Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nørre H. — Hemmed Sogn. 619
hendes Død 1581—83 tiltraadte hendes Halvbroder Jens Hvas (af samme Slægt som
Mikkel Hvas, med en Lilie i Vaabnet, og ikke af Landsdommer Jens Hvas’s Slægt)
Sostrup, og efter at han havde skiftet med n Halvsøsters Mand og hendes Børn af
første Æ teskab, en Søn og flere Døttre af avnetHvas, der fik Udlaeg for Arv i en
Deel af zodset o Skovene til Sostrup, overdrog han, der kort forud havde er vervet
Kaas, ved Mage iftebrev af 19de Jan. 1586 Sostrup med Mølle, Skove og 6 aarde
samt 1 Gadehuus til Jørgen Seefeld. Dette blev imidlertid ikke længe efter solgt eller
bortbyttet til Rigsraad Jacob Seefeldt til Visborggaard og Skjervad («s 1599), der,
som anført, netop fik paabegyndt den nuværende Hovedbyguing, som hans Enke Fru
Sophie Bille fuldførte. Ved hendes Død 1608 tilfaldt baade Sostrup og Skjervad
deres Søn Hans Seefeldt, der dog allerede i sit 19de Aar skal have bortspillet dem
begge to under Krigen med Sverrig 1612 til Jørgen·Skeel, ved hvilken Leilighed det
Ordsprog opstod: »de følges ad som Sostrup og Skjervad«; da nemlig den ene Gaard
var tabt, yttrede han, at det var bedst de fulgtes ad, hvilket ogsaa skete, om just ikke
paa den Maade, han havde haabet. Det maa nok forøvrigt ifølge Kammerh. Skeels
»Optegnelser om Familien Skeel« forstaaes saaledes, at Seefeldt, der havde tabt store
Summer i Spil, derved nødsagedes til at sæ ge først Sostrup 1612 og derefter Skjervad
1613. Jør en Skeel til Sostrup, Skjervad, Ørbækgaard, Gammel-Estrup, Ulstrup,
Hegnet og vidkilde var Rigsraad og Marsk, Ridder af den væbnede Arm, Befalin s-
mand paa Kalø o Vestervig Kloster, o kaldtes med Rette, ligesom Sønnen Chrian
Skeel, »den rige keel« af de mange Godser, som de bragte til Familien; han døde
1631, og da hans ældste Søn Axel Skeel, der arvede Sostrup, allerede døde i en ung
Alder 1637, og Moderen, Fru Jytte Brok, 1640, tilfaldt alle Godserne den eneste
efterlevende Søn, nysnævnte Christen Skeel, der ved sit Giftermaal forøgede dem med
endnu flere (jfr. om ham og de følgende Skeeler Estrup i Sønderhald Herred), saa at
han ved sin Død 1688 efterlod sig eu uhyre Formue, hvoraf den største Deel tilfaldt
Sønnen, Kammerjunker Jørgen Skeel (-s- 1695). Dennes Søn Christen Skeel, siden
Kammerherre og Oberst, oprettede 1ste Oktober 1725 af de 4 Hovedgaarde Sostrup
(fra den Tid kaldet Scheel), Skjervad, Ørbækgaard og Skjern Grevskabet Skeel,
ligesom hans Moder allerede 1697 havde oprettet Estrup til et Stamhuus; han eiede
desuden Ulstrup, Hemmestrup, Vistum og Østergaard, ialt 5371 Tdr. Hil. samt 22
Kirker med Kaldsret og Birkeret til sine fleste Gaarde. Men disse umaadelige Eien-
domme sorbleve ikke længe samlede i een Haand. Grev Christen Skeel døde 1731; de
to næste Besiddere, hans Søn Geheimeraad, Overstaldmester og Elefantridder Grev
Jorgen Scheel (-s· 1786) og dennes Sønnesøn af samme Navn, der var Kammerherre
og Oberstlieutenant (-s·1825), vare slette Økonomer, som efterhaanden afhændede oven-
nævnte Hovedgaarde, der ikke hørte til Grevskabet, og senere gik ogsaa dette tabt, saa
· at kun Stamhuset Estrup blev tilbage for amilien af dens forhen saa store Be-
siddelser. Grevskabet lod Regjeringen 1823 stille til Auction for resterende Skatter og
sig tilstaae; den beholdt det til 1829, da de til samme hørende Godser, med Undtagelse
af Skjerih bleve solgte til Ritmester Jacob v. Benon, som med kgl. Bevilling af 25de
September s. A. oprettede et Stamhuus deraf under Navn af Benzon, hvortil Sostrup
eller Scheel nu omdobtes Til at administrere og arrangere dette Stamhuses Affairer
maatte der imidlertid 1839 nedsættes en Commission, som bortsolgte Skjervad, Ørbæk-
gaard, Steensmark og Debildhede samt en Mængde Tiender og Bøndergods. Ritmester
Benon døde det næste Aar, og Stamhuset tilfaldt hans Søn, den nuværende Vesidder,
Hof1ægermester E. Benon. . —
Foran Indkjorselen til Benzon ligge tvende tilhugne Steen, der i sin Tid skulle
have henh»ørt til en Portal paa Rimsø Kirke (saaledes meddeelte man Udgiveren af
dette Skrift, da han den 15de Juni 1861 var med Kong Frederik den Syveiide
paa Benzon).
Til Stamhuset Benon hører efter Statshaaiidbogen for 1874 Htk. af alle Slags
53672 Tdr»»hvoraf fri Jord 42132 Tdr., indtaget til Skov 16 Tdr., Bøndergodset
393 Tdr., Kirke- og Kongetiende 84 Tdr.; i Bankactier 14,600 Kr., i Fideicommis-
capitaler 40,010 Kr.
Gjerrild hed 1342 Gærwhld.
Hemmrd Sogn, Annex til Gjerrild Sogn, omgivet af dette, Glæs-
borg og Rnnso Sogne samt Kattegattet. Kirken, i Sognets sydligste
- Deel, 11J2 M. n. v. for Gi«enaa. Arealet, 3295 Tdr. Land, er bakket,
navnlig i Nordost; mod Havet afbrydes Landet i temmelig bratte Klinter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
