Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 Kolding.
Kong Valdemar Atterdag og de holsteeufke Grever Henrik og Nicolaus, Grev Geerts
Sønner, og den 24de Marts 1411 en femaarig Vaabenstilstand imellem Kong Erik af
Pommern og Hertuginde Elisabeth af Slesvig. 1427 overlod Jutte Lembæk Koldings
Jndbyggere Byen Brendkjasr syd for Kolding-Aa, og bleve denne Byes Jorder lagte til
Kolding Bymark. Paa en Herredag i Kolding den 30te April 1440 sorlehnede Kong
Cliristofser af Baiern Hertug Adolf med Hertugdommet Slesvig arvelig. J det første
Aar af Grevens Feide holdtes i Kolding i December 1534 en Sammenkomst imellem
Kon Christian lll og Grev Christoffer af Oldenborg for at tilveiebringe et Forlig,
hvil et dog ikke opnaaedes. Paa en Herredag sammesteds 1547 fik Hansestcederne deres
Privilegier stadfæstede-. Under den tre Gange gjentagne fjendtlige Occupation af Jyl-
land i det 17de Aarhundrede, i Aarene 1627—29, 1644—45 og 1657——60, maatte
Grændsestaden Kolding og dens Omegn lide meget, saavel af Fjenderne, som af de
hvervede Tropper, der under det første Judfald stode ved denne By for at dække Jyl-
land, men flygtede op i Landet for de sremrykkende Tydskere, og især efter det sidste
svenske Indfald, as vore saakaldte »Venner« og Allierede, Polakker og Brandenborgere,
der overalt, hvor de viste sig, huserede langt værre end Fjenderne, og hvis Voldsfcerd
der saa mange Steder i dette Skrift har været Leilighed til at omtale. Til den øvrige
Elendighed kom endnu Pesten, som i Aarene 1654 og 1659 bortrev mange Mennesker.
Ogsaa i den nyeste Tid har Kolding maattet føle Krigens Rædsler. J Begyndelsen af
den flesvigske Krig rykkede Preusserne og Oprorerne den 2den Mai 1848 ind i Narre-
Jylland og besatte uden Sværdslag Kolding, Fredericia og Veile. Men da de slesvig-
yolsteenske Jnsurgenter i det næste Aar den 20de April gjentoge Indfaldet, fandt de
Kolding forskandset og besat med en lille Styrke, som dog efter et kort Forsvar trak
sig ud af Byen, da den var for svag til at modstaae Fjendens Overmagt. Tre Da e
derefter-, den 23de April 1849, Aarsdagen efter Slaget ved Slesvig, gjorde den danscie
Har Angreb paa Fjenden for at fordribe ham fra Kolding, hvilket ogsaa lykkedes efter
en blodig Kamp, saavel udenfor Byen, som i sammes Gader og Gaarde, hvoraf en stor
Deel gik op i Luer; men da Byen blev heftig beskndt fra de sydlige Banker, gav den
commanderende General Billotv Tropperne Ordre til at trække sig tilbage for at for-
skaane den fra at blive aldeles ødelagt, hvorpaa Insurgenterne atter besatte Kolding,
indtil Seiren ved Fredericia og den kort efter paafnlgte anden Vaabenstilstand nødte
xm til at rømme Jylland. Som bekjendt var Kolding i Aaret 1864 besat af tydske
ropper.
Paa Grund af sin Beliggenhed ved Grændsen af Nørre-Jylland og Slesvig
havde Kolding stor Betydning i Henseende til Varetransporten mellem disse to Lands-
dele, saalænge der var Toldgrændse imellem dem. Denne var fastsat ved Forordningen
af 29de October 1727, ifølge hvilken der i Kolding maatte udredes Told af de Varer,
som passerede Grændsen, og bestod, indtil Loven as 7de Februar 1851 om den jydske
Toldgrandses Ophævelse og Consumtionens Ophør forlagde Toldgrcendsen til Eideren
som Grændsen mod Tydskland. Den nuvcerende Toldgrtendse imellem Nørre-Jylland
og Slesvig er fastsat ved Lov af 23de December 1864 i Henhold til Fredstractaten
af 30te October s. A. Men en særegen Betydning har Kolding havt i ældre Tider,
da der hvilede Told paa Udforselen af Øer til Hertugdommerne, den saakaldte
Ørentold, som i gamle Toldregnskaber benævnes »Kronens Told« og »Store
Tolden«. Efter Toldrnllen af 1672 udrededes 2V2 Svec. for Stykket af Ørne; 1691
forhøiedes Oxemolden til 2 Spec., og i Aarene 1718 og 1719 var den endog ansat til
3 Spec. for Stykket. Oxe- eller Studehandelen var i det 16de og 17de Aarhundrede
Landets vigtigste og fordeelagtigfte Handel, og det maa antages, at Størstedelen af
Oer er udført over Kolding, paa hvilken Byes hele commercielle Liv Ørenhandelen
maa have havt en betydelig Indflydelse Dette vil bedst sees ved en Sammenligning
af Ørentolden og de øvrige indirecte Afgifter, som i første Halvdeel af det 17de Aar-
hundrede der udrededes; saaledes var i Aaret 1621 Aceise af Rostokker-Øl 100 Dal.,
Hestetold 523 Dal., Øxe11told 13,820 Dal.; i 1634 Rostokker-Øl 10372 Dal., Heste-
told 1319 Dal., Ørentold 13,775 Dal. o. fr. Uagtet denne Byes fordeelagtige Be-
liggenhed for Handel har samme dog aldrig været af Betydenhed. J D. Atl. (l769)
bemærkes, at »Kolding Byes Handel er iknn meget ringe, som tildeels kommer af
dens Naboskab med Hertugdommet, hvis Judbyggere baade i Stæderne og paa Landet
bruge megen Frihed i Handel. Den liden Handel, her er, som gjerne kunde bestrides
as et Par gode Kjøbmænd istedetfor 10, som her nu ere V, gaaer meest paa Kjøbenhavn
’) Ved Udgaagen as Aaret 1874 var Antallet af Kjobmaend i Kolding 78—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
