- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers /
615

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





Narre H. — Enslev Sogn. 615

af Buerne og Søilerne aldeles ubeskadi et. Choret har Pilastre paa Hjørnerne, for-
enede med Ruudbuer. Jnde i Kir en Yndes paa den nordre Va en Steentavle med
Jnskription og over Chorbuen en Fortegnelse over Præsterne den Reformationen,
hvorved er den Mærkelighed, at ingkn af disse har sraflyttet Kaldet, uagtet det ikke er
stort. (See Snpplement til første dgave af dette Skrift).

Steensmark findes anført i Valdemar den Andens Jordebog som Kronens
Eiendom og Faarehold, var senere forlehnet til forskjellige Panthavere (Gjøe’r og Rosen-
krandser) indtil 1575, da Kongen ma eskiftede den øde Gaard med tvende Aalegaarde
til Erik Lykke til Skovsgaard; hans Søn Falk Lykke til Skjersø mageskiftede Steens-
mark til Sostrup, hvorefter Gaarden laae under Grevskabet Scheel og senere under
Stamhuset Benon. Fra dette Stamhuus blev den solgt 1840 til August la Cour til
Timgaard og fik Rettigheder som særskilt sri Hovedgaard3 senere har den tilhørt den
forrige Eiers Brodersøn Niels Peter a Cour, af hvem den nuvcerende Eier, Kammer-
herre, Major Dinesen til Katholm har kjøbt den for c. 20 Aar siden.

Jyllands østligste Forbjerg, Fornæs, er en omtrent 26 Fod høi, mod Søen
lidt brat afgaaende Udpynt af Landet, paa hvilken i 1839 er anlagt et fiirkantet Taarn
skred et Fyr, ialt 67 Fod høit; det er et Blinkfyr, der kan sees paa 13 Kvartmtles

fstand.

Enslev Sogn, Annex til Hammelev Sogn, hvorfra det er adskilt
ved Gammelsogn, omgivet af dette, Billersø og Ginnerup Sogne samt
Kolindsund. Kirken, midt paa Sognets Sydgrcendse, 11J2 Fjerdingvei v.
for Grenaa. Arealet, 1638 Tdr. Land, er ujevnt, og bestaaer af leer-
og muldblandede Jorder med Kalkunderlag. Gren-Aa gjennemskjaerer
Sognets fydligste Hjørne fra Kolindsund og gjennem Midten af Sognet
løber Skjærvad-Mølleaa ud i Kolindsund. Landeveien fra Grenaa
til Randers passerer Sognet. Htk. 1461l2 Tdr. A. og E.

J Sognet: Byen Enslev ved Kolindsund og ved ovenncevnte Landevei,
med Kirke og Skole; Avlsgaardene Christiansminde, 251J2 Tdr. Htk.,
med 322 Tdr. L. Ager, 3 Tdr. L. Plantage og 20 Tdr. L. Mose,
Store Over-Slemminggaard, 233J4 Tdr. Htk., med 400 Tdr. L.
Ager, 51J2 Tdr. L. Eng og Mose, Over-Slemminggaard, 143J8
Tdr. Htk., 175 Tdr. L. Ager, 9 Tdr. L. Eng og Mose og 12 Tdr. L.
Skov, Kirialgaard, 111J2 Tdr. Htk., 136 Tdr. L. Ager, 18 Tdr. L.
Eng og Mose, 8 Tdr. L. Hede og Skov; Gaarden Enslevgaard.
Jalt i Sognet 16 Gaarde og c. 20 Huse, hvoraf 4 G. og c. 10 H.
udenfor Byen.

Jndbyggere: 286. Jordbrug er Hovederhvervetz ikke ubetydeligt Aale-
fiskeri gives i Gren-Aa.

Sognet hører under de samme Administrationsinddelinger som Hoved-
sognetz 4de ngds. 4de Udfkrivningskreds »351de Lægd. Kirken tilhører
Eieren af Voldbygaard i Voldby Sogn. Sognet har Anders Sørensens
og Hustrues Legat, 200 Rd., hvis Renter aarlig ved Juletid uddeles til
en værdig trængende Familie af Sognet.

Enslev Kirke ligger paa en høi Vakke ved Kolind-Sund. Den er bygget af
Kridtsteensblokke i uregelmæssigt, men omhyggeligt Forvandt og prydet med en smuk
Tagliste, der bestaaer af smaa Nundbuer. Choret er fiirkantet og paa den østre Muur
er udyugget en Mand med et langt spidst Skjold og Spyd iHaanden; ved hans
Side er anbragt en stor Stridsøxe. Imod Nord er en tilmuret rundbuet Dør
ttkilkgiekilsvarende Vindue. Hvælvingerne antages senere indbyggede og Taarnet senere

Christiansminde ligger paa Debildhede eller Døbilmarl, som 1329 af Ridder
Peder Gødesen blev solgt til Ut Ebbesen (Annaler for nord. Oldkynd. og Hist. 1846,
S. 322; det ældste bekjendte Diplom paa Dansk). Eiendommen, der senere tilhvrte

Svend Udsøn og hans Arvinger, henlaae ubebygget, i den senere Tid som endeel af
Grevskabet Scheels og derefter Stamhuset Benzons Hovedgaards Mark, indtil den 1839

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:11:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-5/0741.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free