Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 80 Veile.
i Aarene 1644—45, da Ødelæggelsen skal have været endnu større, og 1657—58;
endelig 1659—60 af ’Bolakkerne, disse »Hjælpetrovper«, der, som bekjendt, overalt og
saaledes ogsaa i Veile og denne Byes Omegn huserede langt værre end Fjenderne.·’
Hertil kom 1659 en Pest, som rasede voldsomt saavel blandt Borgerne som Polakkerne.
En grændseløs Elendighed herskede derfor i Veile, da Freden endelig sluttedes 1660;
kun 29 Bygninger i Byen vare beboede, da de øvrige vare deels afbriendte, deels øde-
lagte, og de Fleste af Borgerne, hvis Liv Pesten og Krigen havde skaanet, vare flyttede
ud paa Landet. Lang Tid maatte hengaae, inden Byen kunde sorvinde saa store
Ulykker, saa meget mere som en ny Jldsvaade 1739 ødelagde en Deel af Byen, og
1786 lagdes hele Norregade i Aske. Familiernes Antal, som 1626 var 258, var ved
Begyndelsen af forrige Aarhundrede sunket ned til 125, og udgjorde endnu 1750 kun
142; Bygningernes Antal var endnu 1793 kun 169, altsaa ikke nær saa mange,
som alene vare blevne ødelagte under den første fjendtlige Jnvasion. Men i en
glædeli Modsætning til hiin Ulykkes-Periode staaer Veiles stærke Opkomft i den
nyere Tid, skjønt denne By ogsaa har været gjæstet af Fjender i begge Krigsaar
1848 og 1849 samt 18l34, hvilket dog heldigviis ikke har efterladt noget Spor; af
samtlige Vandets Stæder er ingen gaaet frem i samme Forhold som denne By i«Jnd-
byggerantal; samme udgjorde nemlig ved sidste Folketælling meer end det Sexdobbelte
(l;092) af Befolkningens Tal 1769 (967), saaledes at Veile nu indtager den 11te
Plads blandt Danmarks Kjøbstæder s1769 den 29de). Havnens Udvidelse og For-
bedring samt den østjndske Jernbanes Aabning ere de Momenter, som siden Udgivelsen
af dette Skrifts første Udgave maae antages at have havt betydelig Indflydelse paa
Veiles Fremgang.
Ved Veile har ligget to befcestede Steder Borgevold og Rosborg, det første
en Banke paa Byens sydostlige Side for at sorsvare Fjordens Jndløb, det andet en
Banke sydvest for Byen ved Aan for at forsvare Opgangen ad samme; de synes at
have været bebyggede og omgivne med Volde og Grave. 1406 var Mogens Munk
sorlenet med Koldinghnus og Rotsborg »med de Lehn der nu tilligge«. J en gammel
«3ise, som A. S. Vedel har optegnet et Brudstykke af, nævnes »det rige Rosborg«.
Efter Sagnet skulle de være anlagte af Kong lHarald Blaatand tSulims Dan-
marks Historie lll., S. 213). Fra Borgevold skal der liave gaaet en Longang under
Jorden til Sortebrødreklostret; da D. Atl. udkom vare de begge tagne under Pladen.
Lvrigheden i Veile bestod af 2 Borgmeftere og 4 Raadmcrnd, indtil Forandringen med
de mindre Kjøbftæders Magistrat foregik ved Forordningen af 28de Januar 1682; siden
den Tid har Byen kun havt en Byfoged, der tillige er Borgmester. Foruden af
Handelen levede Jndbyggerne i ældre Tid især af Humlehaverne, som da fandtes i
meget stor Mængde i og ved Veile; en Grundtaxtforretning af 1682 viser, at her
endnu paa den Tid var 95 Humlehaver, men da D. Atl. udkom 1769, fandtes der
ikke een. Den egentlige Agerdyrkning stod derimod kun paa et lavt Trin, hvilket for-
nemmelig havde sin Grund i locale Forhold, nemlig de fleste Markjorders Beliggenhed
paa de Byen omgivende nøie og steile Banker.
Veile har givet Navn til Familierne Vedel, Veile, Wellejns, som stamme herfra.
Ten bekjendte Literator Anders Sørensen Vedel, Saxos første Oversætter, der først var
kongelig Hofprcedikant, senere kongelig Historiograph, blev født i Veile den ktde No-
vember 1542; hans Fader Soren Sorensen var Borger (Kjøbmand) og Raadmand.
Ogsaa to fyenske Bistopper Jacob Mader Veile, Stamfader til Familien Jacobceus,
og hans Efterfølger Hans Knudsen Veile, der blev assat for Calvinisme, vare fødte i
denne By, hvorefter de toge Navn, den første 1538, den sidste 1567· Af vor Tids
Lærde er Antiqvaren Kammerh., fhv. Cultusminister J. J. A. Worsaae født i Veile
den 14de Marts 182l.
Isr. G. F. Gaarmann: Efterretninger om Veile Kjøbstad, Fredericia 17Z4.
J. J. A. Worsaae: Bidrag til Veile Byes og Amts Historie i det l7de Aar-
hundrede i Hift· Tidsskr. ll. S. 175«—2:’)8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
