Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596 Sønderhald H. —- Favsing Sogn.
forsynet med dobbelte Grave; Ydermuren, som vender mod Helligbjerget, der i et lille
Kanonskuds Afstand rager høit op over Gaarden, er 3 Alen tyk, og de tre udvendige
Taarne fulde af Skydehuller til Kanoner, faa at den har været vel indrettet til at ud-
holde en Veleiring. Endog Laden, der er af solid Grundmuur og meget anseelig, har
været forsynet med Skydehuller. Estrup nævnes første Gang 1340, da Grev Geerts
Sønner i Fredsflutningen med Valdemar Atterdag tilbagegave Anders Jenfen denne
hans faste Borg, hvorfra deres Fader havde fordrevet ham. Anders Jensen maa være
død nogle Aar efter; hans Efterkommere eie, som ovenfor anført, endnu den Dag idag
Gaarden. Hans Enke Johanne Brok, efter hvem Familien antog Navn, tog Deel i
Jhdernes Opstandanod Valdemar Atterdag, hvorfor denne Konge paa sit Tog til
Jylland 1359 indtog og ødelagde Essendrop tilligemed flere andre Borge; men det
reiste sig dog snart igjen. Sønnen, Jens Andersen, Ridder, Høvedsmand paa Byg-
holm, senere Drost, var derimod en af Kongens faa Tilhængere i Jylland; han døde
22de Mai 1408 og fik 1405 Sone af Jens Nielsen til Avnsbjerg for sin Søn Jens
Jensen af Clausholms Mord (see Clausholm). Af hans Sønner arvede Eske Jensen
Brok Estrup; han var en anseet og mægtig Ridder, men skal som Hovedsmand paa
Aalborghuus have viist sig haard og grum mod Bonderne i Lehnet; 1441 anførte han
den kongelige Hær mod de oprorske Vendelboer, Morsinger og Thyboer, men faldt i
Slaget paa St. Jørgensbjerg, og de over hans Haardhed og Tyranni ovbragte Bonder
huggede Liget i mange Stykker. Hans eneste Søn og Arving Lave Brok, der ogsaa
eiede Vemmetofte og Godser i Fyen og Skaane, fik 1469 af Kong Christian l. Virke-
brev paa alt sit Gods i Favsing og Avning Sogne; saaledes opstod Estrup Virk, der
1700 ndvidedes til det senere erhvervede Gods, som laae inden 2 Miles Afstand fra
Hovedgaarden, og har bestaaer lige til for henved 30 Aar siden. Lave Brok var en af
Slægtens voldsomfte Herrer; med sine Naboer, navnlig Rosenkrandserne paa Bjornholm
og Hevringholm, havde han idelige Processer og Stridigheder, og 1468 dræbte han
endog med egen Haand en rig og anseet Borger i Randers Niels Paaske, hvilket
Mord, som sædvanligt paa den Tid, blev afsonet med Pen e8). Efter Lave Broks
Død c. 1506 besad hans Enke Fru Kirsten Høg Estrup indtil 1529, da deres Børn
Niels Brok og Jde Brok, som blev gift med Truid Ulfstand til Torup, tiltraadte
deres Fædrenearv og deelte Estrup og Vemmetofte saaledes imellem sig, at den Første
fik 2«-3, den Sidste 113 i Bogningerne; Bøndergodset, Marker, Enge, Skove o. s. v. be-
boldt de i Fællesskab. Herved opstod paa Eftrup det i Fortiden ikke ualmindelige
Sameie, hvorved to Familier kom til at boe paa Gaarden, og da disse senere igjen
forgrenede sig ved Giftermaal i andre Familier (Gyldenstjerne, Bille og den bekjendte
fyenske Adelssiægt Bryste), opkom der saaledes efterhaanden en Mængde Sameiere, hvad
der igjen gav Anledning til idelige Stridigheder om, hvilke Rettigheder der tilkom
Enhver. Ovenncrvnte Niels Brok faldt i Slaget ved Aalborg mod Skipper Element
og hans Bonderskarer 1534, hans Søn Lave Brok i det berøn1te Slag ved Svarteraa
1565; dennes Søn Eske Brok samlede igjen Gaarden og Godset, efterat det havde
været deelt i henved 100 Aar, ved at afkjobe Familien Bryste dens Deel. Efke Brok
var Rigsraad og Lehnsmand paa Dronningborg samt en af sin Tids rigeste Mænd,
der ntrættelig ved Kjøb, Salg o. Mageskifte samlede Godset til Estrnp saavelsom til
sine øvrige Eiendomme, hvoraf an besad mange, ikke blot i Jylland, men ogsaa i
Landets øvrige Provindser; paa Estrup begyndte han at ombygge de gamle, da aldeles
forfaldne Huse. Hans eneste Søn Lave Brok døde 1619 under sit Ophold i Paris,
og Eske Brok blev saaledes den sidste Mand af den gamle beromte Slægt; han døde
den 15de December 1625’«·). Af hans 3 Døttre arvede Jytte Brok Estrup; hun var
gift med Jørgen Skeel til Sostrup (nu Benzon), Skjervad, Orbæk, Hegnet og Ulstruv,
Ridder, Rigsraad og Marsk (s- 19de Juli 1631); af sine mange Gaarde skal han have
vundet de to førstnævnte i Spil fra Claus Seefeldt under Krigen i Holland 1612,
hvorved det Ordsprog er opkommet: »de følges ad som Sostrup og Skjervad«. Rigs-
marsken Jorgen Skeel opførte, som ovenfor bemærket, den nuværende smukke Hoved-
») Niels Paaskes Mord er blevet erindret i en Vise, der, foruden paa ovenncrvnte Steder hos Becker
ogsaa er trylt i Molbechs Hist.-biogr. Saml» S. 119—20. Det af Becker omtalte Orseidebrev af
1468 haves endnu, o viser, at Jens Slriver af Kristruv som Befuldmregtiget af Lave Brok gjorde
Firmle Bøn og fuizd Mandehckder for Niels Paastes Død, og derefter modtog Tilgivelse af den
Drcrbtes Brødre Peder og Anders Paaske« Jfk. Grundtvigs Folkeviser tll. S. tt—t2 og Stad-
teldts Bestrivelle as Randers S. 144. ·
») Jlr. Vedel Simonsens »Bidrag til Lebnsmanden paa Dronniaqborg, Nigsraad Cste Brols
Levnetsbestkivelse«, med hans egenhændige Dagboger for 1608, 1612 oa tsts, 2 Hestey Odense
1842—43· Dagbogerne for 1604 og 1609 meddeelte i Danske Saml. 2. R. ll.
kysse-»- .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
