Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sønder H. — Rosmus Sogn. 639
nyttede til den smukke og velvedligeholdte Have. Henimod Slutningen af det 12te
Aarhundrede havde Biskop Svend i Aarhus betydelige Besiddelfer i denne Egn, og
fornemmelig i Nosmus Sogn, hvilke han 1183 testamenterede til Lm Kloster; der
nævnes saaledes i Vistoppens Testament (sar. rar. Dan. V. p. 249—50) de ham til-
hørende Gaarde i »Attethorp« (Attrup), »Øgethorp« (Ørup), »Røzmose« (Rosmus)
og »Eninge« (Cnnegaarde), samtlige Vyer i det nævnte· Sogn, hvilket derved for en
stor Deel blev Klostrets Eiendom. Tert ved Rosmus Kirke opførte Munkene en større
Gaard eller saakaldet Grangie, hvor de Converser boede, der havde Tilsyn med dette
Gods, og hvoraf man endnu kan see Spor. Ved Skovens Rydning opstod der efter-
haanden en By ved Navn Roue eller Rude, hvilket maa«udledes as Rud d. e. Nyd-
ning, og deraf igjen Navnet Rugaard, hvilket forøvrigt ikke maa forvexles, som det
ofte er blevet, med et andet Rugaard eller·Rudtgaard (Rygaard) i Nørager Sogn,
Sønderhald Herred, som nu er forvandlet til to Vøndergaarde. Ved Resormationen
kom Lm Kloster med dets Eiendele i Kroneus Besiddelse; 1545 oprettede Kong
Christian tll. Rosinns Sogn til et eget Birk (senere Rugaards Virk, ophævet 1803),
og Klostret blev af Kong Frederik ll. forvandlet til et kongeligt Slot; den sidste Avbed
Jens Simoiisen blev c. 1560 Sognepræst i Rosmus. 1579 mageskiftede Frederik ll.
Rosmus Birk for Viufgaard i Koldinghuus Lehn til Hans Axelsen Arnfeld til Bals-
gaard, som afbrød Rude By og i dens Sted opførte Rugaards Hovedbygning. Han
døde 1611, og hans yngste Søn Mogens Arnfeld arvede Rngaard; han havde efter-
haanden forskjellige Forlehninger baade i Jylland og Norge og døde 1671 som Stift-
amtmand i Viborg og Amtmand over Halds Amt. Hans eneste Søn Kammerjunker
og Jægermester Hans Arnfeld døde 1689 uden Børn, hvorpaa Rugaard tilfaldt Sidst-
ncevntes Fætter Etatsraad Jørgen Arnfeld, der har skuffet sig en sørgelig Verømnielse
ved den blodige Iver, hvormed han forfulgte Hexemestere og Troldkjcerlinger, og ved
sine Hexeprocesser med adelige Familier efterhaanden satte sin Formue og. alle sine
Eiendomme (Basnæs, Gammelgaard, Tjele og Rugaard) overstyr. Alene i Foraaret
1686 skal han have havt Skarpretteren fra Aarhus, Mester Herman, 3 Gange paa
Rugaard for at pine og brænde Troldsolk. Ta hans Creditorer begyndte at forfølge
ham, lod han indrette et Værelse i det søndre Taarn, hvilket han kaldte Hamborg, og
hvor han skjulte sig, naar der indtraf uvelko·mne Besøg; hans Folk svore da paa, at
han var i Hamborg, og dermed maatte Creditorerne lade sig nøie. Etatsraad Arnfeld
døde 1717, hvorpaa Gaard og Gods maatte sælges for Gjæld og blev kjøbt afGeneral-
lieutenant, Geheimeraad og Elefantridder Grev Christian Frederik Levetzau til Restrup,
Torstedlund og Albæk, der allerede 1719 igjen solgte det til Vincents Lerche til Lerchen-
feld, senere Geheimeraad, Over-Ceremonimester, Ordens-Secretair og Ridder af Ele-
fanten, der 1735 asstod Rugaard til sin Søn Christian Lerche, siden Greve, General-
lieutenant, Overkrigssecretair og Elefantridder. Denne kjøbte 1742 Østrupgaard ved
Kallundborg, hvilket han efter sig kaldte Lerchenborg, og solgte i den Anledning Ru-
gaard til Geheimeraad Jacob Benzon til Benzonsdal, der efterhaanden var Stift-
amtmand i Aarhiis og Amtmand over Stjernholm og Havreballegaards Amter, Over-
præsident i Kjøbenhavn, endelig Vicestatholder i Norge samt Elefantridder; han eiede
flere betydelige Godser, og bestemte i sit Testament 1766, at der af Rugaard og Ca-
thrinebjerg i Kjøbenhavns Amt skulde oprettes et Stamhuus. Vicestatholderen moderni-
serede Bygningen paa Nugaard og dens Omgivelser, opfyldte Gravene og anlagde
Haven; han døde ugift 1775, og efterlad sin Brodersøn Kammerherre og Oberstlieutenaiit
Christian Benon Stamhuset tilligemed 80,000 Rd. til at kjøbe endnu eet for, hvilket
En ogsaa ndførte 1779 ved at kjøbe Tirsbæk, hvor han flyttede hen og 1787 med kgl.
illadelse ombyttede sit første Stamhuus med Christiansdal ved Odense, der nu til-
hører hans Sønnesønssøn. Rugaard solgte han 1789 eller 1790 til Capitain Jacob
Hanson til Lyngsbækgaard, der 1796 igjen solgte Gaard og Gods til Kammerraad
Peder Bech til Kragerup aard, og denne atter 1798 til Raadmand, Maaler og Vrager
i Aarhus, senere Over rigscommisfair Hans Peter Jngerslev, samt Hans Adam
Stochman, Told- og Consumtions-Jnspecteur sammesteds; Sidsinavnte blev udaccor-
deret 1800, og Overkrigscommissair Jngerslev eiede og beboede Gaarden til sin Død
1830, hvorefter hans Søn Procurator, senere Cancelliraad og Eier af Marselisborg
Casper Peder Nothe Jngerslev beholdt Rugaard til 1835, da han for 50,(00 Rdl.
solgte den til sin Svoger Kammerraad Mads Johan Schjøtt, der afhandede den 1856
til den nuvcerende Eier, Hofjcegermester Mumier-Petersen
Foruden i T. A. Beckers Herregaardsbeskrivelserfindes Rugaard beskreven i
K. Hansens »Danske Ridderborge« S. 147—60. ; -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
