Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vor H. — Var Sogn. 161
anno MDCXXXV den xle Au ufti; der hand hafde paa Lykkens Hiul fra det Neder-
lige indtil den høieste Trappe nn omsoefved xLV Aar Vll Maaneder, blef hanuem
uformodenli , wed onde Menniskers Forebringende hans Allernaadigste Herris o
Konnings aade berøved anno Most-llle den xl Martii, da hand først lV Aar udi
Castelled for Kiøbenhafn blef, saa siden til Trundhjem ført og der paa Munck Holm
fængseled, tilsammens xxlll Aar. Der Hans KongL Maht. erfarede, at denne hans
Fan e foruden Werdens Modgang endog af Gud med haarde Siugdomme var beladt
af ten og Dislige, hnckedis den milde Kongis Hierte over hannem, saa at til
Commendanten Ordre blef skicked, hand Fangen paa fri Fod skulde satte, hannem til
Trunhjem lade føre og Omsorg drage, han vel kunde vorde forplehed og restituered,
siden lade hannem vare paa Anfordring hans Svigersøn, Baron Friderich Kragh til
Stensballegaard, som hans eniste Daatter til Egte hafde, følgagtig;·vlev da og paa
fri Fod sat Michel Aften anno MDCLXXXXVUL Men som hans Svaghed med
Alderen tiltog, kunde han en Trundhjem guitere, men hensof der salig og christelig udi
Herren den MDCxClX ndi hans Alders Lxlll Aar Vl Maaneder xsl Dage, efter stor
udstandeu Pine og Smerte af en Steen, som efter hans Død blef fra ham tagen af
et stort Hanseaegs Størelse, vehend Vll Lod, foruden adskillige andre smaa. Denne
salig Herres Lif og Død maa være En Hver, som dette læser, en Erindring, at deraf
sees først Werdens Ubeftandighed og Menniskens Skrøbelighed, Siden Mennifkernis
Ondskab Den Ene mod Den Anden og derefter en Naadig Kongis Mildhed.
Hovedgaarden Steensballegaard har en smuk Beliggenhed ved den nordre
Bred af Horsens Fjord. De nnvcerende Bygninger ere opførte i Aarene 1692—94 af
Griffenfelds Svigersøn Baron Frederik Krag; den grundmnrede Hovedvhgnings Hoved-
fløi er 2 Etager med høi Kjender og Kvist, Sidefleiene 1 Etage. Til Gaarden hører
en stor Have i gammel Stiil med stive Hakker og lange Alleer. Hovedbhgningen er
paa 3 Sider omgivet af Grave. Steensballegaard nævnes allerede under Dronning
Margrete i Aaret 1408, da den tilhørte Ridder Jep Truvelsen; længere hen i samme
Aarhundrede kom Gaarden til Ridder Timme Nielsen Rosenkrands til Engelsholm,
Lehnsmand paa Koldinghuns, en mægtig og anseet Mand under Kong Christian l.
(s- c. 1457), og var derpaa i denne Families Besiddelse i halvandet hundrede Aar.
En af Familien, Folmer Rosenkrands, ombyggede 1582 Steensballegaard, som Ind-
skriften paa en Steen i Gaarden beretter; han døde 1586 og ligger med sin tidligere
afdøde Frue Margrete Knudsdatter Gyldenstjerne fra Tim begravet i Vcer Kirke.
Efter deres Søn Geert Rosenkrands’s barnlose Død 1600 kom hans Enke Anna Friis
i Besiddelse af Steensballegaard, som efter hendes Død tilfaldt hans Søster Birgitte
Nosenkrands til Varholms Afkom, navnlig hendes Dattersen Christoffer Pax til Eriks-
holm, Torup og Rask, der 1651 blev ihjelfkudt paa Rask af en Student; hans Enke
Hilleborg Bille solgte 1661 Gaarden til den bekjendte Rentemester Henrik Mitller, som
i sine Velmagtsdage eiede en stor Mængde Herregaarde i Sjælland og Jylland, ligesom
ogsaa Besiddelser i Norge, men inden sin Død maatte see det Meste i fine Creditorers
Hænder. J Slutninan af det 17de Aarhundrede tilhørte Steensballegaard Baron
Frederik Krag, som uden Tvivl havde faaet den i sit andet Ægteskab med Charlotte
Amalie Griffeufeld, vor berømte Storcantslers eneste Barn-H, der igjen antages at
have arvet den efter sin Moder Catharine Nansen. Baron Frederik Krag var en Tid
lang Gesandt i Nederlandene, Geheimeraad, Ridder af Danebrog og Stiftamtmand i
Viborg, og blev tilsidst Statholder i Norge; han opførte, som alt anført, Steensvalle-
gaards nuvcerende Bygninger og døde 1728 (see om ham Hofmans Efterretninger om
danske Adelsm. l. S. 189 flg.). Siden den Tid har Steensdallegaard varet i Griffen-
felds Efterkvmmeres Eie. Baron Fred. Krags to Døttre Vibeke Catarine og Charlotte
Amalie Krag, som begge døde ugifte, oprettede 3die November 1748 Gaarden til et
Stamhuus for deres afdøde Søster Jda Helle Margretes Søn Baron Jens Juel-Vind
til Juellinge, senere Geheimeraad, Kammerherre o Justitiarius i Høiesteret, der ved
denne Leilighed forenede Kragernes Navn og VaaFen med sit eget. Efter Søstrenes
Død tiltraadte saaledes Baron Krag-Juel-Vind Stamhuset« hvormed der er forbundet
den Forpligtelse, at det ikke maa forenes med Baroniet Juellinge, saalænge der er flere
Sønnen men skal være et Secundogenitur; han døde 1776. Stamhusets næste Be-
sidder, Nhsnavntes Søn Baron Jens Carl Krag-Juel-Vind, Kammerherre og General-
M010r, forenede dermed det hans Frue Mette Johanne Needtz tilfaldne Stamhuus
Sabhgaard i Vendshssel, i hvilken Anledning Baronen 1807 fik kongelig Tilladelse til
«) Hun døde 2lde September t703, st Aar gammel, paa Steensballeggarty ,,i Barnsnod med sit tside
Foster og blev ikke sorlost« cBirchekods Dagb» udg. af Molbech, S. 430).
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
