Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 Skodborg H. — Moborg Sogn.
Flvnder Kirke er opfort af tilhugne Kampefteen med runde Buer; den er uden
Taarn og Hvælvingen Op til Kirkemuren er stillet en stor Ligsteen over Christen
Juni til Udstrup med Frue.
lHoiiedgaarden Bnkniark har vistnok i den katholske Tid tilhort Ribe Bispestol
og eiedes as Kronen i den nærmeste Tid efter Reformationen. J det 15de Aarhundrede
nævnes Christen Stenfeld 1462, hans Enke Benditte Jensdatter 1476 og 1491, Mar-
guard Jnul 1494 og 1518, Bertel Jnul 1539, efter ham Hr. Christiern Friis
1545, vistnok alle som Lehnsmcend, ikke som Eiere af Gaarden. Eier var derimod
Major Niels Sehested (Broder til den bekjendte Hannibal Sehested), som blev skudt
paa Elden 1627, hans ane Fru Birte Brahe, som siden blev gift med Caspar
v. Ribnitz, Christen Juul, Niels Kaas, Oberst Morten Bartholt, hans Enke Fru
Catharine v. Andersen, hendes Søster Fru Dorothea v. Andersen, den skaanske Bi-
stop Peder Winstrups Enke, som døde 1701, og i det 18de Aarhundrede Niels Linde
og Flere af denne Familie. Cantsleren Christen Tltomesen Seliested sødtes paa Bæk-
mark17de Februar 1590, f 1657· Baktnark var Spor af Volde og Grave, men
Bogningerne, skjønt just ikke nye, hidrøre ikke sra nogen af de ovennoevnte ældre Eiere.
Bce mark tilhører nu Hr. Tranderg
Flyndergaard var fordnm en Hovedgaard. 1419 nævnes Tøste Nielsen i
Flvnder, Væbner, og Fru Juger, 1471 Jep Mogenfen Kruse, 1492 og 1514 Mikkel
Krag (forte ikke Kragernes Vaaben); 1651 stjodedes den af Fru Virgitte Brahe til
Bakinark til Sophie Rosenkrands Jergensdatter.
Msbokg Sogn, omgivet af Annexet Nees, Flhnder, Rom og Gudum
Sogne samt Hjerm Herred. Kirken, sydlig i Sognet, 21J2 M. s. for
Lemvig og 2114 M. v. for Holstebro. Arealet« 9016 Tdr. Land, er af-
vexlende hoitliggende og fladt, store Kjær- og Lyngstrcekninger. Jorderne
ere skarpsandede med deels Leer, deels sandet Gruus til Underlag. Lande-
veien fra Letnvig til Ringkjobing passerer Sognet. Htk. 1403J4 Tdr.
A. og E.
J Sognet: Moborg Kirke, vaorg Præstegaard, og Skole
ved Kirken; nogle sammenliggende Steder under Benævnelserne Kvols-
bcek, Torp, Østerby og thdal; Hovedgaarden Nørre-Holm-
gaard, 171J2 Tdr. Htk» 250 Tdr. L. Ager, 90 Tdr. L. Eng, 150
Tdr. L. Mofe og 650 Tdr. L. udyrket Jord; Gaardene og Stederne
Stovgaard (Befter- og Øster-), Søndergaard, Nørmarks-
Huse, Holm-Huse, Brohuus eller Veihnus, Smorpøt, Aabjerg
med Teglvcerk, Grebs, Søhuset, Kikkenborg, Sandholm,Norden-
bjerg, Steenbro, Kræmmergaarde, Vogntoft, Krarup, Am-
strup, Slokmose, Skrædergaarde, Møborg-Huse, Donskjaer
Huse, Bossenhede, Bossengaarde, Overgaard, Kattenhøi;
Rede Vandmolle med Bistole. Jalt i Sognet 36 Gaarde, 80 Huse
med og 13 uden Jord, der ere spredtliggende.
Jndbyggere: 686, der foruden Jordbrug og chegopdræt, som er
Hovederhvervet, have Afsaetning af Torv. Nogle enkelte af Beboerne be-
skjæftige sig med Fabrication af Hornskeer V).
’«) Om Næringsiorbolrene i Moborg og Nees Sogne gives i Beretningen til 2den Udgave af dette
Skrift følgende nærmere Oplysninger-: »De fleste af Beboerne have deres største Jndtæ t af
dandel og Omsætning med Kreatnrer» og kun ganske faa kunne scelge Korn, da Jorderne sor orste
Delen ere skarpe og sandede·. flere Gaardmaend kiobe endogsaa Korn til eget Forbrug. I Moborg
er Assatning af Torv og Lyng en vigtig Jndtcegtstilde, hvilket kun i ringe Grad sinder Sted i
Nees. Fremdeles er der et betydeligt Te lveerk i Aabjerg, og flere i Sognet erncere sig ved at
brænde Kalk og ved at strvge raa Steen as Leer- kun enkelte for-arbeide Hornsteer» Men i Nees
er Forarbeidning af Hornskeer en meget vigtig Javtcegtskildz som mange, navnlig om Vinteren-
beskjæftige sig med; de gaae da oste selv omkring i Landet for at aficette deres Varer. J det Hele
er Besolkningen her ikke Hiemmesodninger; deels as Trang og deels as Lvst reise de jævnligt for
at handle, og mange ta e Tjeneste langt borte ira Hjemmet; saaledes have ikke faa i længere Tid
hast Tjeneste i Sender vlland. De have da i Reglen en ret udvidet Svnskreds og have Jntereste
for og Indsigt i mange Ting. I Nees drives ogsaa Fiskeri; dog sisker nu kun et Skibslav (6 Per-
2-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
