Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredericia. 1 8 3
bemeldte Herr Biskop solenniter indviet og kaldet Trinitatis Kirke.« Kirken
har intet Taarn, takkede Gavle, Tøndehvælving af Træ, Orgel. Den er
for nogle faa Aar siden restaureret. Paa Kirkegaarden (ud for Kongens-
gade) er begravet 500 danske Krigere, der faldt i Slaget ved Fredericia
den 6te Juli 1849· En med Bøgetræer beplantet Gravhøi, der danner
en lang Fiirkant og en- Omkreds af 208 Alen, er opkastet over Graven.
Den er omgiven med ·en 21J4 Alen høi Ringmuur af tilhugne Granitsteen,
paa hvilken de Faldnes Navne ere indhugne· Over Ringmuren ud mod
Gaden er gnbragt et Basrelief i Bronce af Professor Bissem Det
forestiller tos7·-Krigere, der lægge en falden Kammerat i Graven. Under
Basreliefset er Slagdagen angivet. Efter det aflagte Regnskab har Mona-
mentet kostet 10,129 Rd., der ere tilveiebragte ved frivillige Sammenstud.
Monumentet blev høitidelig indviet den 6te Juli 1853· Liget af den
i Slaget faldne General Rye var først nedlagt i Graven, men blev senere-
efter hans Families Ønske atter optaget og bragt til Kjøbenhavn Ogsaa
findes et Monument, sat af afdøde Kong Frederik V11., da han som
Prinds opholdt sig Fredericia, over de tappre jydske Dragoner, som den
24de October 1657 ved Byens Indtagelse kæmpede til sidste Mand uden
at ville overgive sig, med følgende Stropher:
»Pryd, Høie Hæltesværd! de Kjækkes Grav,
Hvem Døden Jntet var mod Pligt og Ære
Ten Krands, erkjendtlig Borgersind dem gav,
» Til sildig Efterslcegt et Minde være.«
Paa Kirkegaarden er nu ogsaa af Byens Jndbyggere reist et Grand-
monument over 40 under Beleiringen 1864 faldne danske Krigere.
Michaelis Kirke, endnu fra ældre Tid, da der·i samme afvexlende
prædikedes Tydsk og Dansk, kaldet ,,Tydsk Kirke«. Den er ved Hjælp
af alle Kirkerne i Danmark opbygget i Aaret 1667; 1741 blev den for-
længet i den vestre Ende, og tillige den søndre Side af Grundnsuur op-
ført; 1761 ved Kirkernes Hjælp i Jylland den nordre Side bygget af
Grundmuur; 1763 blev det lille Taarn, som pryder Kirken, opført. Fladt
Loft, Orgel. Danske Atlas nævner blandt Andre Følgende som begravede
i Kirken: Generalmajor H. A. v. Stevens (f 1749), Generallieutenant
og Commandant v. Viereg, Generallieutenant og Commandant v. Reitzen-
stein, Generallieutenant og Commandant H. S. v. Castonier (f 1766).
Senere er anbragt Epitaphier over Generallieutenant af Cavalleriet E. L.
v. Lüttichau (f 1787), Generallieutenant, Chef for det jydsie Infanteri-
Regiment O. C. von der Often (f 1773), Raadmand og Kjobniand i
Fredericia B. J. Bruun (-f l761). Kirken er Garnisonskirke. Paa
Kirkegaarden hvile 500 i Slaget den 6te Juli 1849 faldne Jnsurgenter.
Den kefotmccktc Kikke, opbygget 1735. Den har egen Kirkegaard.
Den kathvlskc Kikke, først opfort af Bindingsværk, i Aaret 1767
gjenvpfort af Grundmuur af en from Jomfru i Fredericia, Snsanne
Bianco, en Søster til Biinhandler Christian Peter Bianco, som 1813
døde i Kjøbenhavn Den er helliget St. Knud. J 1865 tilbyggedes der
Kirken et Spiir, hvori Klokkerne hænge.
Synagogen. 1719 indviedes den første Synagoge, ombyggedes 1753
og 1814 og atter 1865.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
