Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Horsens. 83
Opforelsen af Raadstuen, der tildeels tilveiebragtes ved Borgernes fri-
villige Bidrag, viste den af Horsens i saa mange Henseender høit fortjente
daværende Borgmester, Etatsraad Ræder. I Raadhusets Stueetage er
der nu ved Omordning af de oprindelige Localer indrettet Contorer for
Borgmesteren og Byfogden samt for Communens Kasserer og paa 1ste
Sal er Forsamlingssal for Byraadet og Retslocale for Vor og Nim
Herreder. Paa Raadhusets Taarn er anbragt et smukt Uhr med oplyst
Skive. Det ved Raadhuset beliggende Arresthuus er blevet udvidet og i
det Jndre ombygget og Arresterne indrettede paa en for Fangernes Sundhed
og deres Sikkring hensigtsmæssig Maade. Af Raadhuset gives paa fore-
gaaende Side en Afbildning.
Hospitalet. J den katholske Tid var der i Horsens, ligesom i
Aarhus, Randers, Aalborg o. fl. St., et af ,de saakaldte Helligaands-Huse
eller Klostre, der tillige vare Hospitalerz 1552 befalede Kong Christian
den Tredie, at Lemmerne i Helligaands-Husene i Randers og Horsens
skulde forflyttes til det almindelige Hospital i Aarhus og disse Stiftelsers
Gods og Jndkomster henlægges til samme. Allerede 20 Aar tidligere
havde Kong Frederik den Første 1532 skjænket Horsens Graad-lodre-
Klostergaard til Skole og Hospital; hvorvidt dette Hospital er kommet
istand, er uvistz men under 8de Mai 1560 befalede Kong Frederik den
Anden, at Hospitalet i Horsens, som paa nogle Aar havde været øde,
skulde strax igjen opbygges og altid ved Magt holdes, samt at adskilligt
Gods, som da laae til Hospitalet iAarhus, men tidligere havde ligget til
Hospitalet i Horsens, atter skulde tillægges dette. Den første Fundats for
Hospitalet er givet af Kong Frederik den Tredie den 7de Juni 1655;
under 7de Juli 1856 har Kong Frederik den Syvende givet en ny Jun-
dats for dette Hospital. J Henhold hertil er Stiftelsens Formaal at give
værdige Trængende deels Underholdning i Stiftelsen, deels Understøttelse
udenfor samme af private Legater. De faste Pladser eller Kostportioner
ere for nærværende Tid 26; Understøttelsesportionerne til Trængenre
udenfor Stiftelsen ere 10. Jtidehaverne af Kostportionerne nyde Huusly,
Basi, Lys og Varme i Stiftelsen samt Beklcedning og enten fri Kost eller
3 Kr. 50 Ore ugentlig efter eget Balg, dog oppebceres for nærværende
Tid 2 af disse Portioner udenfor Hospitalet med kun 2 Kr. ugentlig. De
syge Lemnier faae fri Lægehjælp, Medicin og Sygepleie. Understøttelses-
portionerne udbetales med 66 Ore ugentlig. Som Betingelse for at op-
tages i Hospitalet kræves, at de Paagjældende ere hjemniehorende i en
Commune under Aarhus Stift, at de have ført en sædelig og nstraffelia
Vandel og at de formedelst Alder eller Svagelighed ere trængende. J
Reglen maa Ingen optages i en yngre Alder end 60 Aar for Mandfolk
og 50 Aar for Kvinderz fortrinsviis optages saadanne Treengende, som
efter den bedre Livsstilling, de tidligere have kjendt, ville blive lidende
fremfor Andre ved at henvises til det almindelige Fattigvcrsen· Hospitalet,
som endnu i Begyndelsen af dette Aarhundrede befandt sig i Velstand,
kom formedelst de ugunstige Pengeforhold under og efter Krigen 1807——14
og en mindre heldig Bestyrelse i en saa.ringe Forfatning i økonomisk
Henseende, at der endog var Tale om at lade Stiftelsen gaae ind og
anvende Bygningen til et Fattighuus for Byen. Dette blev dog afværget,
og Tiden har viist, at Hospitalet godt kan bestaae som selvstændig Stiftelse
sdis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
