue.

Favsing (oprindelig Faxinge) Kirke er smuk og vel vedligeholdt, med Spiir· J
Choret ligger en stor Kampesteen, som viser, at Gregers Ulfstand med Hustru er der
begravet. Altertavlen er as Snitvcerk og forestiller Nadveren. Gammel Tobefont af
Vronce afen eiendommelig Form.

Hovedgaarden Estrup, vistnok i Modsætning til den forhenværende Hovedgaard
Estrup ved Marie Magdalene Kirke eller til Estrnplund kaldet Gammel-Estrup««),
et af de skjønneste Mindesmærker fra den gothiske Renaissancestiils Periode, som
vort Fædreland har at opvise, har en Historie af over 500 Aar og den Mærkelighed,
at den i dette lange Tidsrum aldrig er bleven solgt, men kun har været i to Fa-
miliers Eie, nemlig Brokkernes og Skeelernes, til hvilken sidste Familie den er kommen
ved Giftermaal fra den forste. Den ligger ved den vestlige Bred af Alling-Aa eller,
som den ogsaa derefter benævnes, Estrup-Aa. Gaardens oprindelige Navn er Essen-
dorp, hvilket i Tidernes Løb er vlevet forandret til Estrnp. Ten nuværende
Hovedbhgning er opfort 1630 af Jorgen Skeel, den første Eier af denne Familie,
og hans Frue Jhtte Brok; den bestaaer af en Hovedsloi med et Porttaarn og to
ottekantede, foroven flade Taarne udvendig, samt to Sidesloie (et senere tilbygget
fjerde Huus, som lukkede Gaarden, er nu nedrevet); inde i Gaarden findes der desuden
to Taarne med Kupler og Spiir. Taarnene have 4 Etagcr, Bygningeu selv 3 foruden
hvrelvede Kjældere Mod Vest, i Fortiden den eneste tilgængelige Side, er Gaarden



ti) En Bestridelse af denne Herregaard sintes, foruden i T. A. Berkers ,,Danske Herregaarde«, ogsaa
i »Folkekalender for Danmark– 1852, S. 79—89 af samme Forfatter.

383

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0713.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free