Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Aarhus Domkirke.
J Myntcabinettet i Kjøbenhavn findes Munter, der ere udprægede i Aarhus fra
Hardeknud (Arocit), Svend Grade og Knud V. (Arusia), samt Christian Ill. Fra
Vor erkrigen har man desuden i Cabinettet Mynter med et Anker paa den ene Side,
hvile man antager ere prckgede i Aarhns.
Om Aarhus By og dens Historie haves Efterretninger i følgende Skrifter:
F. Nannestad: Hilaria Aarliusiensia, Haun· 1747.
J. R. Hitbertz: Et Blik paa Staden Aarhus og dens almindelige Historie
(Bidrag til Skildring af Staden og Communen Aarhus, 1ste Hefte), Kjøbenh. 1837.
Samme Forfatter: Aktstvkker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus, 3 Dele,
Kjobenn 1845—46·
Mark nu o saa »Historien om Aarhus« til Brug ved Undxrviisning i Aarhus
af Ed. Erslev. (« rykt som Manuskript). Aarhus 1863.
Aarhns Domkirke
eller St. Clemens Kirkes-) indtager i Henseende til Størrelse den
første Plads blandt alle Danmarks Kirker. J Længden, som udvendig
udgjør 148 Alen, overgaaer den endog ikke lidet Roeskilde Domkirke, som
dog er betydelig længere end Landets andre Stiftskirker, hvorimod den i
Henseende til Breden (indvendig 37 Alen) og Høiden (indvendig 36 Alen)
overgaaes af Roeskilde og Ribe Domkirker. St. Clemens Kirke har
derfor ogsaa af alle danske Kirker det slankeste Hovedskib.
Skjønt Aarhus var et af Danmarks ældste Vispesæder, allerede i
Midteu af det 10de Aarhundrede, er dens Domkirke dog endeel yngre end
Vandets øvrige Domkirker· Medens Roeskilde og Lund havde deres
Domkirker og Odense sin St. Knuds Kirke i de nærmeste Aar efter 1080,
og anseelige Steenkirker reiste sig i Ribe og Viborg i Løbet af det 12te
Aarhundrede, maatte Aarhus lige til Begyndelsen af det næste Aarhundrede
lade sig nøie med en Stiftskirke af Tree. Hertil maa vistnok Grunden,
som den nyeste Forfatter af Domkirkens Beskrivelse anfører, søges i, at
Aarhus i den tidligere Deel af Middelalderen hverken i Anseelse eller
Velstand kunde maale sig med Biborg eller d)iibe, ligesom ogsaa deri, at
dens Beliggenhed paa Jyllands Østkyst udsatte den, som vi have seet, for
gjentagne Plyndringer af Normcend og Vender. Det var først efterat den
ovenncevnte fromme Niels, en Kongesøn, som 1180 døde iAarhus, havde
kastet en Helgenglands over Byen, hvor Andcegtige fra den Tid strømmede
til hans Grav med rige Gaver, og en nær Slægtning af Erkebiskop
Absalon Peder Vagnsenikss henimod Slutningen af samme Aarhundrede
havde besteget Bifpestolen, at man begyndte at tænke paa at lade Træ-
kirken aslose af en anseelig Steenbygning. Pave Coelestin llL forkyndte
«) Domkirken-3 Skytsvatron, den hellige Clemens, var ifølge Traditionen den tredie Bistov i Ram
efter Avostelen Peter og levede i Slutningen af det tste Aarhundrede. Under Keiser Trajan blev
han dømt til Døden og med et Anker om Halsen nedstenket i Havet; men Liget tilligemed Anker-et
— faa fortælles der — kom paa en vidunderlig Maade tilsyne, idet Havet veg tilbage, saa at det
kunde blive begravet i et Cavel, som snart blev et almindeligt Valsartssked· Anteret er derfor
et Tegn, som overalt i Aarhus Domkirke traeder os imøde, ligesom det ogsaa er afbildet udenpaa
Taarnet. See om den hellige Clemens Nv kikkehist. Saml. l. S. 186——92.
") Hans Moder Jngerid var en Sosterdatter af Aster Rug og altsaa Sofkendebarn til Absalon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
