Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Horsens.
Hors (Hest); thi baade bar Byens Vaaben fra gamle Tider været en Hest bunden til
et Lindetræ, og i gamle Docnmenrer sirives dens Navn »Horsnces« (faaledes iValde-
mar ll.’s Jordebog) eller Horsenas Ligesom Asntrs i Tidens Løb er bleven forandret
til Assens, saaledes ogsaa Horsnces til Horsens Denne By hører til Landets celdre
Studer; en Sølv-Bracteat med Ordet Hors antages i D. Atl. at vare praget i
Horfens paa Svend Estridsens eller hans Sønners Tider, altsaa i Slutningen af det
11te eller Begyndelsen af det 12te Aarhundrede; og i det 13de Aarhundrede havde den
allerede sin Stadsret, som var tagen af den gamle slesvigske (thms Danmarks
Historie Vl· S. 59)· Horsens By er i Valdemar ll.’s Jordebog, Sei-. ret-. Dan. Vll.
p. 520 hensort under Hatting Herred, hvis nordostlige —Hjørne begrændses af Byens
Jorder, og fra dette Herred blev Byen først adskilt ved kgl. Resul. af 14de Juni 1799
og henlagt tilligemed Nim Herred under Aardus Amt, istedetfor som Amts-Omdelingen
i 1794 egentlig bestemte under Veile Amt, hvilket imidlertid ikke kom til Udførelse; ved
Skanderborg Amts Gjenoprettelse i 1824 blev Horsens Kjobstad endelig lagt til dette
Amt. Byens gamle Privilegier ere ubekjendte; de ere stadfæstede af Christoffer af
Baiern 1442 og de følgende Konger. J Begyndelsen af den langvarige Krig imellem
Danmark og Norge i Slutningen af det 13de Aarhundrede blev Horsens 1285 plyndret
og opbreendt af den norske Sorover Alf Erlingsen, som nogle Aar efter blev fangen
og radbrcekket ved Helsingborg. Under et Ophold i lHorsens sluttede Kong Erik
Menved den 9de August 1313 et Forlig med Hertug Erik af Sønder-Jylland samt
lod nogle fornemme jydfke Adelsmcend tiltale som aabenbare Forradere, fordi de havde
opcegget Bonderne til Oprør; efterat Oproret var dampet, lod han Bonderne til Straf
og for bedre at kunne holde dem i Ave for Fremtiden opbygge beferstede Slotte, hvor-
iblandt et, som Hvitfeldt er uvis om har varet Bygholm udenfor Horsens eller et
Slot i selve Byen. Den 22de August 1432 sluttede Kong Erik af Pommern iHorsens
en Vaabenstilstand paa 5 Aar med de holsteenfle Grever og Hansestaederne. Under
Grevens Feide modtog Christian lll., da han var bleven valgt til Konge baade af den
jydske Adel i Nye og af den fyenske i Hjallese, Hylding af de jydske og fyenske Stænder
udenfor Horsens den 18de August 1584, og udstedte ved denne Leilighed et Forsikkrings-
brev til Danmarks Riges Adel og Judbyggere. J Kong Hans’s Tid, ligesom ogsaa
under Kong Christian tll. 1540, led Horsens meget af Jldebrand, og 1627 blev Byen
haardt medtaget af de keiserlige Trapper. Efter en Specification af Magistraten i
Horsens eiede denne Bp den 22de November 1709 17 Fartoier af 3—17 Laster, til-
sammen 1521«2 Læster drægtige. J Hijbertz’s Actstykker vedkommende Staden og
Stiftet Aarhus l. S. 205 ff. gives solgende Meddelelser om Horsens Byes Skibsfart,
Handel og Jndustri for 1735: Ind- og udgaaende Varer føres af Byens egne Skibe-
romme, undtagen det kan forefalde, at der fragtes et eller andet af Flensborg, Sønder-
borg eller Haderslef, og er Farten herfra alene mellem Rigerne og paa Flensvorg, til
og fra med Korn og Fedevahre, Tømmerlast, Steen og Kalk o. s. v. Udenrigsvarer
tages i Fleasborg og Lybek, undtagen Salt, Viin og Sabe, som sores fra Kjøben-
havn. Btsens Fartoter ere: 4 Kreierter fra 61f2 til 19 Læster, 4 Skyder fra 9 til 16
Læster, 5 Gateother fra 7 til 13 Lcester, 11 Jagter fra 3 til 10 Læster, tilsammen 24
Fartoier. Her er en privilegeret Liimsyder, som afsatter sin Liint her i Landet og i
Kjøbenhavn, tillige bruger han en lille Handel med nogle grove Varer, Alentøi, Kattun,
Specerie og Jsenkram; 3 Farvere ere privilegerede for Livstid, 1 Apotheker, 1 Viin-
handler. Ingen andre Privilegier findes her i Byen«. 1746 havde Horsens 20 Far-
tøier paa 156 Laster (Aarhns havde samtidig 42 Fartaier med 553 Læster, Randers
16 Fartoier med 163 Læster). J Sommeren 1849 ligesom i 1864 var Horsens besat
af tydske Trapper.
Et Vidnesbyrd af Vigtighed til at bestemme Stadernes Anseelse iMiddelalderen
er Antallet af Kirker og Klostre Af Klostre nævnes i Horsens 4: et Franci-
scaner- eller Graabrodrekloster, ftiftet1261, hvortil Ridder Nicolaus af Barrit-
skov, som selv gav sig ind i Klostret, skjænkede sin Gaard i Horsens; ved et Brev af
17de November 1532 tillod Kong Frederik l. Byens Borgere at tage Klostergaarden i
Besiddelse til Skole, Hospital og Bolig for deres Prædikanter, og Kirken, der endnu
er den ene af Baens 2 Kirker (see ovenfor), til en Sognekirke lom Graabrodrekloster
see D. M. 15de Heste, R. D. 8159); et endnu ældre Dominicaner- eller Sorte-
brodrekloster, der nævnes ved Aar 1246; et St. Hans Kloster, der nævnes
1390 lSubms Danmarks Hist. le. S. 265) og et Hellig-Aands, der tillige var
Hospital og, som ovenfor anført, blev nedlagt 1552. Af Kirker havde Horsens for-
uden de to nuvcerende, Klosterkirken og St. Jbs eller, som den nu hedder, Vor
Frelsers Kirke, endnu en tredie: Vor Frue Kirke, som Christian lll. 1540 tillod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
