Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Nim H. — Nim Sogn.
af spidsbuede Hvælvinger og Tilfoining af et Taarn af Muursteen have i høi Grad
forandret den ældre Bygnings Udseende. Ovenooer Hvælvingerne Spor af gamle rund-
buede Vinduer. Særlig mærke-lige ere de senere tilmurede Alternischer, der findes i den
ostlige Ende af Sideskivene. Den udvendig samlede Længde as Skib og Chor er 58 Alen,
Breden af Skib og Sideskibe 26 Alen. Ved en i 1869 foretagen Jstandsættelse blev
fundet Spor af Kalkmalerier, hvilke dog atter ere dækkede med Kalk. Mærkelig gammel
Granitdobesont med Evangelisternes Shmboler og romansk Lovværk.
Sognets Navn var oprindelig Tvomcrtorp ligesom Byernes af Navnet Tomme-
rup. Nu er der ingen By, som bærer Sognets Navn; efter en foreliggende Veretning
skal Lund og Vinten have været een By Tamdrup, hvoraf den ostlige Deel i daglig
Tale kaldtes Lunden og den vestlige Vinden; men herved er dog at mærke, at i
T. Atl. (4de Tome, 17631 forekommer Tamdrup By ved Siden as de nævnte Byer.
Sognet var indtil Aaret 1744 annecteret til Hvirring og Hornborg Sognekald.
Tamdrup-Bisgaard, beliggende nær ved Kirken, er i forrige Aarhundrede
samlet as 3 Bondergaarde, navnlig Bisgaard, Tamdrupgaard og en stor Bondegaard
i Kjorup· Bisgaard bar maaskee i gamle Dage været Mensalgaard under Bispeflolety
da det er bekjendt, at de oftere under Navnene Visgaard (Bispegaard) og Bistrup (Bi-
skopstorp) forekommende Gaarde have tilhort Biskopperne i den katholske Tid og været
brugte af dem som Residentser eller Loststeder eller Ladegaarde osv. Tamdrupgaard har
i sin Tid været Annexgaard, der blev lagt ind under Bisgaard, nogen Tid efterat
Sognet var blevet oprettet til et eget Sognekald, og til Magelæg derfor skjænkede
derpaa den daværende Eier as Visgaard omtrent 1790 den nuvcerende Præstegaard med
Toste ingrup til Priesteembedet, og for at faae Tilladelse til at drive Gaardens
øvrige Jorder under Bisgaard, blev Eieren af Bisgaard endvidere ved kgl. Resolution
11te December 1795 forpligtet til fremtidigt at svare Skatter af den Præsteemvedet
tillagte Jordlod. Gaardens Bygninger ere opførte af Bindingsværk i Slutningen af
forrige Aarhundrede Gaarden tilhører Kammerverre O. A. Reedtz.
Ved Landsbyen Enner fandtes i 1849 nogle saa Solvsmhkker og et Antal af
c. 1315 Solvmonter, der maa være nedlagte i Jorden omtrent ved Aar 1030. Vægten
af Solvet var 125 et 130 Lod (c. 4 Pund). Dette vigtige og interessante Fund er
omtalt i Antiqu. Tidsskrist 1849—1851, S. 41 og 123—125.
Nim Sogn, omgivet af Annexet Underup, Hvirring og Tamdrup
Sogne samt Tyrsting Herred. Kirken, midt i Sognet, c. 13-«4 M. n. v.
for Horsens. Arealet, 2653 Tdr. Land, hvoraf nogen Skov i Sognets
nordostlige Deel, er høitliggende, og Jordsmonnet sandmuldet, sandet, paa
enkelte Steder skarpsandet. Gaden-Aa eller, som den her kaldes,
Bredvad-Aa danner Sognets Vestgrcendse og en Arm af Hansted-Aa
Størstedelen af Sognets Nordgrcendse. Landeveien fra Horsens til Ring-
kjobing og Viborg passerer Sognet og gaaer ved Brestenbro over
Bredvads-Aa til Fovling Sogn i Thrsting Herred. Htk« 1091J8 Tdr.
A. og E.
J Sognet: Byen Nim med Kirke, Præstegaard, Skole og Kro ved
Landeveien3 Gaardene Lundgaard, Bolund, 8 Tdr. Htk» Soballe,
Hedelund, Marielund, Steenkjcer og Ballegaardz Brestenbro
Kro. Jalt i Sognet 30 Gaarde og 66 Huse, hvoraf 15 G og 48 H.
udenfor Byen.
Jndbyggere: 586« Jordbrug er Hovederhvervet.
Sognet horer under Vor og Nim Her-reders Jurisdiction (Horsens),
Skanderborg Amtstuedistrict og Horsens Lægedistrictz det tidligere Skander-
borg Amts 3die ngds. 4de Udsirivningskreds 160de Lægd. Med Annexet
Underuv een Comniune« Kirken tilhører Sognets Hartkornseiere.
Nim Kirke har Taarn og Gibsloft. J Gulvet er en Ligsteen over Christoffer
Holgersen og hans Hustru Christofser Holaersen var en anseet Mand i Sognet under
Kong Christian ll’· i Begyndelse-11 af det 17de Aarhundrede, der efter D. Atl. beboede
en vaa det saakaldte Eslnnd Bjerg i Nim Skov veliggende befæstet Gaard, som skal
være bleven odelagt af de Svenske; jfr· ogsaa Schlegels Samml. znr diin. Gesch. l.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
