Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Vrads H. — Torring Sogn.
iblandt Oluf Rasinnsseu Samsing, Provst i Vrads Herred, der efter Sognet skal være
bleven ihjelflaaet 1659 paa Veien mellem Aale og Torring af nogle polske Soldater,
som hørte til de Roverskarer, der vare komne herind i Landet som Hjælpetropper i den
svenske derig, og som skulle være blevne opbragte paa Præsten, fordi han havde vidst at
skjule sit Selvtoi for dem (see Thieles Folkesagn l., S 96; iovrigt omtales hans
voldsomme Dodsmaade ikke paa det Epitapvium over ham og hans Familie, som
endnu sindes bevaret i Kirken)·
Bjerregaard eller Bjerre, som den i Almindelighed kaldes, var endnu i Be-
gyndelsen af dette Aarhundrede en anseelig Hovedgaard, til hvilken efter en foreliggende
Beretning borte Breinholmgaard eller Bregenholm, der engang var et selvstændigt
Herresæde i Familieriie Broks, Lykkes og Daas Eie (see Kvartalskr. Orion ll.,
S. 96—99), Mellem-Bjerre, nu kaldet Sophiesminde, Lille-Bjerre, Peters-Vjerre samt
Breiiiholni Mølles, Bjerre Molles og Aaftedbroes nuværende Jorder. Nu er den
herlige Skov, som hørte til Gaarden, omhugget, Godset frasolgt, Gaardens Jorder ud-
parcellerede, det herskabelige Vaaningshuus nedrevet og et andet yderst tarveligt opfort
af det nedrevne Materiale. Af de ældre Eiere kjendes i første Halvdeel af det 17de
Aarhundrede Morten Pachs, om hvem en Jndskrift, som findes paa en sort indmuret
Tavle ved Opgangen til Prædikestolen, beretter, at »Anno 1627 den ll. Juli faldt
Hvælvingen ned paa dette Sted over ædle og velbrd. Martin Pax til Bjerre, som dog
næsten uskad underlig blev bevaret.« J Slutningen af det 17de og Begyndelsen af det
18de Aarhundrede tilhorte Bjerre Etatsraad Oluf Krabbe (s- 1728), derpaa hans Enke
Jde Sophie sødt Gedde til Hastrup i Veile Amt (-s- 1756) og hans Søn Oberst
Georg Christoffer Krabbe, som maa have afhændet Gaarden til Kammerherre Holger
Sehested, der eiede den i Tidsrummet fra omtrent 1773 til 1786. Gaarden skiftede
derpaa et Par Gange Eiere, i hvis Besiddelsestid dens Tilstand forringedes, senere
nævnes Kammerherre, Amtmand v. Morgenstjerne som Eier af Bjerregaard (omtrent
1802) og derefter en Hamborger, Langermann (omtrent 1806); det var Sidstnævnte,
som omhuggede den smukke Skov for at redde sine Finantser, hvad dog kun maadeligt
lykkedes ham. Jorderne bleve, som anfort, udparcellerede, og Hovedparcellen kjøbtes
1812 af to Mænd af Bondeftanden i Forening. Den eies nu af J. Jorgensens Bo.
Tskking Sogn, Annex til Aale Sogn, omgivet af dette, Linnerup
og Hammer Sogne samt Veile Amt. Kirken, shdvestlig i Sognet, 3 M.
v. for Horsens. Arealet, 3976 Tdr. Land, er lavtliggende og Jords-
monnet for Størstedelen sandmuldet med Sand og Sand-Ahl iUnderlag.
Ved Sognets vestlige Side løber Hammermølle-Aaen og den østlige
Side begrændses mod Veile Amt af dennes Fortsættelse Stovgaards-Aa.
Hovedlandeveien fra Veile til Biborg passerer Sognet. Htk. 1895l8 Tdr.
A. og E.
J Sognet: Byerne Tørring med Kirke, Skole, en Privatfkole for
Børn og Kro Ved Hovedlandeveien, og Plovftrupz Tørringmark
(8 Gaarde og 23 Huse) og Tørringfkov (5 Gaarde og 3 Huse), som
ere adspredt liggende; Hovedgaarden Stovgaard, 21 Tdr. Htk» med
et Areal af 280 Tdr. L. Ager, 26 Tdr. L. Eng og 32 Tdr. L. Hede;
Gaardene Teibelgaard, Mariasminde, Gravenslund, Brille,
Eegholm, Kobbelgaard, Tørringgaard, Nhlund, Nhhave,
Urskovgaardz Eegholm Vandmolle. Ialt i Sognet 43 Gaarde,
67 Huse med og 18 uden Jord, hvoraf 28 G. og 71 H. udenfor Byerne.
Jndbhggere: 823. Jordbrug er Hovederhvervet.
Sognet hører under de samme Adniiniftrationsinddelinger som Hoved-
sognet; det tidligere Skanderborg Amts 3die ngds. 4de Udfkrivnings-
kreds 174de Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Torring Kirke er opført af tilhngiie Kampesteen, med runde Buer; den har et
Taarn, s·oni er tilbhgget af Cantsleren Christen Thomesen Sehefted til Stovgaard,
under livilken Herrezaard Kirken fordum hørte. J Kirkens vestre Ende findes et
temmelig forsaldent ravcapel for flere ældre Eiere af Stovgaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
