Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- zgi
Fredericia. « 1 9 1
Af Fredericia Byes Vaaben, skjænket samme af Kong Frederik 111.,
forestillende en Love med et Sværd i den høire Klo og en Green i den
venstre, med OmskristArmkttus pro paa-e, gives her en Afbildning.
Fredericia har kun en Alder af lidet over 200 Aar. Byen, som var Navn
af sin Stifter Kong Frederik lll., ved fra først af Frederiksodde; i Begyndelsen af
sin Regjering lod denne Konge paa en langt udgaaende Odde ved Lillehelt, kaldet
Bersodde, anlcegge denne nye Stad og Fastning som et Tilflugtssted for Narre-
Jyllands Judbyggere i Krigstider, da denne Provinds to Gange under hans Faders
Negjering havde været oversvømmet af Fjender. Det var Kongeus Bestemmelse, at den
skulde blive en stor By, og derfor blev der tilstaaet den betydelige Forrettigheder fremfor
Landets andre Stæder7«·); man har endog meent, at Hensigten har været at gjøre
denne By, som beliggende midt i Danmark paa Grændsen af 3 Provindser, til en ny
Hovedftad og kongelig Residents. Hvor Byen lslev anlagt, var tidligere et Landsogn,
kaldet Ullerup Sogn; ved dens Attlceggelfe blev Ullerup Kirke tilligemed de 3 Buer
Ullerup, Hyby og Handerup afbrudt og Sognets Marker lagte til Staden; Bonderne
i de nedlagte Laudsbyer bleve ogsaa den nye Kjobstads første Judbyggere og Sogne-
præften i Ullerup den første Sognepræft i samme. Byens ældste Privilegier ere af
15de Decetnber 1650. Paa samme Tid begyndte Kongen ogsaa paa den ligeoverfor
liggende Stribs-Odde i Fyen at lægge Grunden til en mindre Fastning (ligesom
Christiansliavn ligeoverfor Kjøbettliavn), som efter Trouningen skulde dedde Sophie-
odde; herved vilde Veltet blive fuldkommen behersket og Fyen faae et lignende Forsvar
som Jylland; men dette Foretagende blev snart igjen opgivet. 1664 udkom en Be-
faling, at Byen derefter skulde kaldes Fredericia ti Lighed med den af Kongens Fader
anlagte norske Hovedstad Christiania); i daglig Tale kaldes den Frederits· Nappe var
· Byen ovbygget og Fastningen i Stand, førend den i Efteraaret 1657 maatte udholde
en Beleiring af den svenske Armee under General Wrangel, som fra Tydskland over-
svommede Hertugdommerne i Begyndeler af den ulykkelige svenske Krig, der snart efter
ved den roeskildske Fred berøvede Danmark sin ældgamle oftlige Trediedeet. Rigs-
’ snarsken Anders Bilde trak sig tilbage for den forfølgende Fjende og lagde sig ind i
’,Isæf«.trtittgen, hvor han med en Besatning af 5000 Mand besluttede at tage mod Fjenden,
fotn heller ikke lod vente paa sig; den 25de Augnst ankom Wrangel, som allerede den
næste Dag begyndte heftigt at tieskyde Byen, og den 24de October blev Fastningen
tagen med Storm, hvorved over 2000 Mand foruden en Mængde, tildeels høiere,
Offieeret kom i svensk Fangenskab, en stor Deel af den nyanlagte Stad afbrættdte, og
Anders Vilde selv blev dødelig saaret; 39 Faner og 50 Kanoner kom i Fjendens
Hænder tilligemed adskillige Kostbarheder, som rundtomkring vare flyttede ind.i Fast-
ningen, fordi man haabede, at de der vilde være i Sikkerhed Grunden til dette Uheld
har man søgt i den Omstændighed, at Byen var for vidtløftig og tilmed aaben ved
Søkanten. Ta Krigen, som bekjendt, kort efter Freden i Roeskilde igjen udbrød, for-
bleve de Svenske her; men da de ikke vare stærke nok til at holde den vidtløftige Fast-
ning besat, o der desuden udbrod Sygdom iblandt dem, uedbrode de endeel af Vær-
kerne og ind rænkede sig til at holde Castellet paa det Yderste af Odden ved Lillebelt
besat, indtil dette 1659 blev indtaget af de Danskes Allierede. Det næste Aar op-
dyggede Frederik lil. igjen de nedbrttdte Fæstningsværker; men Fredericia blev dog forst
«) Frt Vuggepladsrg Jord i Marteu for Enhver-, som nedfatte sia i Bvett, Befrielie fra 6te on 10de
Penge, Fritagelte i 10 Aar for alle Skum-, Told og Reent-, og i 20 Aar derefter for halv Tolv
« og Acciie. Alle disse Rettigheder ere nu opbaevedc .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
