Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aarhus Domkirke. 25
1197 Aflad til Enhver, der vilde bidrage til Domkirkens Opførelse, og i
Aaret 1201 blev Grunden til samme lagt af ovennævnte Bistop, som
ogsaa skjænkede den nye Kirke betydelige Gaver, men dog kun oplevede at
see Arbeidet begyndt, da han allerede døde 11te April 1204; hans Grav,
som tidligere antoges at være i Sorø Kirke, blev den 24de August 1830
opdaget under en muret Forhøining i Nærheden as Alteret i den af ham
grundlagte Domkirke, og af den paa Kistelaaget liggende Blyplade er man
kommet til Kundstab om denne Bistops Dødstid, som forhen var ube-
kjendt-A Med Opsørelsen as Domkirken gik det imidlertid meget lang-
somt; naar den er bleven indviet, vides ikke, men i Aaret 1312 maa den
have været saa vidt færdig, at den kunde benyttes til Gudstjeneste.
Aarhus Domkirke er en treskibet hvaelvet Korskirke, bygget af
Muursteen, hvis oprindelige Længde omtrent vil findes, naar man i Vesten
fradrager Taarnet med dets to Sidecapeller og i Østen de to sidste Fag
af Choret mod Nord «og Syd; indenfor disse Grændser har Kirken be-
varet fin oprindelige Brede. Høikirkens Mure i den oprindelige Kirke-
bygning kunne ikke antages at have hævet sig synderlig over Sideskibenes
nuværende Tage. Ved Chorets betydelige Udvidelse og de samme til-
byggede to smaa runde Taarne, ved de runde Buers Aflosning as hoie
spidsbuede Hvælvinger og de oprindelige smaa runde Vinduers deels Til-
muring (i Korsets Fløie), deels Asløsning as store spidsbuede, ved Til-
bygningen af flere Capeller og endelig af det store Taarn til Kirkens
vestlige Side — Alt i Slutningen af det 14de og i det 15de Aarhundrede,
især under Biskop Jens Iversen Lange, der beklædte Bispestolen fra 1449
til 1482 —— har Kirken efterhaanden faaet sin nuværende Udstrækning og
Skikkelse, saa at dens Opsørelse kan siges at have medtaget et Tidsrum,
med betydelige Afbrydelser, af ikke mindre end c 280 Aar. Som en
Følge heraf maa Bygningen i architektonisk Henseende hos en opmærksom
Iagttager frembringe Indtrykket af noget Forvirret og Uovereensstemmende.
Der har nemlig staaet en næsten fuldstændig Kirke i Rundbuestiil eller
byzantinsk Stiil, hvad der kan sees af den store Mængde tilmurede Vin-
duer i denne Stiil, af et mærkeligt Galleii, som sindes i den nordre
Korsfløi, og af Sidecapellerne ved Korsfloiene. Denne Kirke har i fin
Heelhed havt megen Lighed med Sorø og Ringsted Kirker, idet den bar
været lav, og i Henseende til Ornamentering (Capitæler og Søiler) har
den ganske havt Lighed med disse KirkerMs Chorbygningen har uden
Tvivl været afrundet, og det synes tillige efter de Spor, der ere synlige
under det ene Sideskibs Tag, som om der ogsaa oprindelig har været et
Taarn. Det voxende Hierarchies Magt blev dog ikke tilfredsstillet ved
denne mindre og simple Kirke; Biskop Peder Jensen Lodehat begyndte
derfor 1388 paa en Udvidelse af den oprindelige Plan, hvad der fort-
sattes as hans to Efterfølgere Bo Magnussen og Jens Jversen Lange.
Hovedskibet saavelsom Sideskibene bleve betydelig forhøiedez Choret, der
nu var for kort til at rumme den talrige Geistlighed, blev forlænget,
saaledes at der kom to nye Piller til; Chorrundingen forandredes til en
Trekantz paa Siderne af Choret reistes to smækkre Trappetaarne. Med
ste) Jir. Noid Tidsstrift for Oldkundighrd, tsie Bind.
u) Kammerh Worsaae, der dat gjort opmærksom paa de to Former af Capiicoler i vore Kirker ira
Rundbuesiilens Tid, d n sjaklandste og den iydfte Form, aiiiorer tillige at den fiallandike Capital
form forekommer i to ivdste Kirker. larhus og Thorsagek Kirke (ii«r. Kongegrav ene i Ringsied).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
