- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement /
179

(1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





Veile. 179

Af Byens ældste bekjendte Segl, der forestiller en Bro over flere
Str«ømme samt paa begge Sider af disse nogle Figurer, der vistnok skulle
forestille Bakker med -Skov, og derved hentyder til Stedets Navn og
Beliggenhed, gives her en Afbildning.



Veiles Beliggenhed er ligesaa bekjendt for sin Eiendommelighed efter vore
hjemlige Forhold som sor sin sjeldne Skjønhed, ligesom vel ikke let noget Sted i hele
Danmark i denne Henseende kan gjøre Veileegnen Nangen stridig, med Undtagelse af
Egnen omkring Himmelbjerget. Byen ligger i en lang smal Engdal, der kan betragtes
som en Fortsættelse af Fjorden og begrændses paa begge Sider af usædvanlig høie og
steile, med herlige Bøgeskove bevoxede Banker, blandt hvilke »Himmelpinden« er en af
de høieste. Engen gjennemstrømmes as den brede Beile-Aa, som løber syd om Byen
ud i Fjorden, efter først at have optaget sra Nord flere mindre Aaer, som deels omgive
Veile, deels løbe igjennem den. Byen har ogsaa Navn efter sin Beliggenhed, thi Beile
betyder et Sted med lavt Vand, som man kan vade over, og Byens Segl er endeel
Strømme, løbende mellem høie Bakker, med en Bro over. J gamle Documenter
skrives Navnet »Weethlæ«, ,,Wæthel«, ,,Wedel«, hos Hvitfeldt »Vedle«. At Veile
allerede i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede har været en anseelig By, kan sluttes
deraf, at Tomicanerne eller Sortebrodrene (Prædikebrodrene) kort efter at være komne
herind i Landet fik et Kloster her omtrent 1227 laltsaa samtidig med Klostret as samme
Orden i Aarhus); paa dette Kloster, som var det eneste i Veile, og hvis Bygning skal
have været stor og anseelig, fik Borgerne Gavebrev af Kong Frederik l. 1531, da
Brødrene havde forladt det, og en as dets bedste Bugninger, formodentlig Kirken, blev
indrettet til Byens Raadhuus (nedbrudt 1780), estersom det amle Raadhnus var af-
brændt tilligemed endeel as Byen Aaret iforveien; selvstrets irkegaard var der, hvor
nu Torvet er. Under Borgerkrigen mellem Kong Erik Plovpenntng og hans Brødre
var Veile en as de Stæder, som 1247 blev afbrændt af Abel. Ten 6te Marts 1256
holdt Erkebiskop Jacob Erlandsen det mærkelige Kirkemode i Veile, hvor den saakaldte
Veile-Conftitntion »Cum eeclesia Uactana« (ester Begyndelsesordene) blev vedtaget,
hvilken siden bragte saa mange Ulykker over Landet, og i Februar 1279 holdt en føl-
gende Erkebiskop, Thrugot Thorstensen, atter et Kirkemode i denne By. Ogsaa diplo-
matiske Forhandlinger imellem Fyrsterne fandt undertiden Sted i Beile i Middel-
alderen; saaledes sluttede Kong Erik Menved her 1317 et Forbund med sin Søstersøn
Johan Herre af Werle i Meklenborg, og Kong Valdemar Atterdag den 13de Marts
1345 et Forbund med sin Svoger Hertug Valdemar as Sønder-Jylland. Sidstncevnte
Konge stadfæstede den 3die August 1355 Byens ældre Privilegier; sdens ældste bekjendte
Privilegier, der dog indeholde Stadfæstelse as endnu ældre, ere givne af Jnterimskongen
Valdemar af Sønder-Jylland 1327. J Slutningen as Januar 1523 ovholdt Kong
Christian ll. sig i Veile og havde her den bekjendte Sammenkomst med Rigsraad
Mogens Munk, Landsdommer iNorre-Jylland, som efter en dog ikke ganske paalidelig
Beretning hos Hnitfeldt ved denne Leilighed skal have efterladt hos Kongen det as den
jydske Adel i de samme Dage ndfcerdigede Opsigelsesbrev Samme Aar blev Byen
ødelagt af Jldebrand, og lignende Ulykke hjemsagte den i Aarene 1530 og 1595, lige-
som den ogsaa 1584 bler haardt medtaget af Pestm Men meest led Veile dog ved de
gjentagne og langvarige Occupationeri det 17de Aarhundrede; først af de Keiserli e,
som holdt Byen besat fra 2den October 1()’27 til ind i Juli 1629 og befcestede Kir en
og Raadhuset lden gamle Klosterbhgning), hvorved en Mængde Huse bleve deels ned-
brudte, deels opbrandte, saa at Antallet af de odelagte Bygninger ved Fjendens Bort-
marsch angaves til henved 20(), og hele Gader laae aldeles øde; dernæst as de Svenske

12’««

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/2-6/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free