Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aarhus. 23
Af Klostre havde Aarhus flere, men hvorom man kun veed meget lidt: et
Dominicaner- eller Sortebrodrekloster, eller St. Nicolai Kloster, stiftet
c. 1227 og saaledes et af de ældste Klostre af denne Orden her i Landet, efter Reformationen,
som ovenfor anført, omdannet til et Hospital 1552 (Klosterkirken, Vor Frue Kirke, er endnu
den ene af Byens Sognekirker), et Cartheuserkloster, hvis Bygning idetmindste til-
deels efter Reformationen er bleven anvendt til Latinskolen, Vor Frue Kloster paa
Brobjerg (den nuvcerende Frederiksgade) eller Marianerklostret, og et Hellig-
aands-Huus. St. Jorgens Gaard udenfor Byen og St. Karens Gaard, to Hospitaler,
vare ikke egentlige Klostre, skjønt førstncevnte ofte kaldes saaledes. Af Kirker havde Aarhus
foruden de 2 nuvarende Sognekirker, Domkirken og Vor Frue eller Sortebredre-
Klosterkirken, samt de andre Klosterkirker: den gamle St. Olai Kirke, en Trækirke,
som skal være bygget c. 1102 paa en Høi ved Stranden til Ære for den norske Konge
Oluf den Hellige, og hvor den ovenncevnte hellige Niels forst var begravet; da denne
Kirke faldt sammen af Ælde 1548, blev Menigheden lagt til Domkirken; 1637 lode
to Privatmcend istedetfor den gamle Kirke opbiigge et Capel, hvor der blev holdt Lig-
praedikener indtil Midten af forrige Aarhundrede-ti Af de katholske Biskopper fortjener
at nævnes Stifteren af Om Kloster Bistop Svend (-’s 1191), hans Eftermand, Absu-
lons Slagtning Peder Vagnsen (Domkirkens Grundlagger (f- 1204) og Kirkens Re-
ftanrator Jens Joersen Lange (-l- 1482), samt den sidste katholske Biskop Ove Vilde
som stod i stor Anseelse hos Kong Christian lll. og efter Reformationen blev forlehne,
med Skovkloster, hvor han døde 1555.
J det ovenncevnte Helligaands-Kloster er en as de celdste Bøger her i Landet,
nemlig St. Jorgens Historie paa Latin, trykt i Aaret 1498; denne Helgen nævnes i
Titlen som Patron for Marianerklostrets Kirke paa Brobjerg. Latinskolen (Cathe-
dralskolen), som har sin Oprindelse fra den katholske Tid, havde i Aarene 1491—1526
den bersmte Skolemand Dr. Morten Borup (eller rettere Børup), som selv var ud-
gaaet fra denne Skole, til Rector-Ak den mærkeligste as hans Disciple var Refor-
matoren Hans Tausen. Kong Christian tv. udstedte Fundatser for et Gymnasium, der
skulde oprettes ved denne, ligesom ved Latinskolerne i flere andre Stiftsstceder, men dette
synes aldrig at vcere kommet istand. J Aarene 1740—·90 virkede den larde Jens
Worm ved denne Skole, fra 1752 som Rector. Foruden Cathedralskolen havde Aarhus
i Aarene 1839—53 en videnskabelig Realskole; ved dennes Nedlceggelse bleve, som
alt anført, farlige Realclasser oprettede i Cathedralskolen.
Aarhus havde allerede omtrent 1614 et Bogtrykkeri, oprettet af den lærde Hans
Hansen Skaaning, i hvilket endeel Bøger, baade hans egne og Andres, bleve trykte.
Dette Bogtrykkeri ophorte imidlertid ved Skaanings Død efter at have været til i
c. 36 Aar. Nu fik Aarhus først Bogtrykkeri igjen 17943 Niels Lund anlagde dette.
1811 begyndte Elmquist derfra at udgive fin Avis.
Aarhus har været Fødested for flere beromte Mand, især larde Videnstabsmandz
som de markeligste bør nævnes Lægen, Naturforskeren og Oldgrandskeren Ole Worm
(f. 13de Mai 1588, s- 1654)«E«) og hans Ætling, overnirvnte Prosessor og Rector
Jens Worm (f. 24de August 1716, i 1790), Mathematikeren Ole Romer, Politi- og
Borgmester i Kjøbenhavn, ifar beromt ved sin Opdagelse af Udmaalingen af Lysets
Hurtighed (f. 25de September 1644, s- 1710), Forfatteren af Danske Atlas og flere
historiske Varker Erik Pontoppidan, Bistop i Bergen og Procantsler ved Kjøbenhavns
Universitet (f. 24de Ang. 1698, s· l764), Generalmajor og General-Bygmester Laurids
de Thurah, Forfatteren as Danske Vitruvius (f. 1706, s- 1759). Af Mand, som i
den senere Tid have virket i betydeligere Embedsstillinger i Aarhus, kan anføres de
lcerde Bistopper Hector Frederik Janson, tidligere theologisk Prafessor og Procautsler
ved Kjøbenhavns Universitet, fra 1789 til sin Død 1805, og Andreas Birk fra 1805
til sin Død 1829, samt den bekjendte Statsmand Geheimeraad Ove Hoe h Guldberg,
der 1784 fandt en hcederlig Retraite som Stiftamtmand i Aarhus, hvil en Post han
beklaedte til 1802; han døde paa Hald 1808.
’) Paa den endnu eristertnde St. Olai Kirkegaard sindes blandt flere Ligstene ogsaa en over denne
Helgen, nedlagt Aar 1797, og ved Siden deraf et stort Grund-Kors til hans Jhukommelse, som
Paaskriften viser, »opreist Aar 1847 af Aarhus By istedetfor det ældre Mindesinaerke«.
U) Han ligger begravet imellem Domkirken og Cathedralskolen« hvor forhen St. Clemens Kirkegaard
var, og hvor hans Liigsteen endnu fandtes i Begyndelsen af dette Aarhundrede. Man er nu i
Begin med at indsamle Penge til Opreisning af et nyt Gravmonument for Morten Bornp paa
det Sted, hvor den gamle Ligfieen har ligget, paa Randen af den Udgravning omkring Domkirken-
tom for Tiden soretages, midt imellem Kirken og Cathedralstolen.
"·«) Et udmærket Portrait as denne berotnte Lærde, Original af Carl v. Mandern, hænger i Cathedral-
stolens Solennitetssai.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
