Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sønder H. —- Hoed Sogn. 633
berg Hede 1565, og døde som den sidste Mand af sin Slægt, med hvem Vaabenet
nedlagdes i Graven 1600 (begravet i Aalso Kirke). Hans Enke Fru Christenze Bryske
beholdt Katholm, hvorpaa hun havde Livsbrev, og fortsatte de paabegyndte Forbedringer
af Aalso Kirke; i Aarhns lod hiin opsøre et siort grundmuret Huus, som hun kaldte
Trods-Katholm. Hun tilkjobte sig 1608 Katholm og sammes Virk»(der allerede
nævnes 1564 o først blev nedlagt 1812) af sin asdøde Mands Slægtninge,· hvorved
det for en kort id kom til Familien Bryste, nemlig efter hendes Død 1611 til hendes
Broder Carl Bryste til Margaard (-s1631), og efter dennes Død til hans Søn Triid
Bryste, som dog allerede 1616 solgte Gaarden til den bekjendte Rigsraad, Ridder og«i
nogle Aar Rigsadmiral under Kong Christian den Zjerdes Regjering Albert Skeel til
FUSsiUgø. Al ert Skeel, som 1626 fik Virkeret til atholm, tilkjøbte sig ogsaa Nabo-
aarden Hessel og overdrog 1630 Katholm til sin anden Søn Otto Skeel (den ældre-,
hristen Skeel, som mæglede den uheldige roeskildske Fred,·arvede Fnssingo og Vallø).
ligesom denne ved sin Død 1646 til sin Søn Albert Skeel den anre (»-s— 166«).
Dennes Datter Else Skeel, der 1681 blev gift med Oberst, senere enerallieutenant
Jens Malthesen Sehested, arvede begge Gaardene, som ved hendes Død ·1683 tilsaldt
Manden, der imilertid 1690 blev nødt til at sælge Katholm. De næste Eiere vare den
rige, men for sin Gjerrighed bekjendte Fru Hille Trolle, Baronesse as Høgholm, Enke
efter Baron Jver Høg, og hendes anden Mand Generallieiitenant, Geheimeraad og
Stistamtmand i Viborg Palle Krag; da han døde 1723, og Baronessen var død Aaret
iforveien, blevKatholin stillet til Auction, hvorved Oberst, senere Generalmajor Ponl
Rosenørn til Meilgaard blev Høistbydeiide (-s· 1737); hans Enke, Fru Mette Benzon,
eiede Gaarden nogle Aar efter hans Død, og efter hende Sønnen Major Peder
Rosenorn, der siden blev Geheimeconferentsraad, Overstjænk og Stiftamtmand i Aarhiis
(s- 1790). Han afstod c. 1776 Gaarden til sin Søn Kammerherre Poul Rosenorn til
Ulriksholin, der eiede den indtil Begyndelsen af dette Aarhundrede, og solgte Gaard og
Gods i Aaret 1803 til Jens Jørgensen3 denne Eier solgte det igjen 1813 til Herman
Leopold Reininghnus, hvis Opbndsbo satte det til Auetion 1818, da Krigsassessor
Jacob Berg Secher og Niels Jørgensen bleve Høistbydende og eiede Gaarden indtil
1823, da den atter blev sat til Anction og kjøbt af den kongelige Kasse. Denne stillede
iEgjen Gaard og Gods til Auetion 1839, da Katholm blev kjøbt af sin nuværende
ier, Kammerherre, Major Dinesen, der betydelig har forbedret dens Drift.
Af Katholm gives paa modstaaende Side en Afbildning.
Som Hovedgaarden Hessels Eiere nævnes: Ridder Christen Kaas 1291, Jens
Oliifsen 1421, Christen Mikkelsen Rud 1453—75, hans Søn Jens Rnd 1481—83,
Niels Krabbe 1553——64, Hartvig Kaas til Møllerup, som 1623 skal have-solgt den
til Rigsadmiral Albert Skeel til Fussingø, Leergrav og Katholm, hans Søn Otto
Skeel og Sønnesøn Albert Skeel, hvilke begge, ligesom ogsaa Sidstncrvntes Datter
Else Skeel og hendes Mand Generallieutenant Jens Maltesen Sehested, tillige eiede
Hessel, Major Henrik Hoff, som boede paa Hessel i 36 Aar (-s- 1747), hans Søn
Oberst Malte Sehested Hoss (-s- 1754); de to sidstncevnte Eiere opførte en ny Hoved-
bygning af Bindingsvverk i 3 Fløie og forbedrede betydelig Gaardens Jorder; Major
v. Heye, Raadmand og Fyrforvalter Hans Oliifsen (-s 1766), Ritmester Brockdorss,
Soren Monsted 1776——78, Landvcesenscommissair Christen Lanng, Wedel og C. G.
Lichtenberg, hvis Enke nu eier den. Hessel hørte under Katholms Virk.
. Aalsrode udgjorde tidligere et eget Sogn; deri laae Kastrup Hovedgaard, som
tilhorte Aarhus Domcapitel indtil 1580, da den blev mageskiftet til Kronen, som 1581
solgte den tilligemed Fæveile til Iver Juel. ,,Strandmøllen« havde 1455 ligget tile
Kloster i 100 Aar; den formodes at være den senere saakaldte Grenaa Vandmolle, der
asbrændte og blev nedlagt 1702, istedetfor hvilken Veirmøllen er opført. J den sydlige
Deel af Sognet er en Høi, som kaldes »Kong Hagens Grav«, hvor efter Sognet en
Kongeson fra Norge med sin Hær skal være slaaet.
Aalsø hed oprindelig Aalshoi (Aalsøh 1501).
Hoed Sogn, Annex til Aalsø Sogn, omgivet af dette, Homaa,
Lyngby og Rosmns Sogne samt Kattegattet. Kirken, paa Sognets Besi-
grændse, 11J2 M. s. s. v. for Grenaa og 2 M. n. o. for Ebeltoft.
Arealet, 1761 Tdr. Land, er høitliggende; Jordsmonnet afvexlende sandet,
sandmuldet og leerblandet. Ved Glatved Strand, hvor der er anlagt
et Kalkvcerk, findes en stor Kalkrevle af Saliholms Kalk, som smelter sig
ud iHavet. Sognets vestlige og sydlige Sider begrændses af en Aa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
