Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Kolding.
havde valgt til sit Kvarteer, og hvor en Asdeling af de spanske Trapper var indkvarteret.
Natten efter hans Ankomst udbrød der Jld paa Slottet, som fra Morgenen
Kl. 4 til henad Eftermiddagen stod i lys Lue8). Ved Solens Nedgang den 30te
Marts 1808 var det gamle heederlige Slot, den sidste jydske Kongeborg, forvandlet til
en Ruin og har siden staaet som den meest storartede af vort Fædrelands saa Ruiner
og tillige som et veemodsvcekkende Minde om al jordisk Storheds Forgirngelighed.
Slottet var bygget i en skjcev Fiirkant og saa nregelmassigt, at den venstre Sidefløi
inde i Gaarden var nogle og tyve Alen længere end den astre. Det var 3 Etager høit
foruden Kjælderne, takket med Skisertavler, og havde, foruden Kæmpetaarnet, inde i
Gaarden 5 smaa ottekantede Taarne, hvoraf de tre vare flade ovenpaa, dækkede med
Vlyplader og omgivne med Rækværk, og de to havde Spiir. Slottets Mure vare
massive, iscer Kjældermnrene under Kæmpetaarnet, der havde 5——6 Alens Tykkelse.
Nogle Kjældere vare Fangsler med skumle Arrester; i en as disse skal den i
Grevens Feide saa bekjendte og oftere omtalte Skipper Element have siddet i For-
varing indtil han blev ført til Viborg og der henrettet. Midt i Slotsgaarden stod
siden Slutningen af det 16de Aarhundrede en Fontaine, indfattet af en ottekantet
Sandsteenskarm, og paa en i dens Bassin opløftet fladt liggende Concha et af Metal
stødt Fruentimmerbillede med et Jagthorn paa Hovedet. Ved Vranden faldt det halve
Koldinghuu6. cEster Thurah).
Kæmpetaarn tilligemed Kamperne Hercnles og Hector, hvorimod den anden ·Halvdee·l
endnu staaer nrokketkifx skjønt den frembyder sit hele sønderrevne·Jndre til Vindfang i
Storm og Uveir; Kæmpen Scipio er dog nedfalden den 3die October ·1854, og
Hannibal staaer saaledes ene tilbage ligesom en Vagt over den sjunkne Herlighed. J
den senere Tid har man anvendt endeel Bekostning paa at conservere Slotsruinerne,
som Aar for Aar mere forfalde, især den sydlige Floi ud mod Haven og Byen, hvorfor
k) Ligesom vore Allierede Polakkerne under Krigen med Carl Gustav aave Anledning til Kolding-
huneW Ødelæggelse, saaledes har man ogsaa ladet Spanierne antænde Slottet for at indebmnde
Jyrsten af Pontecorvo (jfr. Carl Baggers Digt »Koldinghnus’s Brand«l; men dette Sagn er
lottet for historisk Sandhed. Jlden opkin ved Uforsigtighed as de spanske Soldater, som uvante
til vort kolde Klima stoppede Kaminen i Vagtstuen fuld med Halm for iHast at faae Jld i
Brænder, hvilket blussede op i Rorene, som triidsede hverandre i sorskiellige Retninger mellem
Gulvene, faa at Ilden tilsidst omspændte hele Slottet, og det var umuligt at blive Herre over
M; ifr. Fnhns Efterretninger om Kolding S. 33 og Hist. Tidsskrist 3die Række Vl. 100——104.
Forsten as Pontecorvo sorlagde samme Dag Hovedkvarteret til Odense Slot. »
«J Pastor Fvbm i hvis nylig anførte Værk Koldinghuus findes udforligt desl-revet, og som var Øie-
vidne til Slottets Brand« sormener, at dette ,.niaaskee kunde sinde sin Forklaring ved at antage, at
denne bestaaende Halvdeel er en Levning fra Sproengningen i 1658 og en stærkere Muur, hvortil
man siden, ved Taarnets Ovbyggelse paany, har soiet en anden, mulig ogsaa svagere, der let
maatte kunne loseg i sine Forbindelser med den celdre ved den betydelige Ildmasse, som under
Bianderi syldte Taarnet og brød ovenud af det.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
