Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjern H. — Hammel Sogn. 115
det Tillæg, at Gaardene samt en vis Deel af deres natlige Judtcegter skulde tjene til
Enkesade for Kvinde eller Mand; med ham uddøde den grevelige srijs’ske Slægt paa
Mandssiden 1763. Grevskabet tilfaldt derpaa hans ældste Datter Grevinde Christine
Sophie Frijs, gift med Geheimeraad, General og Overkammerherre Grev Erhard
Wedel-Frijs; efter hendes barnløse Død 1787 hans anden Datter Grevinde Elisabeth
Sophie Frijs, Enke efter Geheimeraad og Elesantridder Desmercieres (-f 1778), og
efter hendes ligeledes barnløse Død 1799 gik Grevskabet i Arv til Datteren af den
tredie Søster Birgitte Christiane Frijs (-i— 1775), gift med Geheimeraad og Over-
jeegermester Carl Christian v. Gram (-i- 1780), Sophie Magdalene v. Gram, der var
Enke efter Baron Jens Krag-Jnel-Vind til Baroniet Juellinge og Stamhuset Steens-
hallegaard; hun afstod Grevskabet til fin ældste Søn Baron Frederik Carl Krog-Juel-
Vind til Juellinge, Kammerherre, Stiftamtmand og Ridder af Danebrog, som derpaa
antog Navnet Frijs, hvormed hans Efterkommere siden kaldes. Hans Søn Kammer-
herre Grev Jens Christian Krag-Juel-Vind-Frijs bragte ved en fortrinlig Bestyrelse
Grevskabet, som længe havde været slet bestyret og derved var paadraget en betydelig
Gjæld, paany i en yppergyg Stand; han aftraadte det 1849 til sin eneste Søn, sor-
deholdende sig Boller og øgelkjcer for Livstid og asgik ved Døden 1860. jHan fulgtes
iBesiddelsen af forncevnte sin Søn Hs. Exeell Geheime-Conferentsraad Grev Emil
Krag-Juel-Vind-Frijs, Ridder af Elefanten pp., i Aarene 1865—70 Conseilsprcesident
og Udenrigsminister. J Aaret 1867 havde han succederet i Stamhuset Steensballe-
gaard. Af Frijfenborgs Hovedgaardsbygning gives paa modstaaende Side en Af-
bildnin .
srevskabet Frijsenborg optog i 1848, forinden Salget af Fastegodset begyndte,
et Areal af omtrent 8 U Mile, eliggende i Viborg, Aarhus, Skanderborg og Veile
Amter, vg indbefatter nu efter den seneste Judberetning til Justitsministeriet den 21de
April 1867: A. Hovedgaarde: Frijsenborg med 659 Tdr. Land, den dertilhørende
Asbyggergaard Jernit, 389 Tdr. L. (nu 700 Tdr.), Lyng v alle, 344 Tdr. L., Favrsko v
med Afbyggergaarden Volstrnp, tilsammen 530 Tdr· L., Sabygaard, 500 Tdr. L.,
med Afbyggergaarden Skovladen, 189 Tdr. L., Frijsendal, 726 Tdr. L» Øster-
gaard, 400 Tdr. L., Baller, 658 Tdr. L., med Afbhggergaarden Christians-
minde, 197 Tdr. L. (nu e. 400 Tdr.), og Msgelkjær, 598 Tdr. L. Foruden de
nævnte Hovedgaarde fandtes tidligere: 1) Enslevgaard, gammel Sadegaard, der i
Midten af det 18de Aarhundrede blev nedlagt og udparcelleret til Bonderne og nu
solgt til dem; 2) Norringgaard, der asbrcendte og blev udstykket til Bønderne, hvilken
Hovedgaardstaxt er magelagt med en Deel til Skov indtaget Htk.; 3) Hagsholm,
65 Tdr. Htk., 1200 Tdr. L., hvoraf 500 Tdr. deels er og deels vil blive indtaget til
Fredfkov, Resten deels bortleiet, deels bortseestet. Af Hagsholms gamle Hovedgaardstaxt
vil dog nu atter, som foranført, blive oprettet en Hovedgaard under Grevskabet paa 700 Tdr.
Land, ligesom der ogsaa er oprettet en Avlsgaard paa 300 Tdr L. af den forrige Skov-
ridergaard Fu lsang. — B. Fcestegods. Af de 4—5000 Tdr. Htk. Feeste ods, der tidligere
laae til Grev abet, var siden 1849 bortsolgt den allerstørste Deel (4021 dr.) mod Sub-
stitution af Fideicommiseapitaler. — C. Skov. Den langt overveiende Deel, nemlig om-
trent8000 Tdr. L., as de til Grevskabet hørende Skove er beliggende i en Cirkel af ikke over
2 Miles Radius omkring Hovedgaarden Frijsenborg iAarhus og Viborg Amter« medens
den mindre Deel, omtrent 2000 Tdr. L., hørende til Hovedgaardene Voller og Møgel-
kjær, er beliggende deels i Nærheden af disse Hovedgaarde, deels et Par Mile syd for
samme langs Veile Fjord. Hovedbestanddelen er Eeg og Beg, navnlig sidstncevnte,
hvilken paa flere Steder, ister i den sydlige Deel af Grevskabet, viser en forbavsende smuk
Væxt El og Ask findes kun hist og her. J den nordlige Deel af Grevskabet findes
endeel Virk, som imidlertid deels fortrænges af Bøg, hvor den forekommer paa en for
denne gunstig Jordbund, deels erstattes med Naaletrw. J Løbet —as de sidste 50 Aar ere
meget ethdelige Naaletraculturer foretagne. Af Raavildt sindes saaveli den nordlige som
sydlige Deel en god Vildtstand, hvorimod Daa- og Kronvidt kun sindes i· den nordlige
Deel og i ringe Antal. Reeve og Harer findes i Overflødighed i alle Grevskabets Skove.
Paa Skovene hviler 62V2 Tdr. Skovsiylds Htk« og 107 Tdr. Ager og Engs Htk. ——
D. Tiender. Det matrikulerede Kongetiende-Htk. udgjør 565 Tdr.; det matriknlerede
Kirketiende-Htk. 597 Tdr., ialt 1162 Tdr. Følgende 29 Kirker høre under Grevstabet:
Hammel, Voldby, Sødy, Skornp, Tvilnni, Gjern, Skanderup, Sporup, Hvorslev,
Gjerning, Vellev, Veierslev, Aidt, Torsø, Hovlbjerg, Havrum, Sald, Skjød, Lhngaa,
Vitten, Haldum, Hadsteen, Folby, Lading, Skivholme, Tyrsted, Ut, Skjolde og
Stenderup.
Ifølge Statshaandbogen for 1876 er Grevsiabets Størrelse nu 2474 Tdr.
Htk. af alle Slags, hvoraf fri Jord 661 Tdr» indtaget til Skov 1931 , Tdr., Bondek-
882
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
