Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aarhus Domkirke. 29
bygningerne dækkede tned Tagsteen. Der er dog især Taarnene, som have
lidt ved indtrufne Ulykker og vilkaarlig Behandling. Det store vestlige
Taaru med det høie Spiirkk), der i det Væsentlige var opfort af Biskop
Jens Joerfen, var efter 70 Aars Forløb blevet saa brøstfældigt, at
Kong Christian 111. ved fin Nærværelse i Aarhus befalede, at det skulde
nedtages. Dette skete 1547, og et nyt, ligesaa høit Spiir blev opfat,
men det brændte den 24de Mai 1642 ved Lynild — en Brand, som skal
være seet i 10 Miles Afstand, og hvoraf der endnu findes Spor iHvæl-
vingerne ved Taarnet. Et nyt Spiir reistes 1662z det nedstyrtede i en
voldsom Storm den 31te Januar 1737. Vel reistes det atter, men ned-
toges ved Jstandscettelsen 1775, og saaledes har da Taarnet efterhaanden
faaet sit nuværende, saa vansirende Udseende, at man kan sammenligne
Spiret med en Barnehætte paa en Kæmpekrop. De to mindre oftlige
Taarne, der ere runde og slanke, havde ligeledes høie Spiir, der bares
af 8 Tt·æpiller; men da det nordostlige nedblæste i en Storm 1822, an-
bragtes de nuværende smaglofe Kupler af Løgform, der kun slet stemme med
den øvrige Bygningsstiil.
Domkirken har 3 Jndgange: den store vestlige Hovedindgang og to i
den nordlige og sydlige Ende af Korset. Foruden disse var der i den
katholske Tid 4 andre i Choromgangene; Sporene af disse tilmurede Ind-
gange ere endnu ganske tydelige.
J Aarene 1867·——71 restaureredes Kirkens Indre, som derved be-
friedes for de vansirende Pulpiturer og øvrige fremmedartede og forstyrrende
Partier, saa at Bygningens storartede Hovedformer og charakteristiske
Enkeltheder paany kunde gjøre sig gjældende; medens det dog ikke var
muligt, paa Grund af de mange Ombygninger og Forvanskninger, som
Kirken har undergaaet, at føre Alt tilbage til de oprindelige Former.
Den smukke romanske Sokkel iLanghusets Midtfkib, der havde været mis-
handlet og dækket af Stolestaderne, istandsattes, og Stolestaderne ordnedes
saaledes, at den kom til Syne. De to Capeller paa begge Sider af
Choret, der ere Rester af Peder Vagnfens romanske Kirkebygning, istand-
sattes, og det sydlige af disse Capeller, som benyttedes til Materialhuus
og var tilmuret mod Korset, blev igjen aabnet og sat i Forbindelse med
denne Deel af Kirken. Ved en tidligere Undersøgelse havde man fundet
Fundamentet og Soklen til Absis ved det nordlige Capel, men Opforelsen
af disse Partier, som endnu mangle ved begge Capellerne, er først tænkt
udført ved en Restauration af Kirkens Ydre. Kirkens Gulve fornyedes
og et Varmeapparat indlagdes, hvorved det blev nødvendigt at fylde de
enkelte Begravelser, der endnu vare tilbage i Langhuset,— Korset og Choret,
medens den Sehestedske Begravelse i det nordostltge Capel bevaredes ved
at sænke Hvælvingen, og Begravelserne i de vestlige Capeller for-bleve al-
deles urørte. Epitaphierne opfattes igjen, forsaavidt deres Tilstand tillod
det, og bleve tildeels reftaurerede. Stoleværket fornyedes med Vibeholdelse
af ældre Partier. Vinduerne fornyedes. Endelig bleve Hvælvinger og
Vægge malede og deeorerede med Bibeholdelse af de ældre fremkomne
Kalkmalcrier.
sk) Spidsen as samme angives at have været.340 Alen ovboiet over Jorden, men dette er vistnok
meget overdrevet, baade fordi en saadan Høide hertillands maa ansees for en Umulighed og fordi
den ikke vilde stemme overeens med Kirkens øvrige Stiil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
