Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ginding H. — Eislng Sogn. 349
Kjellerupgaarde, Piilgaard, Bjerghusene, Grønkjcer, Riis-
borg, Ravnholtgaarde, Megeltved (Nørre- og Sønder-), Ton-
ning, Ultang, Elbrvndgaarde og Hellegaarde; Raast Veir-
mølle· Jalt i Sognet 64 Gaarde, 85 Huse med og 59 uden Jord,
hvoraf 32 G. og 112 H. udenfor Byerne.
Jndbyggere: 1021. Foruden Jordbrug, som er Hovederhvervet, af-
faettes endeel Tørv. Nogle Beboere have Erhverv ved Fiskeri, som dog
tidligere har været betydeligere, navnlig ved Hellegaarde.
Sognet hører under de samme Administrationsinddelinger som Hoved-
sognet; 3die ngds. 5te Udskrivningskreds 189de Lægd. Sognet danner
en egen Commune. Kirken tilhører Sognets Hartkornseiere·
Eising Kirke hører til de større Landsbykirkeyvg allerede i lang Afstand sees det
høie Taarn at hæve sig. Oprindelig bestod Bygningen kun af·Langhuus og Chor;
men meget betydelige Tilbygninger ere gjorte, der tildeels udslette Sporene af det
ældste Udseende. Den oprindelige Deel er udvendig opfort af hugne Kampesteen, Til-
bygningerne af Muursteen. Af disse synes Saeristtet ved Chorets Nordside at høre til
de ældste, det sees ialtfald at være ældre end den betydelige Udvidelse af Langhuset
imod Nord, der vel skriver sig fra den senere Middelalder. Langhnsets oprindelige
nordlige Munr er næsten heelt nedbrudt og i dens Sted opført en ny Muur af
brændte Steen og gjennembrudt af 4 store Ruudbuer, der svare til ligesaa mange
Hvælvinger i Sideskibet. Hver Hvælving er dækket af sit særskilte Tag foruden Sneri-
stiet, saa at Nordsiden derved faaer 5 Gavle. Paa Sydsiden findes Vaabenhuset foran
den oprindelige Portal og øst for dette ligeoverfor Saeristiet det saakaldte Dionysii
Capel med tvende Spidstage (et tredie over Vaabenhuset). J Kjælderen underneden er
Begravelse for Familien Nosenkrands til Landting. J selve Capellet, bvoraf Halvdelen
er indtaget til en Herskabsstol, er et Epitaphinm over Axel Rosenkrands til Landting
og hans Frue, begge døde Aar 1551. En Tavle paa Pillen ved Opgangen til Capellet
bærer følgende Jndskrift: -
»Dette Capel, som man her seer, Man tog ham bort med dens Behag,
J Panedom bar været, Som Kirken haft at raade:
Hvor Dionysius med Fleer Domvroustens, som i denne Sag
Paa sin Maneer har læret. Samtykke uden Baade,
Af hannem haner det sit Nafn Sligt dref den edle dansche Helt
Til en ældgammel Minde; Mogens Rosenkrands tilveie,
Nu brnges det til bedre Gasn3 At naar han blef af Døden felt,
Sligt er ei meer at finde. Han dette Sted knndt eie.
Til Kjendetegn var her af Steen Han lod her under Kirkens Tag
Et lille Alter murets Sit Hvilested beralnme,
Der staaer foruden Kjød og Been Paa sit og sines Velbet·»ag,
Den Mnnk af Træ og luret. Den ældurgamle Stamme.
Mogens Rosenkrands. Anno 1671. Fru Sophie Bilde.«
Pillen har en lille Niche bagved, og deri staaer-endnu »den Mnnk af Træ og lurer«
— St. Dionysiibilledet nemlig, simpelt ndskaaret og malet, tned BislIetnten og det
halve Hoved i Haanden. Under Saeristiet er en aaben Begravelse med Nedgang i
Gulvet, dækket af en Brædelem. J Sideskibet er et med Flid udført Epitaphinm over
en Præstefamilie; paa en af Pillerne en Mindetavle over Christen Rosenkrands, der
faldt ved Bnlzbaai i Tydskland 1648 i en Trafning mod de Spanske. Prædikestolen
har ziirligt Træskjærerarbeide og skal efter Sagnet have været bestemt til Viborg Dom-
irle. Døbefonten, af Granit, er mærkelig ved sine udhugne Billeder og den ligeledes
deri udhugne Indskrist: vln nomine palris et. Mit et spiritus Sanctiss· Udenan
Kirken findes en Steen med en gammel ntvdelig Indskrift, paa hvilken læses: Acerus
ijlius Tuconts Cabe et slomjae leie-. Dens [p1«011tde]. Ten har formodentlig været
en Ligsteen. (See J. Helms i Ny kirkehist· Saml. tl. 574—75). Tage Cabbi har
vistnok været Eier af Langtind. Ogsaa paa den søndre Taarmnnur findes en Jndskrift.
Den gamle Herregaard Landting eller, som dens rette Navn var, Langtind
nævnes allerede omtrent 1273, da Montmester Henriks Enke pantsatte den til Bistop
Tyge i Ribe (h0na in Langeetjjndmarlc). Den tilhørte under Dronning Margrete Fa-
milien Banner, af hvilken Familie Niels Eriksen af Langtind nævnes hos Hvitseldt sont
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
